Grafisk designer, 46 år
Egentlig kan det siges med to ord: fantastisk og hårdt. Fantastisk fordi de to år har været berigende både fagligt og socialt. Hele MPK-forløbet har været meget veltilrettelagt, og den faglige viden er weekend efter weekend, forelæsning efter forelæsning blevet givet til os af umanerlig gode, veloplagte og inspirerende undervisere.

Første år var præget af en euforisk stemning og motivation. Alt var nyt, og en ny verden af forståelse åbnede sig. Andet års begyndelse var – for nu at være ærlig – knap så munter. Stoffet blev tungere, eller måske var vi bare blevet trætte. Heldigvis kom samtidig det opløftende; at man i løbet af andet år begynder at fornemme en sammenhæng i alt det, vi har lært. Det begynder ganske enkelt at give mening. Lys forude! Derfor bliver det sociale også vigtigt, og det er en stor del af MPK. For når man er væk hjemmefra i en hel weekend, så er det en luksus at ’have lov’ til bare at være på Søminen, og ikke skulle – eller kunne – bekymre sig om verden udenfor. Det giver et helt specielt forhold og nærvær til studiet og de medstuderende. Men det er også hårdt. ”15 timer om ugen”, sagde de. Med mentalt korslagte arme tænkte jeg: ”Ja, ja, det skal de jo sige”, men den var god nok. Det tager tid. Meget tid. For det meste går det godt, og andre gange er man tæt på at løbe skrigende bort. Så kan man trøste sig med, at rigtig mange af de andre også har det sådan. Heldigvis er det min erfaring, at man kan sige til sin gruppe, hvis man har nogle dage, hvor man kører på frihjul – for så at trække læsset senere. Jeg tror ikke, at man helt kan forberede sig på det, fordi tidsforbruget i perioder veksler, og ikke kan fastlægges til bestemte dage. Man er nødt til at kaste sig ud i det – dog med en vis accept i sit bagland. Ellers går det ikke. Hvis man kan tale om en fordel ved at have travlt, så er det netop, at man arbejder i grupper. Og netop fordi man er forpligtet over for hinanden, hjælper det med at få tingene lavet. Og hvad er det så, vi har lært? I min bevidsthed er det at have fået et indblik i og en fornemmelse af, hvad kommunikation handler om, og hvad det er, som er vigtigt at holde sig for øje. Forstået på den måde, at nok kan vi ikke mestre det hele med et knips med fingrene, men vi har fået nogle grundlæggende egenskaber og værktøjer til at bruge. Og jo, jeg har allerede kunne bruge det i mit arbejde. Med tiden fortaber dårlige erindringer sig ofte. Ligesom med gamle kærester, skattevæsen og maveonder. Jeg kan dog stadig mærke, at det er hårdt. Men mest er det fantastisk.

Sygeplejerske, 40 år.
Jeg arbejder som afdelingssygeplejerske på et hospital i Region Hovedstaden.Jeg har primært valgt MPK for at få udviklet mine lederevner, men også fordi jeg synes, kommunikation er rasende interessant. Jeg studerer nu på modul 2 og bruger det, jeg har lært til at reflektere over den måde, jeg skriver på; den måde, jeg taler på og den måde, jeg samarbejder med andre på.

En stor udfordring ved at studere på MPK er, at der altid er noget at gå i gang med: En tekst, der skal læses; en deadline, der venter; en opgave, der skal løses… Det er samtidig noget af det bedste ved uddannelsen – man lærer at prioritere benhårdt – at økonomisere med kræfterne og stole på samarbejdets kraft. Det er desuden dejligt, at man kan løse mange af opgaverne, når det passer ind i familie- og arbejdsliv.

Ro på hjemmefronten er vigtigt, og det er en god ide at prøve at lave nogle klare aftaler på forhånd. Men to år er lang tid, og det kan ikke undgås, at resten af familien i perioder er temmelig trætte af at komme i anden række. I vores familie har det fungeret bedst at melde klart ud, når der var mange deadlines og opgaver og samtidig være god til at tage helt fri en gang imellem. Det hjælper meget at lægge en fridag før og efter en Sømineweekend – det giver overskud på kontoen.

At studere indebærer dels face to face-undervisning på weekendseminarerne og dels undervisning på netforløbene. Undervisningen på weekend-seminarerne er veltilrettelagt og giver et godt fagligt udbytte. Underviserne er dygtige og engagerede, og deltagernes forskellige faglige baggrunde giver mulighed for mange interessante indgangsvinkler og diskussioner.

Gruppearbejdet på netforløbene foregår via et internt netværk, BSCW. Det bliver hurtigt en vane at arbejde herinde – og en stor fordel i forhold til at dele dokumenter, organisere i mapper, diskutere i gruppen mv. Her på anden del er det tydeligt, at vi alle er blevet meget mere øvede og har fået en fælles forståelse af, hvordan arbejdet struktureres bedst muligt.

På weekendseminarerne mødes begge årgange, og der er flere sociale arrangementer, hvor de ”gamle” kan øse af de mange erfaringer, der er samlet gennem første år, forhåbentlig til gavn og glæde for de ”unge”. Men der er også mulighed for at møde mange forskellige mennesker med forskellig baggrund og uddannelse – og det er en stor del af MPKs styrke… For på trods af forskellighederne er vi alle fælles om ønsket om at blive mere professionelle i kommunikationen med andre, og alle byder gavmildt ind med alt, der kan være til gavn for det fælles projekt.

Jurist, 44 år.
Arbejder til dagligt arbejder som specialkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet. Mit arbejdsområde er beskæftigelsesindsatsen og dagpenge til ledige, og i mit daglige arbejde har jeg mange kommunikations- og formidlingsopgaver fx udarbejdelse af notater, pressemeddelelser og breve til borgere.

Jeg er M2’er og begyndte for snart 2 år siden på MPK. Mit mål med uddannelsen var at forbedre mine kompetencer inden for kommunikation.

Studiet har givet mig både en teoretisk viden og praktiske værktøjer, som jeg i dag bruger i mit arbejde. Og det betyder, at jeg har kunnet løse mine kommunikationsopgaver på et højere niveau end tidligere. Samtidig har studiet været spændende og har givet mig mulighed for at arbejde sammen med mennesker fra mange forskellige fag, hvilket har været utroligt lærerigt.

Undervisningen er tilrettelagt med en kombination af weekendundervisning og netforløb mellem weekenderne. Undervisningen har gennem hele uddannelsen været præget af høj faglig kvalitet, og vores undervisere har været meget kompetente og engagerede. Samtidig har vi har haft et rigtig godt studiemiljø med et stort socialt fællesskab.

I netforløbene har vi haft mulighed for at bruge teorien i praksis, hvilket for mig har gjort, at jeg fik teorien ”ind under huden”. Derfor mener jeg, at kombinationen af weekendundervisning og netforløb er helt perfekt.

Gennem hele studiet har vi desuden været så heldige, at Jody og Daniel (og Marianne) både har taget sig af en række praktiske sider af studiet og også har bidraget til det sociale sammenhold.

Studiet har naturligvis også haft sine ulemper – først og fremmest i forhold til familien og vennerne. Med et fuldtidsarbejde og et deltidsstudie har familien og vennerne ofte måtte affinde sig med, at jeg ikke har haft så meget tid, som jeg kunne ønske.

Undervejs i studiet har der også været udfordringer. Der er et omfangsrigt pensum at læse, og i netforløbene har vi arbejdet på BSCW, hvilket lige tog en måneds tid at få lært. Netforløbene er desuden tilrettelagt som gruppearbejde, hvilket betyder, at man ind imellem må opgive egne principper og arbejdsrutiner af hensyn til gruppen. For mig har gruppearbejdet dog samtidig været fagligt og personligt udviklende, fordi jeg har lært meget af mine medstuderende.

Når kollegaer har spurgt til studiet og til, om det ikke er hårdt, har jeg ærligt svaret: Jo, det er det. Med et fuldtidsarbejde og et deltidsstudie på ca. 20 timer om ugen, er der nok at se til. Men hvis man (og familien) er indstillet på de arbejdsvilkår i 2 år, har man samtidig fået en rigtig god og brugbar uddannelse med sig videre i livet.

Nu er min rejse på MPK snart til ende, og det er både med glæde og vemod, at jeg afslutter studiet. Glæde fordi der bliver mere tid til oplevelser og fornøjelser med familie og venner – og vemod fordi det har været 2 utroligt lærerige og sjove år.

Ergoterapeut, 30 år.
Jeg har dog i flere år arbejdet i det private som konsulent indenfor sundheds-it. Jeg går på modul 2, og valgte i sin tid MPK, da jeg gerne lave et brancheskift til et job indenfor kommunikation. Uddannelsen har givet et bredt indblik og afprøvning i flere genrer bl.a. skriftlig formidling, sociale medier og politisk kommunikation. Lige pludselig får man de der aha-oplevelser på jobbet eller andre sammenhænge, og det har i høj grad at gøre med, at alle fagene er mindet på en praksis. Fx hvorfor kampagner kun virker på nogle, eller Facebook virker som medie.
Gennem uddannelsen er jeg høj grad blevet bevidst om mine forcer og svagheder både i det skriftlige og mundtlige, og har udviklet mig meget i begge, og da alle opgaver løses i grupper, udvikler du især også dine samarbejds- og feedback evner. Hvor gruppearbejdet i nogle henseender er et stort plus ved uddannelsen, er det samtidig en stor udfordring. Selvom alle er indstillede på at løse de opgaver, der ligger på den bedste måde, skinner forskellighederne frem, når man er presset. Her gør studieledelsen dog alt, hvad de kan, for at hjælpe et samarbejde på vej, mere end man kan forvente sig på en voksenuddannelse – stor cadeau!
Og så er der det med tiden. Ens liv bliver baseret på deadlines. Specielt på andet år begyndte jeg at blive lidt frustreret over, at du konstant er på lånt tid.
Det bedste ved uddannelsen er weekendseminarerne på Søminen. Fra fredag til søndag eftermiddag skrues der op for faglighed og fællesskab. Det er altid nogle enormt dygtige og engagerede forelæsere, og man forundres over vinklen på læringskurven for sådan en weekend. Det er en kæmpe fordel, at man får lov til at komme afsted en hel weekend ad gangen, væk fra dem derhjemme til fordybelse. Og så bliver der holdt nogle forbandede gode fester!
Sammensætningen af studerende gør at du møder folk med vidt forskellig baggrund. Det giver en stor grad af dynamik i samarbejdet. Samtidig var der på mit hold en stor overvægt af folk, der i forvejen beskæftigede sig med kommunikation, hvilket gjorde at niveauet i grupperne lå ekstremt start fra starten. Det var svært, når man var novice. Det blev dog bedre, efterhånden som man fik teorien på plads.
Det med at fordybe sig i et emne i en case på netforløbene, gør at du får fingrene i bolledejen, og de mange diskussioner gør også, at du begynder at forholde dig til litteraturen i stedet for bare at læse den ukritisk.
At gruppearbejdet foregår på BSCW og via skype, gør at du bliver meget opmærksom på din egen og andres formidling, og du bliver effektiv. Det kan dog også være noget ensomt, og det er svært at sidde foran en blank side og blive inspireret, fordi du skal være færdig med et oplæg til gruppen, og du bare ikke komme videre.
Man skal ikke undervurdere det at tage et to års deltidsstudie. Det kræver at man kan være på, selv når man har én af de der uger, hvor alt andet bare går i ged. Og det kræver i høj grad opbakning på hjemmefronten. Og der vil komme dårlig samvittighed for det at håndtere et arbejde, et studie, en familie og måske endda en omgangskreds er noget af et puslespil. Lav derfor gerne på forhånd aftaler med dem alle, og vær realistisk!

Cand. jur., 54 år.
Ansat som chefkonsulent i et ministerium. Kommunikation, både at skrive, tale og tilrettelægge kommunikationsindsatser, er en central del af min hverdag, så derfor var faget oplagt for mig at vælge. Og hvor var jeg glad, da jeg fik brev om, at jeg var blevet optaget!
Nu hvor vi har afleveret vores masterafhandling og ”kun” mangler den mundtlige eksamen må jeg sige, at MPK klart har været en stor udfordring, men (heldigvis) har det samtidig været det hele værd.
Det har været 2 fantastiske år, hvor vi er blevet præsenteret for toppen af poppen inden for kommunikation. Det har alle været forelæsere, der har brændt for deres emne, og de aller fleste har været fantastiske kommunikatører.
Undervisningsforløbene har været bygget op med læsestof som forberedelse, face-to-face undervisning og herefter netforløb, og modellen giver en rigtig god mulighed for at komme grundigt igennem emnerne.
Det har været en udfordring, både på den gode og den mindre gode måde, at alle opgaver løses i grupper, men det afspejler jo livet på en arbejdsplads. En rigtig fin ting var, at der på 1. år faktisk blev brugt meget tid til at italesætte gruppearbejdet og de udfordringer, der følger. Det tog også noget tid at blive dus med BSCW - RUC’s intranet – men i enhver gruppe har der været en it-haj, som gerne giver gode råd om det ene og det andet, så det er også lykkedes.
Den ene ting der gør MPK på RUC til noget helt særligt er, at undervisningen foregår på weekendseminarer (6. stk. pr. år) på det helt fantastiske naturskønne sted Søminen ved Holbæk. Fredag eftermiddag går man ind i en ”undervisningsboble” på Søminen og kommer ud igen søndag eftermiddag – og man aner ikke, hvad der er sket ude i verden den weekend. Det betyder også, at du får tid til at lære de sjove, spændende mennesker at kende, som også går på uddannelsen, når I går en tur i skoven eller drikke en øl hen under aftenen.
Den andet, der gør MPK til noget særligt er, at det er Jody, Daniel (og Marianne) der hver på deres superkompetente måde får både det faglige og det sociale liv på studiet til at hænge sammen.
Men…. det har også været knaldhårdt, og der har ikke været meget tid til sjov ved siden af studier og arbejde. Du skal afsætte omkring 20 timer om ugen til studiet - uanset om det er jul eller påske.
Så, hvis du overvejer MPK, er mit råd: Få familien med på ideen, drop alle nice to do ting og prioriter din tid benhårdt for ellers kan du risikere, at du går ned med flaget.

Læge, hospitalsplanlægger i et privat firma, 45 år.
Det har været 2 fantastiske ualmindelig hårde år på uddannelsen Master i Professionel Kommunikation. De to år har betydet, at jeg har udviklet mig såvel fagligt som personligt. Jeg er ansat som projektleder og konsulent og har en del rejseaktiviteter til udlandet. Jeg har tidligere være professionel klassisk balletdanser, hvorfor jeg sideløbende underviser og er instruktør i klassisk ballet.

Jeg går på modul 2 og havde før start på uddannelsen længe haft et stort ønske om at videreuddanne mig inden for kommunikation. Kommunikation er et væsentligt element i kontakten mellem læge og patient, og også mellem kollegaer og samarbejdspartnere. Som konsulent er det vigtigt for mig, at kunne kommunikere mundtligt og skriftligt for at videreformidle min rådgivning optimalt.

På denne uddannelse har jeg fået mulighed for at tilegne mig den teoretiske baggrundsviden og derved styrket min bevidsthed om kommunikative processer. Min skærpede bevidsthed omkring den mundtlige og skriftlige kommunikation har betydet, at jeg har ændret nogle indgroede vaner og samtidigt fået en større sikkerhed og ro i mit daglige arbejde. Jeg har fået udvidet min faglige horisont indenfor emner, jeg ikke har kendt til tidligere.

Masteruddannelsen er velstruktureret, og underviserne er meget engagerede. Stor,  stor ros til samtlige undervisere.

Netforløbene er opbygget med faste deadlines. Deadlines skal altid overholdes. Kommunikation via internettet er ikke svært på det tekniske plan, men kan være udfordrende, da man ikke kan se sine medstuderendes kropssprog.

De menneskelige relationer, som etableres på studiet, har betydet meget for mig. Holdene bliver sammensat med mennesker, der har vidt forskellige baggrunde – spændende og i høj grad udfordrende. Stemningen har gennemgående været utrolig god. Det bedste har været at komme hjem fra en weekend, fuldstændigt opslugt af weekendens diskussioner, loadet med ny viden og øm i alle lattermuskler.

Det er vigtigt, at man før studiestart laver klare aftaler med sin familie om, hvordan studietimerne skal indpasses i dagligdagen og i weekenderne. De fleste studerende bliver fuldstændigt opslugt af studiet, og det kan være en stor udfordring for familien at stå uden for den verden – klare aftaler kan hjælpe.

For mit vedkommende har den største udfordring været, at få indpasset ca. 15 - 20 timers studietid ind i løbet af ugen. Mit arbejde som konsulent betyder, at jeg ofte arbejder 50-60 timer om ugen, og jeg har stort set ikke mulighed for at bruge arbejdstiden som studietid. Derfor har jeg primært beskæftiget mig med studiet om aftenen og i weekenderne. Jeg arbejder meget effektivt, struktureret og målrettet, hvilket gør det lettere for mig at kombinere familie, arbejde og studie – hårdt har det været – men det har været det hele værd.

Sygeplejerske, 50 år.
At gå på MPK har været som at være på en rejse, en rejse uden en helt præcist destination. Naturligvis rejste jeg ud for at finde landet med den større kommunikationsforståelse og de mange kommunikationsredskaber, og det har jeg vel også fundet. Men selve rejsen har været mindst lige så vigtig.

Det har været en meget afvekslende rejse, der har været solskin og regn, kulde og blæst, og jeg har mødt en masse spændende mennesker, både nogle, der lignede mig selv og andre der ikke gjorde, men næsten alle nogle, der kunne give mig ny inspiration og stof til reflektion.

Så i en alder af nu 50 år, så er rejsen for nærværende ved at være slut, og det er tid at sætte sig tilbage og lade det hele bundfælde sig. Sige til mig selv ” Du gjorde det sørme”!

Oprindeligt er jeg uddannet sygeplejerske, men har gennem årene videreuddannet mig. Med en funktion som udviklings- og kvalitetskoordinator på en hospitalsafdeling, hvor der er mange kommunikationsopgaver, var MPK et naturligt valg, da ønsket om yderligere uddannelse igen dukkede op.

Her ved afslutningen af M2 kan jeg med sikkerhed sige, at det ikke er et valg, jeg har fortrudt. Jeg har fået stort udbytte af studiet på både den faglige, personlige og sociale front.

Og hvad skal jeg så bruge det til? Det er svært at svare konkret på, for hvem ved, hvilke muligheder der byder sig?

Hvis jeg ”bare” skal bruge det til yderligere at kvalificerer mit arbejde, så er det fint, men måske kan det også være, at jeg får lyst og mod til at søge nye udfordringer, det vides endnu ikke.

Udfordringer har der naturligvis også været ved MPK, for mig har den største nok været de evindelige deadlines og afleveringer, men samtidig har det været rigtig godt med et fokusområde af gangen.

Gruppearbejdet har naturligvis også været en udfordring, men sygeplejersker er kollektivt skolet og ser det nærmest som en livsopgave at koordinerer tingene ;-), så generelt har jeg nydt dynamikken og synergien. Ligesom jeg har nydt at arbejde på BSCW, der for mig har været relativt let tilgængeligt og logisk.

Jeg har også nydt Sømine-opholdene, de mange gode forelæsninger, samværet og det for en stund at kunne ”trækket stikket ud” til hverdagens forpligtigelser.

Den fantastiske beliggenhed og de mange skønne mennesker fra både M1 og M2 har for mig kompenseret rigeligt for de lejrskolelignende forhold. Noget af det, der også har gjort uddannelsen særlig god, har været organiseringen og tilrettelæggelsen og det gælder både på det overordnede og det mere lavpraktiske niveau. Det skyldes ikke mindst Daniels og Jodys indsats og samarbejde. At I i den grad også indgår i det sociale fællesskab, med humor og anerkendelse er blot et yderligere plus.

Sproglig BA og projektlederuddannelse, 40 år.
Dertil kom en årrække med erhvervserfaringer hvor jeg primært havde været stillet over for kommunikationsfaglige udfordringer – og nydt det i stadig højere grad. Derfor besluttede jeg at zoome yderligere ind og få boostet min teoretiske ballast og dét har jeg ikke fortrudt så meget som et øjeblik. Jeg er nu freelance konsulent og tager opgaver inden for web og kommunikation, men sigter efter eksamen her på M2 efter en fast stilling som projektleder eller kommunikationsansvarlig – måske -chef.

Investeringen i MPK er den bedste jeg nogensinde har gjort og udbyttet har været højt – både i form af alt det faglige der er fyldt på og det netværk jeg er blevet en del af. Det har særligt i projekterne været fantastisk at få lov at dykke ned i substansen og lige præcis dé områder, der interesserer mig allermest. Men også internaterne og de veltilrettelagte undervisningsforløb ved de altid velforberedte og professionelle undervisere har selvfølgelig kastet en stor mængde ny indsigt af sig. I den forbindelse har afvekslingen mellem øvelser, teorigennemgang og opgaver været perfekt for mig og jeg må sige at det har fungeret rigtig godt at arbejde på konferencesystemet. Samtidig er det guld værd at have lært mine medstuderende at kende og vide at vi i et eller andet omfang også er der for hinanden efter studiet er fuldført, så det også fremover er muligt at søge input og diskutere med så bredt et spektrum af kompetencer, der alle har samme kommunikationsfaglige grundlag.

Det siger sig selv at det også har været ufatteligt hårdt ind imellem. Jeg er 40 år og har været single med to børn i en del år og har undervejs i studiet erfaret at et fuldtidsarbejde på den forkerte arbejdsplads kombineret med dette og 20 timers studie om ugen, var alt alt for meget. Derfor valgte jeg at fokusere på hvad der vigtigt for mig og gik freelance. Det lyder enkelt men tag ikke fejl – processerne bag var nærmest umenneskelige og jeg ved ærlig talt ikke om det havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke jeg havde været så heldig også at møde min nuværende mand undervejs. Fordi jeg har været mentalt fraværende har mine børn desværre også måttet savne mig i perioder og jeg dem. Derfor vil jeg meget opfordre dig som tænker på at søge om optagelse på MPK til at granske dine værdier og ønsker for fremtiden: Hvilken forskel håber du på at MPK kan gøre for dig, hvilke ressourcer har du til rådighed og hvor meget er du parat til at ofre? Og kast dig så ud i det :o)

Ville jeg gøre det igen? Ja gerne, men jeg skal lige have en pause, for det tager 20 timer om ugen, og det skal man selv (samt ens familie og venner) vide og ville, men det er altså indsatsen værd.

Vicepolitikommissær, 48 år.
Ansat i rigspolitiet som underviser på politiskolen. Jeg har nu gået 2 år på MPK og ved at være færdiguddannet master. Jeg er oprindelig uddannet i politiet, hvor jeg også har gennemført en lederuddannelse og en pædagogisk uddannelse som politiskolelærer. Min grundlæggende lederuddannelse er suppleret med politilederuddannelse i kommunikation, værdiledelse og mål- og resultatledelse.

Da jeg ønskede at tilegne mig læring i kommunikation på et højere akademisk ”niveau” søgte jeg forskellige uddannelsesmuligheder på internettet. MPK på RUC var den uddannelse, der formelt indeholdt de fleste relevante elementer (for mig), af en kommunikationsuddannelse. Uddannelsen var både praksisorienteret og på et højt teoretisk niveau. Tillige var selve undervisningen planlagt som weekend seminar 10 gange under forløbet over 2 år.
Uddannelsen har levet op til mine forventninger. Jeg har lært rigtig meget om kommunikation – en læring jeg håber at kunne anvende under mit fortsatte arbejdsliv. Jeg har også lært at tænke akademisk, hvilket har gjort det lettere at færdes i et akademisk miljø, som min arbejdsplads er blevet. Jeg har en blandet oplevelse ved den fortrukne studiemetode på MPK – nemlig gruppearbejde. Det har været min oplevelse, at gruppearbejde har sine helt klare fordele med hensyn til vidensdeling og udnyttelse af gruppedynamik, idet de studerende kommer med mange forskellige kompetencer. Men dette har samtidig betydet, at grupperne bliver sammensat af studerende fra mange forskellige virksomhedskulturer, og flere har ikke forståelse for gruppearbejde, hvorfor det kræver uforholdsmæssig mange personlige og pædagogiske ressourcer at få dette til at fungere på studiet. I forbindelse med gruppearbejde og weekend seminarer kommer man tæt på de andre studerende og der er rig mulighed for at knytte tætte bånd både fagligt og personligt.

At det har været hårdt, vil jeg ikke benægte. Ens hverdag har været præget af weekend seminarer, deadlines, skypemøder, læsning, skrivning og ja så resten af ens normale liv. Studieliv og familieliv kan dog sagtens leves sammen – det handler om prioritet og planlægning. Man kan dog ikke alting. Hvis man vælger studie, er der noget man skal give afkald på. Afsæt ca. 20 timer pr. uge til studie.

Undervisningen har været godt planlagt, underviserne har været gode og netforløbene (der hvor man tager gruppearbejde med hjem og aflevere besvarelser på nettet) har været vel gennemført. Når jeg betragter uddannelsen og undervisningen lidt fra en pædagogisk/vejleder vinkel må jeg indrømme, at der virkelig blive taget hånd om de studerende.

Hvis man er til læring med elementer af socialt samvær og man samtidig har en rimelig selvdisciplin er MPK på RUC den kommunikationsuddannelse man skal vælge.

Cand. It. , 39 år.
Til daglig arbejder jeg som webkoordinator/redaktør i det offentlige. Jeg går på andet modul, og valgte at studere på MPK, da jeg ønskede at få nogle bredere perspektiver på kommunikationsfeltet end det digitale, som jeg hidtil har arbejdet med. Og dette har studiet givet mig.

Den største udfordring ved MPK har været at få presset studiet ind i en i forvejen travl dagligdag – specielt er der tryk på i projektperioderne.

Det bedste ved uddannelsen har været de mange interessante forelæsninger og fantastiske undervisere. Herudover stor ros til planlægningen og koordineringen af de to år – der er virkelig styr på sagerne fra RUC’s side.

Hvis jeg skal give et råd til kommende studerende må det være at få afstemt forventningerne til samarbejde og succeskriterier ifm. gruppearbejdet. Især er det vigtigt i de to store projektforløb.

På Søminen har det været interessant at møde mange forskellige mennesker med forskellige fagligheder, og det er rart med internaterne, så folk er væk hjemmefra og har tid til fordybelse. Undervisningen har som sagt altid været helt i top, det samme har beliggenheden på Søminen - bare ærgerligt, at de fysiske rammer er så ringe. BSCW er også lidt bedaget ift. hvad man kan forvente af et online konference/samarbejdes-system i 2011. Ikke desto mindre har den netbaserede undervisning fungeret fint med inddragelse af fx Skype og e-mail.

MPK kan kort sagt anbefales, hvis man ønsker en god og bred introduktion til feltet, og hvis man kan afse de ca. 20 timer om ugen i to år.

Fysioterapeut, 50 år.
I mit job som fysioterapeut egen virksomhed er kommunikation konstant tilstede i én eller anden form.
Virksomheden tilbyder primært fysioterapi og fitness, men i perioder har vi fysioterapeutstuderende i praktik. Jeg går på modul 2.

For et par år siden satte en skulderskade midlertidigt stop i arbejdsevnen som instruktør og fysioterapeut - og dermed som vejleder for fysioterapeutstuderende.
Da jeg ikke vidste, om jeg blev i stand til at bruge skulderen optimalt, så var tanken, at jeg kunne bruge min faglighed som underviser på fysioterapeutuddannelsen, hvilket kræver en mastergrad.
Med baggrund i mine samlede aktiviteter, så var uddannelsen i professionel kommunikation helt oplagt.

Selve indholdet i uddannelsen ligger langt fra naturvidenskaberne, som jeg er vant til at forholde mig til i fysioterapien. - Det har helt klart været den allerstørste udfordring for mig i dette kommunikationsfag – at ”sandheden” opstår som følge af den bedste argumentation.

Hvis jeg skal drage nogle paralleller mellem mine to uddannelser, så bruger jeg i patientbehandling at lave et specifikt behandlingsprogram til den enkelte patient. På samme måde er den største styrke ved master i professionel kommunikation (mpk), at jeg nu føler mig langt bedre rustet til at tilrettelægge de enkelte kommunikationsopgaver efter den specifikke målgruppe.

Studiet fylder cirka 20 ugentlige timer. For mig har det været muligt, fordi jeg har kunne lægge mine arbejdsopgaver med en fleksibilitet, der passede til studiet. Tiden har således ikke været en opslidende faktor.

Til gengæld har det været en stor udfordring at arbejde i grupper gennem hele forløbet. Det er på sin vis udbytterigt og konstruktivt, i det der er stor mangfoldighed i sammensætningen af studerende – men bestemt også udmattende konstant at skulle forholde sig til nye mennesker. Mit råd til nye studerende er at starte hvert netgruppeforløb med en forventningsafstemning fx: Hvor ofte er man på det internetbaserede arbejdsværksted bscw? Hvor konsekvent er man med at give hinanden respons? Hvor meget tid har den enkelte i pågældende periode? Hvad gør man, hvis der opstår uenighed?

Det er første gang, jeg har arbejdet med netforløb som bscw i en uddannelsessituation. Jeg synes, det er en fantastisk opfindelse – det er meget tidsbesparende at bruge fremfor alle de fysiske møder, der nødvendigvis skulle til som et alternativ, og som ville være meget besværligt med de geografiske afstande og den tidsmæssige faktor. Men som skrevet ovenfor, så er det efter min mening vigtigt at lave en forventningsafstemning før hvert nyt forløb for at udnytte bscw optimalt.

Undervisningen på weekendseminarerne har været helt igennem fantastiske. Jeg har på nuværende tidspunkt været igennem alle forløb og været til stede ved alle forelæsninger. Jeg har kun ros dels til planlægningen og dels til de enkelte underviseres engagement og faglige kompetencer.

Weekendseminarerne er også et socialt forum, hvor det er op til de studerende at få indflydelse på, hvor sjovt det skal være. Og vi har haft det sjovt. Rigtig sjovt. Jeg har haft mange gode sociale og festlige oplevelser på Søminen, som jo er en fabelagtig ramme til fester og fysiske udfoldelser i den smukkeste natur, man kan forestille sig. Værelserne er jo lidt ”spejderlejr-agtigt” – men det opvejes af alt det andet.

Sammenfattet vil jeg sige til nye potentielle MPK´ere; vil du udvide dine kommunikative kompetencer og dit bagland er indforstået med, det tager 20 timer af din tid hver uge, så ”go for it”.

Uddannelse indenfor it-branchen, 48 år.
Da jeg startede på uddannelsen arbejdede jeg med salg af softwareløsninger. I dag arbejder jeg som specialkonsulent i en kommune. Jeg er netop ved at afslutte Modul 2.

Jeg kendte ikke noget til MPK før jeg faldt over en annonce i avisen og syntes det så interessant ud. Jeg gik til informationsmødet på RUC, og fik her styrket min opfattelse af, at dette var en uddannelse, der ville passe fint til mig.

Jeg har ikke valgt studiet med henblik på en konkret karrieremæssig idé eller målsætning. Men studiet har givet mit CV en ekstra dimension. Dels har jeg fået en ny faglighed, som jeg kan udnytte, dels har jeg demonstreret overfor mig selv og omverdenen, at jeg har en nogenlunde intakt mental plasticitet og en evne og vilje til at lære nye ting.

For mig har den største udfordring ved at starte på uddannelsen været, at det var knap 25 år siden, at jeg sidst havde siddet på skolebænken. Selvfølgelig har jeg læst og lært en masse ting henad vejen på mindre kurser og lignende. Men det krævede lige lidt ekstra disciplin at få genstartet den helt store indlæringsmotor.

Det bedste ved uddannelsen er den måde, som den er tilrettelagt på rent praktisk; opholdene på Søminestationen giver et afbræk fra hverdagen, hvor man får lov at nørde kommunikation 100 % sammen med ligesindede. Det skaber en perfekt fokusering som fixpunkter i de forskellige netforløb - og derudover er det superhyggeligt sådan at være på lejrskole og nyde en enkelt flaske bajersk øl om aftenen i interessante menneskers selskab.

Vi har nok alle hver vores strategier til at få presset de ca. 20 ugentlige timer ud af en i forvejen travl hverdag. For mig har de vigtigste faktorer været 1) at erkende, at jeg faktisk skal afsætte den tid, 2) at inddrage min familie i den erkendelse og 3) at reducere mit ambitionsniveau på fritidsfronten. For mit vedkommende har projektet været 100 % egenfinansieret både hvad angår tid og penge, så jeg har på godt og ondt været dejligt fri for at behøve at bekymre mig om, hvad min arbejdsgiver mente om det (de syntes dog, at det var en god idé, men ville ikke bakke idéen mere konkret op).

Når alt det er sagt så er der, for mange af os gennemsnitsdanskeres vedkommende, gode muligheder for at hente mange af de 20 timer ved simpelthen at sige mere eller mindre farvel til fjernsynet i denne periode.

Den direkte face-to-face-undervisning på weekendseminarerne har med enkelte ubetydelige undtagelser befundet sig på et passende højt niveau og er blevet leveret af engagerede undervisere, der både kan formidle stoffet og har hjertet med i det. Det har været rigtigt godt.

Oplæggene til de enkelte netforløb har skabt en god relevant faglig bund og introduktion til det vi skulle arbejde med i de efterfølgende typisk 4-6 uger. Når vi samlede op på forløbet på det efterfølgende weekendseminar, fik vi bundet en fornuftig sløjfe på læringen, så vi mentalt kunne sætte et par streger under og være klar til at gå videre til det næste forløb.

At gennemføre gruppearbejde hovedsageligt på fysisk distance af hinanden stiller ekstra krav til de enkelte gruppemedlemmers disciplin fsva. overholdelse af indgåede aftaler og så videre.

Studieledelsen har, på nær projekterne, suverænt bestemt gruppesammensætningen. Det har været en rigtig god ting fordi vi på den måde er blevet tvunget til at forholde os til og få samarbejdet til at fungere med nogle medstuderende, som man måske ikke umiddelbart lige selv ville have dannet gruppe med. Heri ligger jo i sig selv en træningsopgave i praktisk kommunikation.

Det samarbejdsværktøj vi benytter på uddannelsen (BSCW) ligner ikke noget, der er designet i dette årtusinde (det er det nok heller ikke). Men det har (kombineret med Skype og et par andre småting) de funktioner, som skal til for at få arbejdet til at flyde. Hvad det mangler i moderne finesser, har det til gengæld i stabilitet og enkel funktionalitet.
Systemets evne til at spore og vise, hvem der har oprettet, ændret, slettet og læst de forskellige indlæg og dokumenter er af stor værdi, når der er mange bolde, der skal holdes i luften.
Man kommer næsten til at holde af systemet som tiden går. Faktisk er det sådan, at der er dimittender, der bekymret henvender sig studieledelsen for at forhøre sig om, hvor længe de kan få lov at blive på systemet efter endt uddannelse.

Weekendseminarerne er studiets absolutte guldfugl. Uden dette helt geniale setup, ville MPK bare ikke være MPK. Det er en fantastisk mulighed at få lov at leve et par dage i en "kommunikationslomme" med fuld forplejning og fuld fokus på det faglige (og sociale) samvær. Søminestationen er ikke D'Angleterre, men skaber med sin naturskønne beliggenhed den ideelle ramme om uddannelsen.

Det er en stor berigelse for studiet, at de studerende kommer med så forskellig erfaringer både hvad angår uddannelse og job. Det beriger helt klart det samlede forløb og minimerer risikoen for den indforståethed, der kan ligge i en fasttømret faggruppe.

Jeg giver min varmeste anbefaling til studiet. Det er et fagligt udbytterigt forløb.

Hvorvidt det så kan omsættes til nye muligheder på jobmarkedet eller på ens eksisterende arbejdsplads, er så meget op til den enkeltes egne strategiske overvejelser og handlinger. Det er ikke sådan, at alle folk automatisk hæver øjenbrynene og nikker gen- og anerkendende, når man nævner, at man studerer MPK. Så der ligger muligvis en formidlingsopgave i netværket og venter.

Det bliver rart at få afsluttet eksamen og få lidt mere af sin tid tilbage igen, men det vil sikkert give et lille stik i hjertet, og en lille vemodig tanke vil blive sendt i retning af Søminestationen, når sommeren er ovre, og man ved, at nye hold af spændte og forventningsfulde studerende samles til et fantastisk fagligt og social samvær.

Kommunikationskonsulent i Nykredit, 54 år.
Min uddannelse er journalist, men jeg har også bachelor i Statskundskab samt grundfag i engelsk og amerikansk litteratur. Jeg har i 2010/11 været på modul 2. Jeg valgte MPK fordi jeg gerne ville opnå en lidt større teoretisk indsigt i kommunikation. Det tiltalte mig også at dette studie er tæt knyttet til fagets praktik.

Jeg har fået præcis det ud af det, som jeg håbede på. Større teoretisk overblik. Jeg er blevet skarpere i mine analyser og er blevet en dygtigere og mere reflekteret praktiker, især hvad angår evnen til at se de større og dybere sammenhænge i de problemstillinger jeg arbejder med. Det gør mine argumenter for mine løsningsforslag langt stærkere, og det kan mine kollegaer også godt mærke, skulle jeg hilse og sige.

Min største udfordring, er at det tager en hel del tid. Men det opvejes af, at der er mange gode ting ved denne uddannelse. Det sociale element er nok det bedste.

Mit eneste råd til dig, der overvejer, er at kaste dig ud i det. Det er gået for andre og det gør det også for dig. Face to face-undervisningen på weekendseminarerne er utrolig vigtig. Det er her, man får sat ansigter på og perspektiveret sin læring. Det sociale element er også med til at motivere.

Netforløbene lærer dig struktur og disciplin på den ene side og samarbejdets vanskelige kunst på den anden.  Gruppearbejde er slet ikke så svært som jeg troede, for de andre er langt klogere, end jeg forestillede mig på forhånd.

Dét at arbejde på BSCW var for mig en hel særlig oplevelse. Det skal man lige vænne sig til, men nu ved jeg hvordan store projekter foregår. Jeg vil gerne slutte med at sig tak for to herlige år, som jeg vil komme til at savne med jævne mellemrum.

Arkitekt, 51 år.
MPK på RUC var præcis den uddannelse jeg søgte og mine forventninger er, her ved afslutningen på M2, til fulde blevet opfyldt. At samarbejde i grupper, sammensat af mennesker med forskellig baggrund og kompetence og med stærk motivation og interesse i kommunikation og formidling, har været en inspirerende udfordring og en lærerig proces.

Jeg er uddannet arkitekt i 1985, og jeg har arbejdet med faget lige siden, de seneste 6 år som direktør i et arkitektfirma med ca. 40 ansatte og med tegnestuer i Århus og København. Jeg varetager den daglige ledelse, har det overordnede personaleansvar og deltager aktivt i firmaets markedsføring. Desuden fungerer jeg som bygherrerådgiver for offentlige og private kunder med præsentation af projekter og procesledelse i brugergrupper og byggeudvalg som speciale. Klar kommunikation i skrift, tale og visualisering er en væsentlig del af mit daglige arbejde og jeg har således stor praktisk erfaring i at formidle, men har de senere år følt større og større behov for at supplere den praktiske erfaring med en teoretisk og refleksiv tilgang.

Før semesterstart på M1 var jeg meget spændt på hvordan det ville være at arbejde i grupper på et internetbaseret program som bscw, men allerede efter et par uger med begyndervanskeligheder blev bscw et godt ’mødested’ i gruppearbejdet. Ved netbaseret samarbejde ser jeg en udfordring i at aftale deadlines internt i gruppen – og i at overholde dem. I alle mine netforløb har gruppearbejdet fungeret fint og det har været berigende at kunne drøfte og diskutere opgaverne undervejs. Efter de første to netforløb var det mærkbart at vi alle blev bedre til at forventningsafstemme, uddelegere opgaver og holde aftaler.

Den største udfordring i de forløbne to år har været at få arbejdsliv, familieliv og studie til at hænge sammen. Her er det vigtigt på forhånd at vide om der er opbakning fra alle sider. For MPK fylder meget. Undervisningsformen på MPK, hvor weekendseminarer med intens og sammenhængende face-to-face-undervisning kombineres med 5-6 ugers netforløb i skiftende grupper har for mig fungeret rigtig godt. Søminestationen har på alle årstider været en perfekt ramme i både undervisnings- og social sammenhæng og jeg har hver gang set frem til de 2 døgn hvor 70-80 top motiverede, engagerede M1’ere og M2’ere og en række inspirerende og vidende undervisere samles til sang, snik-snak og seriøs og koncentreret læring.

Undervisningen og programmet for netforløbene har været godt planlagt og varieret og som studerende har jeg følt mig meget privilegeret. På MPK forgår undervisning og vejledning på højt fagligt niveau - og så er formidlingen naturligvis til 12.

Bibliotekar, 46 år.
Jeg har gået 3 år på MPK, og når jeg skriver 3 år, skyldes det, at jeg havde et års orlov mellem 1. og 2. modul, hvilket har været meget positivt og konstruktivt for mig - og ganske problemfrit..

Jeg var meget opmærksom på, at min masteruddannelse skulle omhandle kommunikation, og jeg undersøgte derfor lignende tilbud fra både Århus Universitet, Københavns Universitet, CBS og vist nok også Syddansk Universitet (det husker jeg ikke lige). RUCs master i professionel kommunikation var imidlertid den, der tiltalte mig mest og havde det bedste indhold. Det har ikke umiddelbart været min hensigt at påbegynde uddannelsen for at kunne skifte job men udelukkende været tale om interesse, nysgerrighed og videbegærlighed. Jeg er ikke blevet skuffet, og jeg har kunnet bruge stort set alt i mit daglige arbejde.

Weekendopholdene på Søminen har været en helt speciel oplevelse, hvor alene beliggenheden naturmæssigt er fantastisk. Dertil har undervisningen været intens og af høj kvalitet. Det var grænseoverskridende i starten med bad/toilet på gangen og 3-4 personer på et meget lille værelse. Dernæst har det været en stor mundfuld at skulle være ”på” en hel weekend. Jeg hører til de mennesker, der har brug for ro og har svært ved at rumme mange mennesker for længe af gangen, men det lykkedes at finde en fornuftig balance, så jeg både har kunnet være social men også har kunnet trække mig tilbage i de korte perioder, det har været muligt på de tætpakkede weekendseminarer. Og lad det så være sagt; der findes rigtig mange dejlige medstuderende, som man skaber nye kontakter og har det sjovt med!

Gruppearbejdet på uddannelsens ”intranet” BSCW har været lærerigt og udfordrende. På denne masteruddannelse kommer man med hver sin erhvervsmæssige baggrund, uddannelsesniveau og forventninger. Det har kostet blod, sved og tårer – men det har været det hele værd, og jeg har lært ligeså meget om mig selv, som jeg har lært om andre.

Jeg kom ikke med en akademisk baggrund, og det har selvfølgelig betydet, at det akademiske sprogbrug i afleveringerne (specielt de store opgaver) har været krævende. Langt hen ad vejen synes jeg dog, det har fungeret godt, at vi som studerende har hjulpet hinanden og fået lært at sætte pris på og bruge hinandens kompetencer.

Tidsmæssigt holder det med 20 timers studietid om ugen! Det betyder, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at både familien og arbejdspladsen bakker op: Husk det! Venner, familiearrangementer og fritidsaktiviteter har været sat på vågeblus. Og selvom de 20 timers masterarbejde har ligget i fritiden for mit vedkommende, har jeg også på arbejdspladsen været nødt til at drosle ned, ganske enkelt fordi hovedet ikke kunne rumme fuld skrue over hele linjen.

Det bedste ved uddannelsen har været nogle meget velkomponerede weekendseminarer med engagerede og dygtige foredragsholdere. Selv efter 8-9 timers lørdagsmaraton har jeg været helt høj. Når holdet samtidig ungerer, har humor og nerve, så går det hele op i en højere enhed. Man bliver simpelthen glad og glemmer helt strabadserne ved studiet. Jeg kan derfor kun anbefale et par års studier med MPK på RUC.

Skuespiller fra Statens Teaterskole, 44 år.
Er desuden formand for Dansk Skuespillerforbunds kursusvirksomhed. Jeg er nu på vej til at afslutte studiet efter at have afleveret Masterafhandlingen. Jeg valgte at søge ind på studiet, fordi jeg efter 10 år som skuespiller var begyndt at påtage mig forskellige organisatoriske opgaver. Samtidigt kunne jeg se, at min lyst og evne til at formidle havde et potentiale i andre sammenhænge.
Her efter endt uddannelse føler jeg mig meget mere rustet til at tage et større medansvar i de organisationer, jeg beskæftiger mig med. Studiet på MPK har givet mig nogle analytiske redskaber som gør, at jeg er i stand til at skelne og reagerer klarere – og hurtigere – og tage mere hensigtsmæssige og langsigtede beslutninger. Samtidigt er det en stor glæde at kunne bruge kreativiteten konstruktivt i løsningen af de organisatoriske opgaver. Min kreative baggrund og dette studies kvalifikationer har åbnet op for en bredere vifte af jobmuligheder.
Det har været to forrygende, intense, hårde og meget lærerige år. Jeg gik ind til uddannelsen med en vis bæven: med en kreative baggrund, der lå langt fra det akademiske miljø jeg var på vej ind i. Jeg kunne se på pensum, at der var en del bøger, der ventede på at blive læst og forstået, og så var der det med det annoncerede gruppearbejde, intranet osv. Hvad var det for noget? Og passede jeg overhovedet ind i det miljø? Her hen imod slutningen af studiet kan jeg så sige så meget, at jeg har læst en hel del, forstået det meste, gruppearbejdet har været en stor udfordring og en meget stor gave, og det internetbaserede kommunikationssystem har efterhånden gjort mig til en rutineret bruger af internettet!
De afholdte weekendseminarer har været meget intense med evalueringer, forelæsninger og hyggeligt samvær med de medstuderende. Det kan være hårdt efter en fuld arbejdsuge at begive sig ind til en forelæsning fredag sidst på eftermiddagen. Dog er det intense forløb, og de meget dygtige og engagerede undervisere med til at gøre at man om søndagen efter endt seminar tager hjem igen med visheden om, at man har lært noget nyt og fået sat perspektiv på nogle af de arbejdsmæssige udfordringer, man møder i hverdagen.
Desuden har jeg opdaget, hvilken styrke det er, at studiet er sammensat af så mange forskellige mennesker. Vi har hver vores faglige indgangsvinkel som for alvor kommer i spil i gruppearbejdet, og som beriger og forstærker læringen i betydelig grad.

Cand.mag. i samfundsfag og historie, 40 år.
Arbejder til dagligt i en kommune med politikerbetjening, herunder en god del politisk kommunikation.
Jeg går på M2 og valgte i sin tid MPK ud fra ønsket om at få noget teori og metode på den kommunikation, som jeg beskæftigede mig – og for at lære noget nyt ikke mindst. Med andre ord få begreber på, hvad jeg havde i værktøjskassen og også få noget nyt fyldt i den. Jeg er ikke blevet skuffet. Det har været to berigende – og hårde – år.

Berigende fagligt, hvor blandingen af weekender på Søminestationen og mellemliggende netforløb har fungeret rigtigt godt. Hver sin smag selvfølgelig, men helt generelt har man fra MPK’s side formået at skrue et toårigt program sammen, hvor vi når godt rundt indenfor kommunikationsfeltet, hvor der er et godt miks mellem teori og praksis, og hvor undervisningen udfordrer og fænger – også selvom det ikke ser sådan ud ved første øjekast. Jeg havde fx nok en god portion skepsis til et netforløb i ”metode” eller en forelæsning i ”interkulturel kommunikation”. Det har jeg måtte æde i mig igen – bare for at nævne et par eksempler. Udover emnerne er det også ikke mindst i kraft af feltet af undervisere og vejledere, som i den grad leverer varen – som kan deres stof og kan formidle det. Så kan selv det, på papiret, mest vindtørre emne gøres interessant en fredag aften. Igen er det er spørgsmål om personlig smag, men dog er det min oplevelse, at et par af netforløbene (sociale medier og politisk kommunikation) på 2. år af forskellige årsager ikke levede op til den ellers høje standard.

Overordnet set har det fagligt været en fornøjelse og niveauet passende – noget som man et langt stykke kan være med til at styre selv, hvorfor det selvfølgelig så i gruppearbejdet også er helt afgørende at afstemme forventningerne.

Berigende har de to år også været personligt, hvor Søminestationen er rigtig god ramme om mange weekender. Det er ikke altid lysten, der driver værket, når man skal af sted til Søminen om fredagen, men man kan være helt høj af inspiration, når man kommer hjem søndag – og træt. Ligesom undervisningen er det, er det også voldsomt inspirerende at tilbringe så megen tid med forskellige mennesker med forskellige baggrunde og erfaringer. For mit vedkommende har den ikke-faglige side af Sømineweekenderne også en stor del af æren for to gode år – og den gør det så rigeligt op for de lidt rustikke indkvarterings- og undervisningsforhold.

At arbejde i grupper og på BSCW er en udfordring og kræver selvdisciplin. Det kan være tidskrævende – man skal erkende at dem som sidder over for en måske har en anden (og måske rigtig for det ikke skal være løgn) opfattelse af, hvordan tingene hængene – og kunne hakke en hæl og klippe en tå (og trække streger i sandet). Det er udfordrende og lærerigt og for mig, som stort set har arbejdet alene, en positiv oplevelse. BSCW fungerer fint som samarbejdsværktøj, når det først er under huden, og det kommer det hurtigt, men det kan selvfølgelig med fordel suppleres med skype og fysiske møder (hvis det er praktisk muligt), specielt ved projektarbejderne. For såvel gruppearbejdet som BSCW gælder, at forventningsafstemning er alfa og omega.

Litteraturen er for størstedelens vedkommende forholdsvis nem at gå til og overkommelig. Den største udfordring er de 20 timer, man skal regne med at investere hver uge. Det er tidskrævende, det trækker store veksler på din familie, og du har altid en gruppe, som sidder og venter på, at du leverer din del. Men kan og vil man det, så er det rigtig, rigtig godt givet ud fagligt, socialt og personligt.

Cand. merc. fra CBS, 41 år.
Til daglig er jeg selvstændig it-konsulent og har i de seneste 16 år arbejdet indenfor systemudvikling især inden for den finansielle sektor.

Studiet er ved at være slut, da jeg læser på andet år. Det har været sjove men også udfordrende år. Årsagen til at jeg valgte MPK var at jeg ville dygtiggøre mig til at begå mig bedre indenfor de forskellige fagområder som jeg til dagligt møder. Selvom kravsspecifikationer er nedskrevet opfatter de forskellige fagområder kravene forskelligt, hvilket ofte medfører diskussioner og skuffelser.

Årsagen til at jeg valgte MPK var et håb om at blive udstyret med nogle praktiske værktøjer som jeg kan bruge i dagligdagen krydret med bagvedliggende teori. Disse forventninger er blevet opfyldt til fulde.

Underviserne og holdet bag MPK har været utroligt engagerede og professionelle. Når weekendseminarerne er sluttet om søndagen har jeg været fyldt med gejst og ”gå-på-mod” til at anvende den nyelig tilegnet viden.

Det er ikke en hemmlighed, at hjemmefronten skal være med på idéen om at læse MPK for det tærer på familielivet i perioder.

MPK har en klar styrke i den blandede sammensætning af studerende. Herpå tænker jeg både den faglige baggrund og den aldersmæssige spredning. Det er været rigtigt berigende at møde en person med anden baggrund end en selv. Som studerende på MPK skal man være forberedt på gruppearbejde som foregår primært over nettet. Derfor skal man være dus med at bruge projektværktøjet BSCW.

Er man ikke glad for gruppearbejde skal man nok overveje en ekstra gang om MPK er det rigige studium.

Weekendseminarerne er et fristed, hvor man ikke skal tænke på andet end undervisningen. Søminen, som er det sted, seminarerne holdes er hyggeligt placeret ned til Holbæk Fjord. Mellem hver seminar skal man være forberedt på i gennemsnit at bruge 20 timer om ugen på forberedelse og gruppearbejde.

De 20 timer holder ikke helt når man afslutningsvis skriver masterafhandlingen.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg ikke har fortrudt, at jeg har brugt to år på MPK. Tværtimod.

Lærer med ba. i dansk, 39 år.
Det var imidlertid kommunikation, der fangede min interesse, og som start blev det siden hen til en akademimerkonom i kommunikation og organisation. Det har ført til tre kommunikative stillinger indenfor henholdsvis PR, marketing og nu kommunikationsmedarbejder.

For tre år siden lavede jeg en aftale med mig selv om at færdiggøre en uddannelse på kandidatniveau inden for kommunikation. Den skulle bruges til at få adgang til kommunikationsbranchen sideløbende med, at jeg gradvist opnåede mere erfaring fra lignende job. MPK kunne tilbyde den bedste kombination af høj faglighed og sociale netværk i kraft af de koncentrerede weekendseminarer på Søminen. Det hele gik heldigvis op i en højere enhed, og med nyt job og en snarlig færdiggjort kommunikationsuddannelse, kan jeg med stolthed se tilbage på to års højt fagligt studie og masser af gode venner.

Selvom de fleste MPK studerende er vant til gruppearbejde fra tidligere uddannelser, har gruppearbejdet alligevel været en udfordring på MPK. Det har krævet stor disciplin, fordi en betydelig del af kommunikationen med gruppemedlemmerne foregår skriftligt over nettet. Samtidig viser denne kommunikationsform at være en meget vigtig del af kompetenceudviklingen indenfor uddannelsen, da man som studerende bliver nødt til at vurdere sit sprog, når der udveksles tekster i netforløbene. Det kan sagtens blive modtaget anderledes end det, der var tiltænkt ;0)

Uddannelsen har været en øjenåbner og en erkendelse af kommunikationsfeltets kompleksitet. Det har været en befrielse ikke at skulle forholde sig til en endelig sandhed, men derimod opdage hvor mange muligheder, der opstår i arbejdet med kommunikation. Det drejer sig om kommunikationsmæssige aspekter, der kræver refleksion og en hel del overvejelse. Med mit nye job har det fx vist sig at være guld værd, fordi man ikke bare kan implementere en strategi, uden at stille spørgsmålet ”hvorfor”. Og så skal jeg ellers lige love for, at der bliver rusket op i alle hjørner af organisationen :0)

Det har også været en kæmpe udfordring at kombinere familieliv og studie. Som studerende på MPK er det vigtigt at gøre rent bord fra starten over for sine nærmeste. Det betyder, at man allerede før ansøgningen skal overveje, om det overhovedet kan lade sig gøre i en familie med børn. Hvis der er velvilje fra de nærmeste, så gør det klart, at studiet vil kræve meget mindre opmærksomhed på familien i to år.

Forelæsningerne på weekendseminarerne er på et højt videnskabsteoretisk niveau, og det betyder noget, at være koncentreret sammen en hel weekend. Det er rart at kunne fokusere på det faglige indhold i en social kontekst, hvor man som studerende får det modspil, der er så vigtigt, for at kunne udvikle sig indenfor feltet. Netforløbene stiller krav til dine strukturelle evner, men så sandelig også til den faglige stolthed. Man skal forvente at skrive tekster, der ikke bliver brugt, fordi der i gruppearbejdet er mange holdninger i spil.

Uddannelsen er speciel på den måde, at det sociale liv på weekendseminarerne supplerer det rent faglige indhold i en meget positiv retning, idet der dannes en pendant til de mange forelæsninger. Det betyder, at der opstår spontane og uforpligtende faglige udvekslinger over et glas vin om aftenen, hvor studerende kan komme af med dagens frustrationer. Det er både motiverende og afslappet samtidigt med, at det udvider dit netværk.

Selvstændig i musikbranchen, 49 år.
Jeg besidder flere bestyrelses og tillidsposter i musikbranchen. Jeg har en enkelt tidligere udbrændt uddannelse, en bachelor i Geografi fra RUC fra midten af firserne, men er i mit erhverv autodidakt. Denne evaluering er skrevet efter afleveringen af masterafhandling, og således efter 2 moduler.
Min interesse for MPK blev vakt da jeg undersøgte hvilke videre videreuddannelses muligheder, der var indenfor kommunikation og markedsføring. MPK virkede som et perfekt match med sin praktiske og personlige tilgang til teori og metode. Jeg valgte MPK fordi formen med weekend seminarer og netarbejde imellem disse, virkede som en god kombination med min allerede fyldte kalender. Det gav fast holdepunkter – weekenderne – og så mulighed for egen tilpasning i den mellemliggende måned. Jeg havde positive erfaringer med gruppe studieformen fra 80’erne.
Jeg har været meget begejstret for at studere på MPK. Det har været benhårdt, og fyldt de lovede tyve timer om ugen. Mindst. Men det har åbnet en masse døre og vinduer, givet udsyn. Jeg ønskede at videre uddanne mig, for at kvalificere mig til branche og job skift. Allerede efter den første overvindelse med at fire voksne mænd skulle dele værelse, måtte jeg indrømme at der blev flyttet grænser. Rent fagligt blev mange nye muligheder åbnet, det har været som om at næsten hvert eneste forløb har været en ny mulighed for en vej at gå, mod nye jobs eller udfordringer. Det har været berigende, og lærerigt. Det har givet mig en masse nye muligheder i jobsituationer, ny viden der kan bruges dagligt, både i jobs, bestyrelser, fritid og familie (hvem tror du er bedste til at argumentere for IKKE at støvsuge?).
MPK har givet mig en masse styrkede kompetencer inden for analyse, rapportskrivning, vidensindsamling, argumentation, forståelse for andres holdninger, at lytte – ja at samarbejde. Det faglige niveau har generelt været virkelig højt. Det kræver forberedelse, læse ro og egen indlevelse at deltage i weekend seminarerne. Men det har været en stor fornøjelse at tilegne mig ny viden. Forelæserne har i flere tilfælde været forfatterne til lærebøgerne, som er enestående mulighed for at diskutere direkte med vidensbasen. Det giver MPK et højt fagligt niveau. Men det stærkeste ved MPK er fundamentet i det praktiske. Vi har alle bidraget med viden og erfaringer, og der er blevet spillet livligt ind. Dette er så blevet vendt med teorien, og udmøntet i rapporter. Det har udviklet mig en masse, og givet en masse nye vinkler på faglige problematikker.
Det har været en god oplevelse at studere på internettet. Det krævede lidt tilvænning, og vi havde meget forskellige kompetencer og erfaringsniveauer i grupperne. Men her er gruppens støtte og hjælp netop en del af læringsprocessen. Forskelligheden i de studerendes baggrund er en stor styrke, både i hverdagen, i gruppearbejdet og på weekend seminarerne. Jeg har lært en masse gode mennesker at kende, og fået et fornyet netværk.
Uddannelsen kræver sin tid, og man skal være indstillet på at det vil fylde en masse. Så familie og venner skal vide at man lukker sig inde i en boble i to år. Men en boble der udvikler ens personlighed til det bedre. Det kræver koordination og prioriteringer at få presset tyve timers studie ind i kalenderen. Men min oplevelse har været at jeg har fået et enormt overskud af studierne i hverdagen, og derfor er tiden nærmest fløjet af sted. Men jeg har også måtte sikre mig selv 7 timers nattesøvn hver dag. Der har ikke været plads til meget frivilligt arbejde i de to år, men nu øjner jeg en tid hvor jeg pludselig har 20 timer mere om ugen til nye spændende projekter.

Uddannet SPRØK og folkeskolelærer, 48 år.
Underviser primært i engelsk og fransk. Jeg har lige afleveret afhandlingen på M2 og sidder nu og forbereder eksamensoplægget. I mange år har jeg arbejdet professionelt med kommunikation indenfor marketing både på forskellige reklamebureauer og som kunde til reklamebureauer. De år har givet mig en praktisk erfaring i at arbejde med kommunikation, men jeg har ofte savnet nogle mere teoretiske "knager" at hænge det hele op på. Det har jeg sandelig fået på MPK. Studiet har desuden bekræftet mig i ønsket om at kommunikation skal udgøre en større del af mit arbejdsområde fremover, end det gør på nuværende tidspunkt.
Derudover har det været meget berigende på mange områder. Undervisningen på Søminen har været spændende og vedkommende og samarbejdet og samværet med de øvrige studerende har været særdeles givende. Til trods for vore meget forskellige baggrunde, har der været en fælles og meget ambitiøs forståelse af, at det bare gjaldt om at suge så meget som muligt til sig. Tonen har været engageret, positiv og med et herligt humoristisk strejf, som har holdt os alle gående, selvom om programmerne for weekenderne har været stramme. Hvert minut har været udfyldt og udbytterigt.

Det har været rigtigt interessant, at vi til forelæsningerne ofte har haft forfatterne til teorierne som forelæsere, hvilket har gjort stoffet levende og vi, som studerende, har haft mulighed for at spørge ind til stoffet.
Projektopgaverne og gruppearbejdet over BSCW har været krævende og trænet os alle i at se opgaverne fra forskellige vinkler. Desuden har arbejdet i grupperne gjort vigtigheden af at afstemme forventningerne til hinanden og hinandens arbejdsmetoder meget tydelig. Personligt har jeg nogle gange savnet at kunne se gruppens medlemmer mere i øjnene, men også erkendt det praktiske i at have nogen frihed i at tilrettelægge sine egne opgaver for så at overholde nogle fælles aftalte deadlines, som netforløbene på BSCW giver mulighed for.
Det er et stort plus for uddannelsen, at begge årgange M1 og M2 mødes. Det giver nye input og virker inspirerende, dels i forbindelse med faget Mundtlig Formidling, der er fælles for de to moduler og dels ved, at man møder nye mennesker fra en anden ”årgang” og derved får et endnu større netværk. Deltagerne på begge moduler kommer med meget forskellige baggrunde og det er bestemt en meget stor force for studiet. Variationen åbner op for indsigt i mange forskellige verdener, der sætter perspektiv og kolorit på studiet. Weekendernes hyggelige aftenarrangementer giver ekstra energi til det faglige, selvom deltagelse i dem også kan kræve en del energi i sig selv.
Til fremtidige studerende vil jeg sige, at de skal overveje nøje om deres ugentlige arbejde og private relationer kan kombineres med i hvert fald 20 timers studiearbejde, som MPK efter min opfattelse mindst kræver. Kan de klare dét, er det bare at give den fuld speed ahead - åbne sine ører og øjne og være parat til at få hovedet fyldt op af spændende Aha-oplevelser.

Sygeplejerske, 38 år.
Arbejder aktuelt som ortopædkirurgisk sygeplejerske. I praksis består mit arbejde af patientkontakt, deltagelse i forskningsprojekter, implementering af diverse nye tiltag og undervisning af personale, patienter og pårørende.

Jeg er nu ved at afslutte modul 2 på MPK, og kan kigge tilbage på to indholdsrige år, som til fulde har levet op til mine forventninger.

Jeg valgte MPK, fordi kommunikation er en altafgørende del af såvel mit arbejdsliv, som mit privatliv. Der er en hel del kommunikationsstudier at vælge mellem – mit valg faldt på MPK, fordi beskrivelsen på hjemmesiden lød relevant og spændende. Det viste sig at holde i praksis.

Jeg synes studiet har givet mig større overblik over muligheder og faldgrupper indenfor kommunikation. Jeg har fået flere redskaber til brug i hverdagen og større sikkerhed, når jeg skal vælge, hvordan jeg kaster mig ud i forskellige opgaver. Jeg har ikke umiddelbart planer om at bruge uddannelsen til at skifte job – men min chef har allerede tildelt mig flere kommunikationsopgaver, så måske jobskiftet sker hen ad vejen.

Jeg har tidligere haft uheldige oplevelser med gruppearbejde, så det var en af udfordringerne for mig, da jeg valgte MPK. Jeg har dog lært en hel del ved at arbejde så meget i grupper de seneste to år. Så nu kan jeg faktisk også se mange fordele ved gruppearbejde – og jeg har fundet redskaber til at komme udenom mange af de uheldige sider, som tidligere var det eneste jeg så ved gruppearbejde.

Jeg synes, det er svært at trække noget frem, som det bedste ved uddannelsen, da det hele har været rigtig godt. Men undervisernes engagement og det sociale samvær på studiet er noget af det, jeg vil nævne.

Hvis man overvejer at være studerende på MPK, er mit råd, at man sikrer sig fuld opbakning fra familie, venner og arbejdsplads. Det kræver tid og energi at gennemføre studiet, så omgivelserne kan i perioder føle sig sat til side. Men udbyttet af studiet er det hele værd – og så man må jo bare holde en stor fest efter endt eksamen og lappe lidt på de forsømte relationer.

Undervisningen foregår både som weekendseminarer på Søminestationen og som opgaver der skal løses i grupper på internettet (på BSCW). To forskellige tilgange som hver især fungerer rigtig fint.

Som med så meget andet er det godt at være forberedt til weekenderne. Både så man får mest mulig ud af undervisningen, men også for at man ikke kommer håbløst bagud i forhold til pensum. Særlig på modul 2 vil det nok være svært at indhente, hvis man bliver for meget bagud.

Weekendseminarerne er tidspunktet hvor alle mødes. De fleste overnatter. Det giver mulighed for et socialt samvær, som på alle måder har været en fantastisk del af studiet.

Arbejdet på BSCW er spændende. Der stilles alsidige opgaver, og hver gang udfordres man i gruppearbejdets ”balancegang”. Man lærer hurtigt, at lave samarbejdsaftaler og hvilke stærke og svage sider man selv og andre rummer.

De to år på MPK har været en positiv oplevelse. Gruppen af studerende er en god blanding af faggrupper og personligheder, som supplerer og inspirerer i undervisningen såvel som socialt.

Cand. merc. (jur), 32 år.
Jeg arbejder som Compliance Officer for en investeringsbank. Kort fortalt er en Compliance Officers arbejde, at sikre at banken til enhver tid overholder gældende lovgivning og sørge for, at ny lovgivning bliver implementeret. Derudover har jeg et bierhverv som radiovært på et bogmagasin. Når tiden ikke går med arbejdet i banken eller på radioen, læser jeg en Master Professionel Kommunikation på modul 2.

Jeg valgte at læse en MPK, fordi jeg gerne ville styrke min funktion som Compliance Officer. I den finansielle sektor oplever vi for tiden en stigning i nye lovgivningstiltag, og der er ikke noget der tyder på, at denne udvikling er aftagene. Der er blevet svære at drive bank, hvis man vil opfylde de lovmæssige krav og samtidig være konkurrencedygtig på det globale marked. Nøglen lægger i min optik i at være bedre end de andre til kommunikerer forandringerne overfor ens interessenter. Derfor valgte jeg at studerer en Master i professionel kommunikation.

Efter jeg er begyndt på MPK er jeg blevet inddraget i det interne kommunikationsarbejde i banken, og har været med til at udvikle nye kommunikations platforme. Derudover er jeg blevet forfremmet til en stilling, hvor mit ansvarsområde er udvidet fra at være lokalt forankret, til nu at omfatte alle bankens udenlandske filialer og datterselskaber.

Den største udfordring har været at få tiden til at hænge sammen. Det kan til tider være udfordrende, at få en hverdag til at hænge sammen med studiet, arbejdet og et socialt liv.
Det bedste ved MPK er udover det faglige udbytte, de sociale relationer man får opbygget. Undervisningen på weekendseminarerne er på et højt fagligt niveau, og underviserne er uden undtagelse altid top motiveret. Det gælder også for undervisningen på netforløbene, hvor det altid er muligt at få vejledning og gode råd fra ens underviser. Selvom undervisningen på både weekendseminarerne og i netforløbene er af meget høj kvalitet, så er det nok i gruppearbejdsprocesserne at man lære mest. Det er her man gennem sparring med sine medstuderende får bearbejdet den viden man har fået gennem undervisningen og litteraturen, så det blive brugbart og vedkommende.

Det at hele uddannelsen er bundet op omkring weekendseminarerne gør, at der bliver en sammenhæng mellem gruppelæringsprocessen og undervisningen, foruden det give et rigtig godt social sammenhold, som er afgørende for, at man får det optimale ud af gruppearbejdsprocessen. Der er på studiet en god sammensætning af studerende, hvor der både er unge og erfarende studerende med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Det gør at man får en utrolig god sparring, som er afgørende for ens vidensudvikling. Det bedste råd jeg kan give til fremtidige studerende er, nyd studiet mens vare. Lige pludselig er de 2 år gået, og så står du tilbage med et tomrum, som skal udfyldes.

Uddannet fra Danmarks journalisthøjskole, 35 år
Arbejder i dag som presseansvarlig i PKA i Hellerup. Her i ellevte time inden afslutningen på modul 2, er det meget passende at gøre status oven på 2 år studier.

Jeg søgte i sin tid ind på MPK for at få en teoretisk indsigt samt analystiske værktøjer som kunne supplere den håndværkeruddannelse, jeg har med i bagagen fra journalisthøjskolen.
Og det har jeg i den grad fået - i et sådan omfang, at jeg til tider har måtte slå knuder på mit meget praktiske sindelag. Jeg har fået det ud af uddannelsen, jeg havde håbet på, og selv om det måske kan være svært at konkretisere hvad det så indebærer, så kan jeg klart mærke i min tilgang i mit daglige arbejde har fået en mere solid ballast med MPK - teorien og de analytiske værktøjer fra MPK er blevet min Ying til det praktiske yang fra journalisthøjskolen. Det virker!!

Den store udfordring ved at studere på MPK er tiden - der er ganske enkelt ikke nok af den, når man samtidigt arbejder, har børn og gerne vil have et liv. For et er den tid, du praktisk bruger på studiet, noget andet er den mentale energi du bruger - og det vil sige hele tiden, hvis man vel at mærke vil engagere sig i studiet og være loyal over for sine gruppemedlemmer. Det er hårdt, til tider endda rigtigt hårdt. Men det er et labour of love - systemet, hvor gruppearbejdet foregår, BSCW virker - ikke mindst når det suppleres med skype og/eller fysiske møder. Og derudover er det absolut glimrende, at sammensætningen af studerende er bredt fra mange forskellige brancher, hvilket gør, at det ikke bliver et navlepillende forum af kommunikations- og pressefolk. Det gør diskussionerne interessante - og selvfølgelig udfordrende.

Opholdende på Søminen en weekend hver måned er guld værd. For det første kan man hive stikket ud fra børn, koner, ja resten af verden og hellige sig studiet, for det andet har forelæsningerne, med meget få undtagelser, været af høj kvalitet fra engagerede undervisere. Det har været stærkt motiverende.
Og endelig må jeg ikke glemme at fremhæve det sociale element ved weekend-seminarene. Det har sgu været sjovt, som i rigtigt sjovt.

For kommende studerende vil jeg helt sikkert anbefale studiet, men samtidig også understrege vigtigheden af at man gør sig klart, at det kræver en stor indsats, hvis man vil have det optimale ud af studiet. Samtidig bør man også gøre sig klart, hvad man ønsker med en MPK - skal man ud og være den store journalist, så vælg et andet forløb. Jeg er i den sammenhæng taknemmelig for, at jeg har min journalistiske baggrund, som jeg kan hægte MPK på.

Cand.mag. i dansk og filmvidenskab, 51 år.
Jeg er til ansat i en fagforening som uddannelsespolitisk konsulent, hvor en stor del af mit arbejdsfelt er indenfor kommunikationsområdet. Jeg læser på MPK, M2, da jeg efter mange år i samme jobfunktion, havde behov for at få ny viden, teoretisk og begrebsmæssigt, og ikke mindst at blive fagligt udfordret. Og det er jeg blevet til fulde.
Det har været to meget lærerige og hårde år. Sømine weekendernes intensive faglige input kombineret med et godt socialt miljø har gjort, at jeg hver gang er kommet beriget men også udmattet hjem. Derudover er Søminen i sig selv en oplevelse med sin smukke natur og gamle, slidte lokaler og værelser, der hensætter én i en lejrskole stemning.
De kommunikationsfaglige temaer på Søminen har for langt størstedelens vedkommende været relevante og spændende. De har spændt vidt og bredt indenfor feltet, og favnet såvel klassisk kommunikationsteori som nye kommunikationsmedier, så jeg har en god fornemmelse af at have været i de fleste ”kroge”. Derudover har jeg fået nogle redskaber og teknikker, som jeg allerede anvender i mit daglige arbejde.
Oplægsholderne har ligeledes generelt været særdeles kompetente og gode formidlere/vejledere, og været dygtige til at kombinere deres undervisning med det efterfølgende netforløb, så det har givet god mening læringsmæssigt.
I begyndelsen af studiet kan arbejdet på BSCW godt være lidt af en udfordring. Men efter et par måneder bliver man fortrolig med systemet, og så fungerer BSCW faktisk glimrende. Jeg har dog haft stor glæde af at kombinere BSCW med skype og fysiske møder, ikke mindst i forbindelse med projekt- og masteropgaven. Der sker noget andet, når man også giver sig tid til at mødes. Og så spare man ligeledes tid, da man hurtigere kan diskutere sig frem til enighed, og netop tid er noget af det, man ikke har for meget af, når man læser på MPK. Det er en god ide, at få fortalt familien, at studiet kræver i gennemsnit 20 timer om ugen, og at der derfor er mange aftner og weekends, hvor man er nødt til at arbejde og at forberede sig til Sømine weekenderne, hvor der hver gang er et rimeligt stort læsepensum. Det kræver også en god portion selvdisciplin, da to år er lang tid at ”være spændt hårdt for”. Her er gruppeansvaret i forhold til netforløbene en god motivationsfaktor, da andre er afhængige af ens indsats.
Ud over det faglige har forløbet været lærerigt socialt og personligt. Det er en stor (og sund) udfordring at skulle indgå i mange forskellige gruppesammenhænge med mennesker med helt andre fagligheder, erfaringer og baggrunde. Det sætter ind imellem tålmodigheden på prøve; men samtidig har jeg oftest måtte erkende, at ”sliddet” var det hele værd, da resultatet ikke var blevet det samme – i forhold til ideer og perspektiver, uden denne proces. Derudover har de mange gruppearbejder ligeledes givet mig en mere professionel distance til mine egne skriftlige produkter, da arbejdsformen fordrer, at der skal rettes til i stor stil og findes kompromiser.
Afslutningsvis vil jeg sige, at studiet har fagligt, socialt og personligt givet mig det, jeg håbede på fra starten. Så hvis man er parat til at afsætte ca. 20 timer om ugen til studie, kan jeg varmt anbefale MPK.

Cand.mag. i dansk, kommunikationsmedarbejder, 34 år
Går på modul 2. Jeg valgte at tage uddannelsen master i professionel kommunikation, fordi jeg havde brug for flere kommunikationsmæssige værktøjer end jeg havde med mig fra min uddannelse cand.mag. i dansk.

Jeg har på studiet fået større indsigt i de mange begreber og discipliner, der anvendes i kommunikationsbranchen. RUC siger, at MPK gør os til reflekterende praktikere, og det er meget præcist. Studiet har imidlertid lidt større fokus på metode og teori, end jeg havde regnet med, men der er også en masse om praksis.

Det bedste ved uddannelsen er det spændende faglige stof. Det har også givet mig meget at lære så mange mennesker at kende, som brænder for det samme som en selv. RUC formår at skabe en særlig fællesskabsfølelse på uddannelsen, især ved hjælp af de intense weekendseminarer, hvor man overnatter, og ved at man arbejder sammen i forskellige grupper hele tiden.

Hvis du vil læse MPK, så forbered dig på at skære ned på andre aktiviteter i dit liv. Uddannelsens weekendseminarer og de opgaver, der skal løses mellem seminarerne, kræver meget tid. Den største udfordring var nok, at man ikke fik ladet op til en ny arbejdsuge i de weekender, hvor man var på seminar. Jeg har arbejdet på fuld tid under uddannelsen, men var så heldig at få fire ugers orlov op til afleveringen af masterafhandlingen. Men jeg ved, mange har klaret det ved at holde nogle ugers ferie.

Undervisningen på seminarerne har været god, både fagligt og pædagogisk set. Underviserne er meget engagerede. Det er desuden mit indtryk, at RUC gør meget ud af skrivepædagogikken. De tydeliggør, hvori de akademiske krav består, hvilket er godt, fordi alle på den måde får et fælles udgangspunkt.

Der er et netforløb på ca. 6 uger mellem alle seminarerne. Arbejdet foregår i grupper på et system, der hedder BSCW, hvilket fungerer fint. Løsningen af opgaverne gør, at man får anvendt teorierne i praktiske opgaver. Vær forberedt på hyppige deadlines i netforløbene. Det er nødvendigt, når forløbene er så korte - men det bliver hurtigt en vane at overholde dem.

Gruppearbejdet forløber for det meste gnidningsfrit, men det kan ikke undgås, at folk med forskellige baggrunde kan se forskelligt på tingene. Det er samtidig en af styrkerne ved uddannelsen, at man kan drage nytte af mange forskellige faglige erfaringer i løsningen af opgaverne.

Jeg kan helt klart anbefale uddannelsen.

Cand. phil. i dansk fra 1998, 48 år.
De sidste tre år har jeg arbejdet som sprogkonsulent i et psykologfirma, og inden da var jeg fem år i musikbranchen, hvor jeg skrev pressemeddelelser, nyhedsbreve og tekster til hjemmesider. Jeg begyndte på MPK, fordi jeg trængte til inspiration og nye værktøjer og syntes, jeg manglede et mere strategisk perspektiv i mit arbejde med kommunikation. Og det har jeg fået på de to år. Det bedste ved uddannelsen er, at den er fantastisk godt tilrettelagt og at underviserne er dygtige formidlere og smittende engagerede i deres fag. Netforløbene er en god opfølgning på undervisningen, fordi man der får mulighed for at arbejde med begreber og teorier, og på den måde får en mere indgående forståelse af dem. Den største udfordring på uddannelsen er gruppearbejdet; når folk med vidt forskellig uddannelsesbaggrund og erfaring med kommunikation skal finde et fælles fodslag, og når man har forskellige forventninger til, hvordan man prioriterer sin deltagelse i studiet. Man kan ikke forvente, at alle har lige meget tid, og der vil også være forskel på, hvad den enkelte finder vigtigt i sit liv. Når man går på MPK, er det en rigtig god ide at deltage i weekendseminarerne, for det er der, man får en fornemmelse af, hvad faget kræver, og der man ser sine medstuderende og kan snakke fag og interesser.

Socialrådgiveruddannelse og en master i Afrika-områdestudier.
Jeg valgte at studere kommunikation, da jeg i stigende grad oplevede et behov for at beherske dette område.
Jeg er i dag ansat på Danida Fellowship Centre, hvor jeg primært arbejder med personlig rådgivning og interkulturformidling. Vi modtager årligt ca. 1200 stipendiater fra Danidas samarbejdslande på korte og lange uddannelsesforløb.
Under studiet har jeg haft rig lejlighed til at anvende de redskaber jeg har fået på MPK, f.eks. som tovholder på produktionen af tre oplysningsfilm, en intranethjemmeside, et elektronisk aktivitetsblad, samt udarbejdelse af oplysningspjecer. Derudover har jeg været involveret i planlægningen af et medarbejderseminar om intern kommunikation.
Udover de kommunikationsmæssige kompetencer, som betyder at jeg i fremtiden vil kaste mig ud i kommunikationsområdet med større fortrolighed og sikkerhed, har jeg fået udvidet mit professionelle netværk. I tilgift har jeg mødt en masse dejlige mennesker med stor lyst og interesse for at læse og tilegne sig ny viden. Der har igennem hele forløbet været en meget positiv ånd og en fantastisk stemning i undervisningslokalet, hvor der var plads til sjov og grin.
Det er dejlig at opleve et studie, hvor de studerendes evalueringer rent faktisk blev taget alvorligt ved at uddannelsen løbende blev justeret derefter.
Ligesom forskelligheden på holdet var en kæmpe styrke, var den også en svaghed idet det ind i mellem var en udfordring at komme med så forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og skulle mødes i en fælles forståelse omkring det akademiske felt. Et godt råd er derfor at bruge tid på at forventningsafklare og begrebsafklare i grupperne.
Det er svært kort at skulle gøre rede for alle studiets fordele, men jeg vil især fremhæve opholdet på Søminen langt væk fra dagligdagens forpligtelser, og hvor der blev taget hånd om os af de altid veloplagte studiekoordinatorer Jody og Daniel, samt vores uundværlige madmor Marianne. De hyggelige aftener med rødvinshygge og de sjove og fantasifulde fester. Endelig at jeg ikke på noget tidspunkt har følt at noget var overladt til tilfældighederne, men har følt mig i gode og professionelle hænder.

Selv om jeg ikke har børn, synes jeg ind i mellem at studiet har tæret på kræfterne, og jeg har da også måtte sætte mit fritidsliv på vågeblus i to år, men synes nu ved vejs ende, at det har været det hele værd. Fordelen ved a være vant til en så stor arbejdsbyrde, er at jeg nu nærmest føler at jeg har ferie ved siden af mit fuldtidsarbejde.

Journalist, 50 år
”Surt, sødt og salt”, står der på de slikposer, man kan købe på weekend internat. Sådan har uddannelsen også været for mig, som kommunikations praktiker. Nu hvor posen er ved at være tom og uddannelsen på M2 færdig, så breder tomheden sig, og lysten til at få mere vokser, mens jeg nyder den gode eftersmag, som nyudklækket akademisk reflekterende praktiker.
Min 25-årige journalistiske værktøjskasse indeholder nationale/ internationale erfaringer og redskaber fra landsdækkende medier. Så fra en tidligere dagligdag som praktiker og ”deadline håndværker” har det været meget udbytterigt, at kunne træde til side og inddrage den akademiske verdens mange ressourcer: Videnskab, teori, litteratur, metoder og argumentation. Jeg har fået mange gode nye værktøjer i kassen og muligheden for at opleve mig selv og min viden i anderledes omgivelser.
Jeg er 50 år, journalist, certificeret coach med en web-diplomuddannelse fra New Yorks Universitet. Jeg har en 4-årig rådighedskontrakt som kommunikationsrådgiver for Forsvaret, med meget lange ledighedsperioder. Jeg har derfor fået bevilget uddannelsen på MPK, som aktivering for at styrke mine jobmuligheder. Jeg har selv betalt bøger, transport og kost ud af min aktiveringsydelse, som allerede inden uddannelsen var i minus hver måned. Så midt i en stor usikkerhed omkring alle livets personlige forhold har jeg holdt fast i - at jeg ville det her - og det har været en stor udfordring med mange indre kampe og stort skifte mellem ”det ved jeg godt” mental rygsvømning til ”Aiii det vidste jeg ikke” og mental overlevelses plasken.

MPK giver mulighed for at møde et bredt udsnit af elever i varierede aldersklasser og fra alle erhvervsområder. Nogle har blot lysten og andre har både akademisk og kommunikationsmæssig baggrund. Så allerede under uddannelsen har man mulighed for at afprøve sine kommunikations kompetencer til en meget forskellig sammensætning og et repræsentativt udsnit af offentlige og private ansatte. Derfor er det super vigtigt, at få lavet forventningsafstemninger og præsentation af svagheder og styrker inden gruppe processerne går i gang.
Der har været en nuanceret balance af undervisere, hvoraf nogle var valgt mere ud fra nyhedsværdien i deres emne end egentlig substans og evne til at formidle til et voksent publikum. Men de faste formidlere og vejledere i forløbet er kvalificerede og kompetente, med masser af energi, faglig substans og ”hittepåsomhed”, der virker lærerig, samlende, smittende og forløsende.

Internat weekender på Søminestationen og de mellemliggende netforløb har fungeret rigtigt godt. Lokaliteterne er ikke egnede for gangbesværede og har en lettere nedslidt lejrskole stemning over sig. Dette bør dog også ses i den positive optik, at det er et utroligt afsondret og naturskønt område og masteruddannelsens pris på 60.000 kr. ifht til tilsvarende erhvervelse af 60 ECTS point, der koster op til 220.000 kr. hos andre udbydere.
Den netbaserede del af undervisningen skaber en geografisk fleksibilitet og i et af mine gruppearbejder havde vi et medlem på rejse i Argentina, som alligevel deltog helt fint via Skype. Fleksibilitet ved netarbejde kan nemt forsvinde, når der i nogle tilfælde sættes mødeaftaler og deadlines for næsten hver eneste dag under et netforløb, så her er struktur, disciplin og kompromis essentielle parametre.
I hensigtserklæringen for uddannelsen nævnes der:” I praksis tager vi et kommunikationsproblem fra den virkelige verden og gør hvad vi kan for at løse det. Måske er vi heldige at der er en teori der kan hjælpe os på vej, måske ikke. Måske må vi selv tænke os til løsningen helt fra grunden, så gør vi det.”
Det har jeg så prøvet på egen krop ved som enmandsgruppe, at kaste mig over et ikke særlig belyst område: Online Ethos – Hvad skaber sympati i onlinekommunikation? Et emne med ufattelige dybder og forskningsmuligheder, som jeg håber andre vil dyrke videre.
Overordnet set har de 2 år været en faglig fornøjelse og på alle fronter en krævende investering.