Master som fleksibelt forløb

Den fleksible masteruddannelse er til dig, der gerne vil have et skræddersyet forløb. Du får lavet en personlig uddannelsesplan, der består af uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser, så det passer lige præcis til dine behov.

RUC tilbyder masteruddannelsen som fleksibelt forløb på følgende institutter:

Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC)

Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM) 

Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES)

Målgruppe:

Den fleksible masteruddannelse henvender sig til alle, som har brug for en masteruddannelse inden for et fagområde, hvor der ikke findes en relevant reguleret masteruddannelse. Uddannelsen stiller dog store krav til dig som ansøger, da du selv i høj grad er med til at sammensætte uddannelsen – du indgår ikke i en gruppe, som du gør på de regulerede masteruddannelser.

Indhold:

Masteruddannelsen som fleksibel forløb består af to dele: et vejledningsforløb og et uddannelsesforløb. Under vejledningsforløbet sammensætter du sammen med universitetet en personlig uddannelsesplan, som tager udgangspunkt i din erhvervserfaring, livserfaring og forudgående uddannelse. Uddannelsesplanen beskriver dit samlede uddannelsesforløb, herunder dit afgangsprojekt.

Uddannelsesplanen skal indeholde:

  • Dit adgangsgrundlag
  • Uddannelsens faglige profil – herunder hovedemne og kompetenceniveau
  • Sammensætningen af de uddannelseselementer, der indgår i forløbet, med angivelse af ECTS-point, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført.
  • Angivelse af hvilken institution elementerne skal gennemføres eller er gennemført på.
  • Den rækkefølge i hvilken uddannelseselementerne skal gennemføres, og en vejledende tidsplan herfor.

De uddannelseselementer, som kan indgå i en fleksibel masteruddannelse er fx kandidatmoduler eller moduler i eksisterende masteruddannelser på RUC eller på et andet universitet. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS, som svarer til 1 års fuldtidsstudier. Mindst 30 ECTS skal være opnået ved fordybelse i et hovedemne. Uddannelsesplanen skal vise en klar faglig profil på masterniveau og uddannelseselementerne skal have en indre sammenhæng og faglig progression. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt inden for hovedemnet, som skal være på 15 ECTS.

Adgangskrav:

Hvis du vil tage en masteruddannelse som fleksibel forløb, skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for hovedemnet ud over én af de følgende uddannelser: En bacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en diplomuddannelse.

Undervisningsmetode og eksamensform:

Afhænger af de uddannelseselementer, masterforløbet er sammensat af.

Varighed:

Uddannelsen er – lige som de regulerede masterforløb – normeret til 1 års fuldtidsstudier (60 ECTS point). Hvor længe uddannelsen i virkelighed tager, afhænger af tilrettelæggelsen af de moduler, uddannelsen er sammensat af. Uddannelsesplanen gælder i 6 år – hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for denne periode, bortfalder planen.

Deltagergebyr:

Prisen for en fleksibel masteruddannelse består af tre elementer:

Vejledningsforløb og uddannelsesplan 4.300 kr. Uddannelseselementer - afhænger af de moduler, man vælger. Afgangsprojekt 1.000 kr. pr. ECTS-point

Ansøgningsfrist:

1. november og 1. juni

Ansøgningsskema:

Ansøgningsskema kan downloades her

Læs studieordningen for fleksibelt forløb her:

Yderligere information om fleksibel masteruddannelse

Karen Højbjerre Thomsen
Fuldmægtig, UI
karenht@ruc.dkHus: 30B.1
4674-2582
 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4