Optagelse og adgangskriterier
Optagelse
Studerende bliver optaget på Master i Multikulturalitet, uddannelse og læring efter at have fået deres ansøgning bedømt. Se vejledning til udfyldelse af ansøgning
Adgangskriterier
Ansøgningerne bliver bedømt ud fra ansøgerens uddannelsesbaggrund og erhvervserfaringer.
Studerende der har bestået følgende uddannelser, kan optages på MML:
Bacheloruddannelser:
- Bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab
- Bachelor med kultur- og sprogmødestudier (RUC)
- Bachelor med pædagogik og uddannelsesstudier (RUC)
Professionsbacheloruddannelser:
- Folkeskolelærer
- Pædagogik
- Socialrådgiver
Diplomuddannelser:
- Pædagogik diplomuddannelse i multikulturel pædagogik
Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. For at erhvervserfaringen kan godkendes som relevant, skal den indeholde pædagogik, rådgivning, undervisning, vejledning, kulturarbejde og/eller ledelse i etnisk multikulturelle sammenhænge.
Ansøgere som ikke opfylder de krav der her er beskrevet, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger der lever op til kravene, kan optages på uddannelsen – eventuelt efter at have aflagt supplerende prøver inden kursusstart.