Masteruddannelser generelt
Næste hold starter primo februar 2014
Der er løbende optag, dvs. du allerede nu kan
få svar på din ansøgning
En masteruddannelse er en toårig erhvervsrettet akademisk voksenuddannelse, der ligger på linje med en kandidatuddannelse. Undervisningen er forskningsbaseret, og det faglige niveau er højt. En masteruddannelse er en deltidsuddannelse, og undervisningen er tilrettelagt sådan at man kan tage uddannelsen mens man er i arbejde. Der er deltagerbetaling på masteruddannelser, og de studerende har ikke ret til SU.
Master i Oplevelsesledelse (MOL)
Master i Oplevelsesledelse MOL er en videregående lederuddannelse målrettet oplevelsesvirksomheder i bred forstand. Oplevelsen er en dynamisk faktor i samfundsøkonomien, og denne uddannelse arbejder med værdiskabelsen i alle oplevelsesproducerende virksomheder - både dem, der har oplevelser som primært produkt og dem der tilbyder oplevelsen som et supplement til deres service-, industri eller detailprodukter.
Målgruppe
Uddannelsen er skabt for ledere eller kommende ledere på alle niveauer i deciderede oplevelsesvirksomheder inden for fx turisme, kultur, sport, pr, massemedier, film/TV-produktion og kommunikation. Sigtet er dog bredt, og undervisningen har derfor også relevans for ledere i andre virksomheder, der ønsker at skærpe deres kompetencer til mødet med oplevelsessamfundets udfordringer. Oplevelseselementet er vigtigt for kundetilfredsheden, og også inden for industrien tænkes service- og oplevelsesfaktoren i dag ind i strategi, personaleudvikling og innovation. Derfor vil uddannelsen også være relevant for ledere i traditionel industri- og handelsvirksomhed, især for ledere i marketing- og strategifunktioner. Men også ledere i NGO'er der arbejder med fundraising og international udvikling er en del af målgruppen. Den store bredde i de studerendes erhvervsbaggrund har vist sig at være et af uddannelsens betydelige aktiver.
Uddannelsen giver:
Viden & værktøjer til at lede kreative medarbejdere og projekter.
Indblik i behov og adfærd hos den moderne forbruger.
Overblik over fremtidens marked og konkurrencesituation.
Erfaring med den problemorienterede projektarbejdsmetode, der gør RUC-kandidater så efterspurgte i erhvervslivet.
Netværk på tværs af mange forskellige erhverv og indblik i andres arbejdsmetoder.
Ledelseskompetencer. Indblik i egen faglighed, funktion og lederrolle.
En akademisk mastergrad.
Uddannelsen kvalificerer de studerende til at:
- analysere og fortolke strukturelle forandringer i samfundet , herunder især på oplevelsesøkonomiens marked
- udarbejde helhedsanalyser af forbrugerens totale forbrugssituation med henblik på at vurdere udviklingsmulighederne for oplevelsesdimensioner i forbruget og dermed øge kundeværdien for virksomheder, der producerer oplevelser eller arbejder med oplevelseselementet som et ekstra grundlag for værdiskabelse
- udvikle nye oplevelsesprodukter og lede oplevelsesøkonomiske projektorganisationer og arbejdsprocesser, herunder markedsføring og salg af oplevelsesbaserede ydelser
- organisere og lede en kreativ organisation (virksomhed, afdeling, projektorganisation)
- iværksætte og lede innovative processer og forandringsprocesser
indgå i netværk på tværs af brancher og sektorer (erhverv/kultur og privat/offentligt) - styre økonomien i kreative organisationer og projekter, herunder udarbejde forretningsplaner, budgetter m.m.
udføre almene ledelsesopgaver - integrere kreative og kommercielle fagligheder i ledelse