Modul 1

'Socialt entreprenørskab i et samfundsmæssigt perspektiv'

Formål
På uddannelsens første modul introduceres deltagerne til socialt entreprenørskab (SE). Der fokuseres på teoretiske og metodiske tilgange, internationale forskelle samt position i velfærdssamfundet. Som en del af det civile samfund har SE en placering i det komplekse samfund mellem den offentlige sektor, lokal forvaltning og transnationale relationer (EU, Det internationale samfund), og den private sektor med markedsforhold og konkurrence.

Den nyeste teoriudvikling inden for SE præsenteres og fortolkes i lyset af traditionelle forståelser af henholdsvis entreprenørskab og community work med vægt på betydningen af værdibaserede normer. En særlig dimension er de sociale aktørers motiver, der drives frem af et socialt og humanistisk engagement mere end forventning om egen vinding. Værdibaseret forandringsinitiativ indtager en særlig position i det moderne samfund, der bryder med motiver i traditionelle private og offentlige aktiviteter.

Ny forskning i socialøkonomi og social kapital inddrages, og forskelle mellem europæiske og amerikanske tilgange til SE belyses. Der fokuseres på forandringer i relationen mellem sektorerne. SE’s position belyses med vægt på den ny fleksibilitet mellem sektorerne, der er afgørende for SE’s operationsarena.

Efter en grundliggende introduktion præsenteres en række nationale såvel som internationale cases, som anvendes til at teste de forskellige forklaringsrammer. Deltagerne forsynes med redskaber til at formidle forandring gennem deres organisation/netværk som læreproces til ny identifikation af SE’s potentiale.

Teoriblok

  • Teori om velfærd og socialt entreprenørskab
  • Kultur, ledelse og formidling
  • Videnskabsteori

Workshops

  • Tværsektorielle partnerskaber: Innovative strategiske alliancer som værktøj til sociale udfordringer
  • Videnskabsteoretisk laboratorium om anvendelse af teori og formidling
  • Kultur-analyser – betydningen af deltagelse, netværk og social kapital

Projektseminar
I modulet indgår en introduktion til projektarbejde, som vil fokusere på faser og indhold i denne pædagogiske arbejdsform og som vil indholde et mindre pilotprojektarbejde.

Prøveform
I modulet anvendes en afsluttende mundtlig eller skriftlig prøve, som skal vurdere de studerendes forståelse og anvendelse af modulets faglige indhold.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4