Forskning og faget
Uddannelsen er forankret i Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES). Den er udviklet af forskere ved Center for Sundhedsfremmeforskning (CSUF). Forskere er også en del af underviser-kollegiet omkring kombinationsfaget Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier på Roskilde Universitet. Derudover har forskere fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) været inddraget i udvikling af uddannelsen. Center for Sundhedsfremmeforskning (CSUF) er et tværfagligt forskningsmiljø.
CSUF’s forskningsområder er:
- Subjektivitet, læring og psykosocial sundhed
- Diversitet, in- og eksklusion i sundhed – betydninger af etnicitet, klasse, køn og generation
- Professionsudvikling, behandlingspraksis og sundhedsfremme
- Sundhedsfremme i policy, forvaltning, strategier og praksis i kommuner og regioner
- Sundhedsfremme i miljø- og hverdagslivsperspektiv