Om masteruddannelsen i Sundhedsfremme
Det er uddannelsens formål at kvalificere og professionalisere arbejdet med sundhedsfremme i forvaltningen på kommunalt og regionalt niveau, i institutioner i uddannelses-, social- og sundhedssektoren, i organisationer og virksomheder og i lokalområder. Uddannelsen retter sig mod bachelorer, kandidater og professionsbachelorer indenfor humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab og mod kandidater fra en række relevante diplomuddannelser, eksempelvis syge- og sundhedsplejersker, ansatte indenfor ældreomsorgen, i et sundhedscenter eller tilsvarende.
Målet er at de professionelle kan identificere sundhedsfremmeproblemstillinger og udvikle, implementere og evaluere sundhedsfremmetiltag i forskellige institutionelle sammenhænge, for forskellige målgrupper og i lokale kontekster.
Målgruppe
Masteruddannelsens studerende er professionelle med forskellig uddannelsesbaggrund som alle arbejder med sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse eller rehabilitering. Enten som en del af undervisning, vejledning, eller med udvikling, evaluering, ledelse og styring af sundhedsfremmeprojekter indenfor skoleområdet, i institutioner, organisationer eller virksomheder.
Moduler
Uddannelsen består af fire moduler der hvert varer ét semester:
Modul 1: Ulighed i sundhed – sygdom og sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv
Modul 2: Ressourcemobilisering i sundhedsfremme – i et interventionistisk og brugerperspektiv
Modul 3: Teknologier i sundhedsfremme – organisation og evaluering
Modul 4: Masterprojekt
Uddannelsesforløb
På MSF indgår tre forskellige typer af studieaktiviteter:
- Seminarer på RUC
- Individuelt hjemmearbejde
- Projektarbejde der både foregår under seminarerne på RUC og uden for seminarerne.
Ansøgningsfrist
31. maj 2013 kl. 12
Studiestart
Primo september
Pris
Der opkræves deltagerbetaling for uddannelser under deltidsuddannelse. De anførte priser er vejledende, og der tages forbehold for fejl og ændringer. Priserne for hele uddannelsen er i 2012-priser og kan godt stige undervejs i forløbet.
Deltagerbetaling i kroner pr. 1. august 2012:
Pr. semester: 16.000 Hele uddannelsen: 64.000