Arbejder du med sundhed i en kommunal forvaltning?
Leder du sundhedsfremmeprojekter eller skal du i gang med det? Savner du viden om hvorfor forebyggelsesprojekter ikke altid virker og vil du lære mere om hvordan man når ud til sin målgruppe? Vil du lære mere om hvordan man kan planlægge, gennemføre, analysere og evaluere sundhedsfremmetiltag med et inkluderende og demokratisk sigte?
Så er Master i Sundhedsfremme (MSF) din mulighed for opkvalificering og videreudvikling. PÅ MSF arbejder vi med ulighed i sundhed, borgerinddragelse, in- og eksklusion, ressourcemobilisering, sektor-koordinering og mange andre centrale begreber og tiltag, som har betydning for sundhedsfremme.
MSF er tværfaglig, erfaringsbaseret og projektorganiseret. Det betyder, at du får mulighed for at undersøge konkrete sundhedsfremmeproblemstillinger efter eget valg og øvelse i at bearbejde og perspektivere egne erfaringer.
MSF er en to-årig deltidsuddannelse, som du kan tage samtidig med at du har arbejde. Uddannelsen svarer til et fuldtids studieårsværk à 60 ECTS. Uddannelsesforløbet består af seminarer på RUC, projektarbejde i grupper og individuelt hjemmearbejde.