Kollegial intervision

this will be replaced by the SWF.

Kursusbeskrivelse

Kollegial Intervision er en metode, hvor du udvikler din undervisnings- og/eller vejledningspraksis. Du definerer selv dine arbejdsområder og hvilke fokuspunkter du vil observeres på og arbejde med i intervisionen.
Metoden tager sit udgangspunkt i et læringssyn hvor praksis ses som handling fyldt med viden, begreber, værdier og personlig erfaring, altså som kompetente handlinger. Den kompetence, der ligger i handlinger, rummer den enkeltes praktiske fagteori og den kan blive til udgangspunkt for ny viden og ny praksis gennem handlingsrefleksion. Kort sagt - du kan blive en bedre underviser præcis de steder, hvor du synes undervisningen er en udfordring.

Podcast: Kort klip fra tre underviseres intervisionssamtale, som foregår på baggrund af observation af fokuspersonens undervisning. Emnet her er tid, at nå alt det man har planlagt (på engelsk).

Målgruppe

Alle der underviser og vejleder på RUC.
Du kan både deltage hvis du er uerfaren underviser, der gerne vil lære nyt og hvis du er en ”gammel rotte”, som ved præcis hvordan din undervisning skal ”skæres” - også du kan få stort udbytte af at deltage.

Udbytte ved deltagelse                                                                  

Her kan du deltage hvis du har lyst til at få andre øjne på din undervisning og/eller vejledning og at se andres undervisning og/eller vejledning.

  • Du bliver en bedre underviser/vejleder
  • Du lærer hvordan du kan øge de studerendes udbytte af din undervisning/vejledning
  • Du bliver mere målrettet og fokuseret i din undervisning/vejledning

 

Podcast: Tre undervisere fortæller om deres udbytte af at deltage i Kollegial intervision (på engelsk).

Praktiske informationer

Deltagelse i et kollegialt intervisionsforløb er sat til et timeforbrug på 23 timer fordelt over 2 semestre. De 23 timer dækker hele forløbet af seminardage, observation af andres undervisning og efterfølgende intervisionssamtaler. Du kan bruge dine kompetenceudviklingstimer på kollegial intervision.

Links

UniPæd, RUC: intro til kollegial intervision

Hvis du ønsker at vide mere - Litteratur om kollegial intervision

  • Andersen, Hanne Leth og Lene Tortzen Bager 2011. Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag.
  • Andersen, Hanne Leth og Lene Tortzen Bager 2009. Kollegial supervision i gymnasieskolen, Arbejdspapir fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet.
  • Andersen, Hanne Leth og Louise Søndergaard 2007. Kollegial Supervision på Universitetet, Aarhus Universitetsforlag
  • Alrø, Helle & Marianne Kristiansen 1998. Supervision som dialogisk læreproces, Aalborg Universitetsforlag.

 

Podcast: Tre undervisere i intervisionssamtale taler om, hvordan man kan finde ud af hvad der sker på de studerendes computere.

Præsentation af undervisere

Sidsel Winther Specialkonsulent i UniPæd - læs mere

Tilmelding

Du tilmelder dig her

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4