Vejlederen i rollen som eksaminator
Seminaret vil gennem oplæg, cases og diskussion belyse forberedelsen og afviklingen af en projekteksamen set ud fra vejleders/eksaminators perspektiv og på baggrund af den nye eksamensbekendtgørelse om gruppeeksamen.
Hvordan forbereder man sig selv og de studerende på skiftet mellem at være vejleder til at være eksaminator? Hvordan forvaltes de formelle krav til eksaminatorrollen i forhold til de studerende og censor? Hvordan håndteres modsatrettede forventninger, eksamensnervøsitet og uoverensstemmelser med censor? Hvordan forvaltes de givne kriterier, der ligger til grund for den endelige bedømmelse og hvordan vægtes de? Det er blot nogle af de spørgsmål, der naturligt vil blive sat fokus på denne eftermiddag.
Undervisere
Tomas Ellegaard; telle(at)ruc.dk og Søren Dupont; dupont(at)ruc.dk