Uddannelsesledelse
Vi har på RUC udviklet et uddannelsesforløb med fokus på udvikling af lederkompetencer i en uddannelseskontekst. Baggrunden er et ønske om at skabe en god og stærk ramme omkring vores uddannelser og pædagogiske arbejde samt at tydeliggøre og styrke studielederens rolle mellem mange andre aktører, mellem regler og muligheder, administration og vision.
Målet med det udbudte forløb er at give studieledere og uddannelsesledere på RUC en styrket identitet og klarhed over opgaver, en stærkere tillid til egen rolle, gennem sparring med andre, et fælles sprog omkring opgaver og udfordringer, og kompetencer til at løse opgaver baseret på relevant viden og erfaring. Udgangspunktet er den enkelte leder, uddannelsesudvikling, kvalitet og relationer.
Forløbet er planlagt som 3 2-dages moduler med internat og finansieres af RUC. Oplægsholdere og kursusansvarlige kommer dels fra RUC, dels udefra.
Læs meget mere om uddannelsen i brochuren her (printvenlig)!
Hvornår
Modul 1: 18-19 marts 2013
Modul 2: 3-4 juni 2013
Modul 3: 17-18 september 2013
Hvor
Stenstruplund
Jernbanevej 2
5771 Stenstrup
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Inge Stenholt senest 1. marts 2013
Mere information
Specialkonsulent Sidsel Winther; sidwin(at)ruc.dk eller tlf. 4674 2985