Kombination med andre fag
Almen Biologi kan frit kombineres med de andre kombinationsfag – dog ikke med de andre biologifag: Medicinalbiologi, Miljøbiologi, og Molekylærbiologi. Da faget er skræddersyet til undervisning i biologi på gymnasiale uddannelser skal det helst kombineres med andre fag der også er rettet mod undervisning på samme niveau. Som jobsituationen i gymnasierne er lige nu, kan kombinationer med andre naturvidenskabelige fag som f.eks. Matematik, Fysik og Kemi anbefales. Kombinationen med Kemi er specielt god da du får kompetence til at undervise i hele tre fag i gymnasiet – Kemi, Biologi og Bioteknologi, og der er stor efterspørgsel efter sådanne lærere.