Pædagogik og uddannelsesstudier
Arbejdslivsstudier vil give indsigt i arbejdslivsforskning, arbejdslivets konsekvenser på godt og ondt for sundhed, identitet, deltagelse med videre, og pædagogik vil give en vinkel knyttet til læring, udvikling og uddannelse. Ansættelsesmæssigt vil udviklingsopgaver i grænsefeltet mellem uddannelse og arbejde være centrale. I forbindelse med begreber som Livslang læring ses arbejdspladsen i dag også som et læringsrum, hvad enten det er den situerede læring, læring i forbindelse med ny teknologi eller andre forandringer på arbejdspladsen eller læring i form af kompetenceudviklingskurser og medarbejderudvikling. Kombinationen ligger derfor også op til at du som færdig kandidat kan arbejde med Human Ressource, personaleudvikling, marginalisering, fastholdelse på arbejdsmarkedet.