Psykologi
Psykisk arbejdsmiljø er et af nøgleordene på Arbejdslivsstudier, men en kombination mellem Arbejdslivsstudier og Psykologi rummer meget mere, fordi vi blandt andet betoner socialpsykologiske aspekter af arbejdslivsforskningen i forbindelse med identitet, køn, deltagelse og lignende og Psykologi fokuserer på teorier omkring udvikling og forandring i arbejdslivet og en bredere sammenhæng. Arbejdslivsstudier lægger vægt på betydningen og konsekvenserne af arbejdslivet i et mere sociologisk lys. Kombinationen mellem Arbejdslivsstudier og Psykologi giver mulighed for at fordybe sig i spørgsmål om identitet i relation til arbejdet samt spørgsmål om autoritet og magt i organisationer. Jobmæssigt vil personer med denne kombination kunne arbejde med blandt andet Human Ressource-funktioner, personaleudvikling, marginalisering og fastholdelse på arbejdsmarkedet.