1. kandidatmodul

Modulets formål er, at den studerende opnår kendskab til aktuelle udviklinger, mønstre i reguleringen og forandringsmetoder i forhold til sociale, kulturelle og sundhedsmæssige problemstillinger i arbejdslivet.

Modulet omfatter følgende kursusaktiviteter: To modulkurser af hver 7,5 ECTS. De to modulkurser er obligatoriske.

Det ene har til formål at give den studerende et overblik over aktuelle udviklinger og mønstre i reguleringen af sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter af arbejdslivet. Der tages udgangspunkt i problemstillinger knyttet til:

  •     indgangen til arbejdslivet
  •     arbejdsliv og sundhed
  •     work/life-balance
  •     employability og fastholdelse
  •     identitet og kultur
  •     miljø, social nytte og demokratisering


Det andet modulkursus har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab til dynamikken i og forskellige metoder til at indgå i forandringsprocesser i arbejdslivet.

Projektarbejdet på dette modul er lagt ind i et projektkursus. Det har til formål at give den studerende et projektbaseret, øvelsesorienteret indblik i de forandringsprocesser, der knytter sig til sociale, kulturelle og sundhedsmæssige vilkår i arbejdslivet. Projektarbejdet foregår i klyngestruktur, hvor den studerende arbejder sammen med 12-15 andre om at udfærdige en antologi ud fra et bredt defineret emne, som relaterer sig til en overordnet problemstilling.

Studienævnet meddeler gennem en semesterplan indenfor hvilke af de ovenstående tematikker, der udbydes projektkurser det pågældende semester. Studienævnet er forpligtet til at sikre en vis valgfrihed mellem forskellige tematikker.

Se aktuelle kurser på www.kursus.ruc.dk

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4