Bachelormodulet
Den studerende skal gennem studiearbejdet i dette modul opnå kendskab til teori, begreber, metoder og teknikker til konkrete undersøgelse og analyser af problemstillinger i forhold til arbejdslivet f.eks. i en virksomhed eller en sektor. Der er fokus på arbejdets betydning for den enkelte og samfundet, arbejdets indhold og forandring, samt de forhold der påvirker arbejdets indhold.
Den studerende skal gennem projektarbejdet gøre erfaringer med selvstændigt at formulere og analysere problemstillinger i relation til arbejdslivet på en sådan måde, at det understøtter den studerendes forskningsbaserede forståelse af samspillet mellem forskellige aspekter, der påvirker de menneskelige og sociale sider af arbejdslivet. Den studerende skal tillige kritisk kunne anvende teorier og metoder i relation til valgte problemstillinger inden for arbejdsliv. Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS.
Modulet omfatter følgende kursusaktiviteter: Modulgrundkurset, også kaldet Teorikurset, der er normeret til 12 ECTS og Metodekurset der er normeret til 3 ECTS. Disse kurser er obligatoriske og omfatter i tematiseret form en introduktion til og analyse af arbejdslivets historie, aktuelle arbejdspolitiske diskurser og udviklinger i arbejdslivet i dag. Teorikurset har til formål at introducere den studerende til centrale teorier og forståelser knyttet til arbejdsbegrebet, arbejdslivets historie, arbejdspolitiske diskurser, samt arbejdslivet aktuelle mønstre og tendenser i både et nationalt og internationalt perspektiv. Metodekurset vil introducere de videnskabsteoretiske, teoretiske og metodiske tilgange der knytter sig til fagets indhold.
Se aktuelle kurser på www.kursus.ruc.dk, det aktuelle semesters kursusplan samt kursuskalender.
