Projektarbejde på Datalogi

Morten og Steffen til Robocup

To specialestuderende fortæller om deres udfordring med Robocup 2012.

Projektgruppen er en vigtig platform for udvikling af både faglige og sociale kompetencer. Grupperne på Datalogi vil typisk være forholdsvis små, og de studerende vælger selv emner og grupper. Projektvalget foregår ved, at der i løbet af semesterstart på Datalogi afholdes projektbørser. Her kan både studerende og vejledere præsentere mulige projektemner, og de studerende kan diskutere forslag og idéer indbyrdes og tale med forskellige vejledere, og på den måde finde frem til de rette gruppekonstellationer og projektemner.

På Datalogi vil det være oplagt, at studerende i løbet af deres uddannelse skriver projekt i samarbejde med virksomheder eller organisationer. Således vil der være gode muligheder for at beskæftige sig med it i virkelige anvendelsessammenhænge.

Projektemner kan i den forbindelse beskæftige sig med udvikling af en it-løsning fra bunden, en app beregnet til brug i et arrangement, digitaliseringsstrategier for en virksomhed, indlevelse i spil, programmering af en robot til brug i et specifikt felt, analyse af etiske eller metodiske problemstillinger ved en it-løsning, etc.

Den studerende skal lære at arbejde selvstændigt, kritisk og metodisk med et datalogisk emne. Ved studiets afslutning har den studerende praktisk erfaring i selvstændigt at definere en problemstilling, samt i at løse den gennem anvendelse af relevante teorier eller metoder.

Hvorfor projektarbejde?

På RUC har vi den holdning, at du som studerende bedst lærer og får nye erkendelser ved at tage udgangspunkt i problemstillinger, der interesserer dig. Derfor er det problemorienterede projektarbejde i centrum for studierne på RUC.

Du kan læse meget mere om projektarbejde på RUC her.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4