Karriere og kompetencer

Som kandidat fra RUC med Engelsk som det ene fag i uddannelsen får du tileg­net dig gode sprog- og kommunikations­evner. Samtidig får du gennem uddan­nelsen oparbejdet kompetencer inden for kultur-, tekst- og litteraturanalyse i en engelsksproget kontekst og er trænet i at samarbejde om problemløsning og formidle sin viden til forskellige mål­grupper. Disse kompetencer kan du bruge inden for mange forskellige jobområder.

Traditionelt retter engelskuddannelsen sig mod undervisning, særligt i gymna­siet, men engelsk-kandidater finder også arbejde uden for uddannelsessektoren. Hvis du har studeret kulturformidler­linjen på faget er det oplagt at blive ansat som informationsmedarbejder i offentlige organisationer eller private virksomhe­der, oversætter på forlag eller tekstfor­fatter i reklamebureauer. Endvidere kan engelskkandidatens indgående viden om britiske, amerikanske og postkoloniale kultur- og samfundsforhold føre til arbej­de som konsulent i eksport-orienterede virksomheder, journalist i international nyhedsdækning eller sagsbehandler i in­ternationalt bistandsarbejde.

Som to-fagskandidat fra RUC vil jobmu­lighederne også afhænge af, hvilket fag du vælger at kombinere Engelsk med. Kombinerer du Engelsk med et andet gymnasiefag, og vælger du de kompo­nenter i engelskfaget, der giver sproglæ­rerkompetence, kan du søge ansættelse på gymnasier/HF. Læs mere om gymnasielærerkompetence på RUC her.

Kandidatundersøgelsen
I 2007 blevet der gennemført en større undersøgelse af RUC-kandidater beskæftigelse efter endt uddannelse. Undersøgelsen har blandt andet gået i dybden med varigheden mellem endt uddannelse og første job, anvendte kompetencer i stillingen og meget andet.

Link til kandidatundersøgelsen 2007 (hovedrapport)
Link til kandidatundersøgelsen 2007 (Engelsk)

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4