Undervisning
Projekteksempler på Engelsk
Se udvalgte projekteksempler på Engelsk eller søg projekteksempler med forskellige fagkombinationer i Roskilde Universitetsbiblioteks (Rub) database.Al undervisning, undtagen visse tværfaglige studier, foregår på engelsk.
Projektarbejde
Projektarbejdet er en vigtig faglig og social faktor på faget. På de første to moduler på Engelsk er det almindeligt, at man arbejder sammen i grupper af 3-5 studerende. På sidste modul, hvor grupperne tit er små eller studerende arbejder enkeltvis, afholdes der seminarer for alle studerende, hvor man kan mødes og udveksle ideer og diskutere fælles problemstillinger.
Kurser
Kurserne afvikles i hold af 10-40 studerende. Undervisningsformen er som hovedregel klasseundervisning, men på flere kurser, for eksempel grammatik, tekstanalyse og oversættelse, indgår ligeledes gruppearbejde.
Klik her for at se kurser udbudt på faget Engelsk
Forelæsninger
Ud over de faste kurser afholder forskergrupperne på Institut for Kultur og Identitet forelæsningsrækker hvert semester. Her kan man komme og høre om den nyeste forskning inden for engelskfagets og beslægtede fags forskningsområder, f.eks. sociolingvistik, litteratur og æstetik, medier og kultur og funktionel grammatik og pragmatik.
Studietur
Hvert semester arrangerer fagets undervisere og studerende i fællesskab en studietur til et af de geografiske områder faget dækker. I de senere semestre har der været ture til London, Cambridge, New York og Dublin.