Filosofi og Videnskabsteori kan du kombinere med næsten alle andre fag på RUC. Dog skal du forberede dig på at nogle kombinationer kan medføre studietidsforlængelse for at dit faglige grundlag er på plads.

Eksempler på kombinationer:

I vort århundrede har sprogfilosofien spillet en central rolle i både filosofi og videnskabsteori; man taler ligefrem om the linguistic turn, den sproglige vending, i filosofiens og videnskabsteo­riens udvikling. Hvad er sprog, og hvordan hæn­ger sproget sammen med erkendelsen, er vigtige filosofiske spørgsmål, og her kan du i kombination med Dansk tilføre diskussionen afgø­rende elementer fra sprogvidenskaben. Men kombinationen med Filosofi og Videnskabs­teori vil også være interessant, hvis du er interesseret i litteratur. I vor tid er der klar overlapning mellem litteraturhistorie og filosofisk æstetik, og videnskabsteoretisk rejser der sig spændende problemer om det at lave videnskab om kunstneriske fænomener. Er det overhovedet muligt? Endelig lægger kombinationen med Filosofi og Videnskabsteori op til drøftelser af, om det er mu­ligt at forstå sproglige og æstetiske fænomener løsrevet fra de kulturelle sammenhænge som også tages op i danskuddannelsen.

• Dansk

Datalogi og Filosofi er et naturligt kombinationsfag, hvis du interesserer dig for moderne, naturvidenskabeligt inspirerede teorier om sprog, kognition og logik. Her har sådanne teorier fået deres mest præcise formuleringer, og en stor del af den nyere filosofiske faglitteratur om emnet tager udgangspunkt i disse formuleringer. Dette gælder såvel de kritiske som de positive deba­tindlæg. Datalogi kan imidlertid også være det mest rele­vante kombinationsfag, hvis du mere bredt in­teresserer dig for erkendelse og viden. Kombina­tionen vil da åbne mulighed for at eksperimentere med de næsten overvældende muligheder der nu er for at håndtere tegn, billeder, informationslagre osv. Der ligger en fascinerende filosofisk opgave i at analysere disse nye vidensrepræsentations­former med henblik på en mere klar forståelse af, hvordan og hvor godt de fungerer.

• Datalogi

Forvaltningsuddannelserne byder på frugtbare kombinationsmuligheder med Filosofi og Videnskabsteori. I den offentlige sektor efterspørges evner for selvstændig analyse. Forvaltningsuddannelserne skal med deres erhvervssigte give en række færdigheder som gør forvalteren kvalificeret til sagsbehandling. Blandt de forvaltningsstude­rende er et udtalt behov for og ønske om en filosofisk og videnskabsteoretisk refleksion over de forhold, som så at sige ligger bagved og er grundlag for de administrative mere tekniske forhold. I Filosofi og Videnskabsteori bliver samfundsvidenskabelige grundlags­problemer behandlet på lige fod med naturvidenskabelige og humanistiske grundlagsproblemer. Specielt retsfilosofien som en særligt behandlet del af den praktiske filosofi og den er umiddelbart relevant for en­hver, der skal beskæftige sig med forvaltning, ligesom retten og retsfilosofiens problemer er i brændpunktet for den danske samfundsudvikling og samfundsdebat i øjeblikket.

• EU-studies
• Forvaltning
• Global Studies
• Politik og Administration
• Socialvidenskab
• Virksomhedsstudier

Historie og Filosofi og Videnskabsteori ligner hinanden da alting i princippet kan stu­deres i lyset heraf. Indholdet af kombinationen er derfor uendeligt. Dertil kommer, at de to fag støtter og beriger hinanden teore­tisk og metodisk. Den historiske metode er selv et interessant stykke videnskabsteori, og det overordnede historievidenskabelige paradigme tilsvarende et filosofisk problem. Forståelsen af historiske forandringer vil i mange tilfælde berøre spørgsmål om mentalitet, selvforståelse, bevæg­grunde og motiver, der også interesserer filosoffer og videnskabsteoretikere. Den historiske vinkel er faktisk så grundlæggende for det filosofiske studium, at hele uddannelsens første bachelormodul er afsat til filosofi- og videnskabshistorie.

• Historie

Naturbeskrivelse blev etableret som videnskab i det 18. og især det 19. århundrede, hvilket gør det muligt i forholdsvis moderne, lettilgængelige historiske tekster at studere de kulturkampe dette indebar, - brydningerne mellem hvad der nu er gængs almenviden, og opfattelser vi kan genkende men ikke længere tager alvorligt (teorier om jordskorpens dannelse, teorier om forsteninger, vulkaner, m.m.). Historiske projek­ter kan tage udgangspunkt i centrale forskere eller centrale debatter, men der ligger også et erkendelsesteoretisk spændende materiale af repræsentationsformer, der kunne studeres: fra korttegning, modelbyggeri, m.m. til opbygnin­gen af de store museer og deres delvis indirekte budskab om mennesket og naturen og om hvad en videnskabelig naturforståelse er. Samfundsbeskrivelserne rummer også problemer af anden art: Her møder man diskussionerne om grundlaget for at forstå fremmede kulturer, tra­ditioner og værdisæt (med slagord som ”kultur­relativisme”, ”kulturimperialisme” m.fl.). Det er ikke blot filosofisk interessant, men også aktuelt påkrævet at analysere disse spørgsmål, således som det bl.a. kan gøres i kombinationsstudier mellem Filosofi og Internationale Udviklings­studier.

• Internationale Udviklingsstudier
• Geografi

Disse to fag kan du på en række punkter kombi­nere på interessant vis. Ikke alene er det som journalist vigtigt med et kendskab til politisk- og samfundsfilosofiske spørgsmål, men de to fag har tillige en række åbenlyse brydningsflader. Spørgs­mål som ”Hvor går grænsen for, hvilke emner pressen kan tillade sig at beskæftige sig med” og ”hvilke forpligtelser er der for en journalist mht. måden stof formidles på”, åbner for etiske diskus­sioner, og knytter dermed an til en traditionel del af filosofien, nemlig den anvendte etik. I feltet mellem journalistik, etik og politisk filosofi ligger således et fokus, der kan berige studiet af begge fag.

• Journalistik

Hvis du har lyst til at arbejde med filosofiske formidlingsopgaver f.eks. i de trykte eller elektroniske medier, er denne kombination et oplagt valg. En lige så god grund til at vælge Kommunikation som kombinationsfag kan være, at du interes­serer sig for de filosofiske og videnskabsteoreti­ske problemer der knytter sig til faglig formidling eller til formidlernes og mediernes funktion i sam­fundet.

Med en kombination mellem Filosofi og Viden­skabsteori og Kultur- og Sprogmødestudier kan du supplere kulturstudiernes mere sociologiske blik med et mere idéhistorisk. Hvis du er særlig interes­seret i den videnskabsteoretiske del af Filosofi og Videnskabsteori kan du med denne kombination f.eks. se på de sociale og kulturelle forudsætnin­ger for udviklingen af videnskabelige miljøer og ideer. Du kan også beskæftige sig med viden­skab som kulturel og sproglig, diskursiv praksis, og endelig kan du naturligvis beskæftige sig med kulturstudiers videnskabsteori.

• Kultur- og Sprogmødestudier

Matematik er den tidligste af alle fagkombinatio­ner med Filosofi. Det startede med Pythagorærer­ne (4-6000 fvt.), der  mente, at  forståelsen af tal og geometriske forhold var nøglen til  forståelse af hele verden; og den stringens i argumentationen, man kunne demonstrere i  matematisk ræson­nementer, har siden været ideal for  videnskabe­lighed i det hele taget. Der er med andre ord et næsten ubegrænset videnskabs- og filosofihistorisk stof at vælge af. Også  moderne  matematik rejser fundamentale filosofiske problemer, jævnfør fx   diskussionerne om ikke-euklidiske geometrier i forrige århundrede eller de matematiske grund­lagsdebatter tidligt i dette århundrede.  

• Matematik

Psykologi udspringer, som de fleste andre viden­skaber, fra filosofi. Ja, psykologi er faktisk en af de første, selvstændige filosofiske discipliner (Aristoteles) og med god grund. Studiet af be­vidsthedsformer som grundlag for udviklingen af erkendelse, personlighed og socialkarakter har altid udgjort en central del af filosofien, hvilket ikke blot viser sig ved erkendelsesteoriens domi­nerende status, men også ved det videnskabs­sociologiske slægtskab de to fag imellem; mange tidligere og nyere filosoffer har en baggrund som psykologer, ligesom en række af psykologiens fremtrædende repræsentanter tydeligvis filosofe­rer. Studenter med interesse for videnskabsteori og -historie vil kunne få stort udbytte af denne kombination.

• Psykologi

Pædagogik rummer som fag både en teknisk og en normativ side, som helt alment viser sig i distinktionen mellem uddannelse og dannelse. I praksis er denne sondring naturligvis proble­matisk - af filosofiske og videnskabsteoretiske grunde. Filosofi og Videnskabsteori kan derfor bidrage til at afklare pædagogikkens grund­lagsproblemer og videnskabelige selvforståelse. Men pædagogikken kan også være til nytte den modsatte vej. Det er også et videnskabsteoretisk og filosofisk problem hvordan mennesket opfat­ter, lærer og forstår. Så går ens pædagogiske interesser i retning af den slags grundlæggende problemer, kan en kombination af Filosofi og Videnskabsteori og Pædagogik være en god idé.

• Pædagogik og uddannelsesstudier