Studiemiljø

Forvaltning har ca. 500 studerende indskrevet og hører til på Institut for Samfund og Globalisering sammen med bl.a. Socialvidenskab og Offentlig Administration. På instituttet er der både grupperum, store undervisningslokaler og køkken, mens instituttets nye bygning indeholder et stort auditorium, computerlokale, grupperum med computere, print- og kopirum og studenterkantine.

Rammen for det faglige studentermiljø er hovedsageligt kursusundervisning og projektarbejde. Alle kurser på Politik & Administration har et deltagerantal på 15-30 studerende, så der er god plads til faglig debat mellem de studerende og undervisere, studenteroplæg og spørgsmål. Gruppearbejdet foregår typisk i grupper af 2-4 studerende med en tilknyttet vejleder, som hjælper med både den faglige og praktiske del af projektarbejdet.

Forvaltningsuddannelsen har også et internationalt miljø. Uddannelsen har mange udvekslingsstuderende, og en del af kurserne udbydes derfor på engelsk. Mange af de danske studerende vælger også at bruge mellem et halvt og et helt år i udlandet, enten på universiteter eller i praktikophold.

Det sociale liv organiseres af de studerende. Gruppearbejdet giver gode forudsætninger for et socialt engagement mellem studerende i gruppen, mens årsfesten, forårsfest og fredagscaféer er sociale arrangementer for alle studerende på faget.

 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4