Forskning og faget Fysik
Forskningen er centreret om amorfe og bløde stoffers struktur og dynamik, et felt der indeholder elementer af materialevidenskab, herunder specielt glasfysik, polymerfysik, nanovidenskab og biofysik. En stor del af instituttets fysikere er tilknyttet Danmarks Grundforskningsfonds center 'Glas og tid'. Et andet aktivt forskningsområde er fysikdidaktik, dvs. formidling af fysik i undervisningssammenhænge.
Alle forskere i fysik er tilknyttet forskningsgruppen IMFUFA (Indsatsområdet for Studiet af Matematik og Fysik samt deres Funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelser). Du kan læse mere om IMFUFAs samlede forskningsaktiviteter her.
Fysiklærerne om sig selv:
Tage Christensen
Jeg er faststoffysiker og har specialiseret mig i amorfe stoffers fysik. Den amorfe tilstand fremkommer ofte ved underafkøling af væskefasen gennem glasovergangen til en glas. Ved glasovergangen bliver en lang række fysiske egenskaber tidsafhængige (eller ækvivalent: frekvensafhængige). I samarbejde med Niels Boye Olsen har jeg udviklet nye metoder til bestemmelse af den frekvensafhængige varmekapacitet, bulk og shearmodulus. Laboratoriet tilbyder nu studenterne at anvende disse metoder eller deltage i udviklingen af nye i forbindelse med eksperimentelle projekter.
Jeppe Dyre
Jeg arbejder med uordnede systemers fysik med særlig fokus på seje væskers egenskaber og glasover-gangen. Disse systemer undersøges traditionelt teoretisk med blyant og papir, men nu efterhånden mere og mere ved hjælp af omfattende computersimuleringer. Systemerne udvikler sig på en tidsskala med relativt lange tider sammenlignet med, hvad man ellers studerer i faststoffysikken. Inden for dette område har min interesse særligt været rettet mod teorier for AC elektrisk ledning i glasser og for glas-overgangen. Jeg har dog også arbejdet inden for områderne 1/f støj, ulineær responsteori, iondiffusion i krystaller, Meyer-Neldel reglen for halvledere samt rheologi.
Bo Jakobsen
Fokus for mit videnskabelige arbejde er meso- og makroskopiske egenskaber af forskellige materialer. Jeg arbejder pt. Med ultra seje væsker (glasser), men har tidligere arbejdet med metaller. Min arbejdsmetode er eksperimentel, hvor jeg benytter en række forskellige metoder, blandt andet måling af dielektrisk, mekaniske og termiske egenskaber samt spredningsteknikker (røngten og neutroner). Jeg deltager ofte i udviklingen af nye teknikker. Analyse og test af modeller har desuden min interesse, det kan både være modeller for materialers egenskaber og modeller relateret til de benyttede målemetoder.
Jens Højgaard Jensen
Mine hovedinteresser er: 1. Matematiske modellers forskelligartede karakter og de muligheder for brug og misbrug, der ligger heri; 2. Sammenhængene mellem naturvidenskab, teknologi og samfund, samt 3. De eksakte fags placering og funktion i uddannelsessystemet. Min faglige baggrund er faststoffysik.
Bent C. Jørgensen
Mine hovedinteresser er følgende metaaspekter:
- Samspillet mellem videnskab (fysik) og teknologi i samfundet,
- Fysiks rolle i uddannelsessystemet, samt i forlængelse heraf,
- Pædagogiske og didaktiske problemer i relation til fysikundervisning på gymnasium og universitetsniveau.
Jeg har en fortid som eksperimentalfysiker inden for kernefysik og strålings vekselvirkning med stof og har desuden arbejdet med biofysiske/medicinske anvendelser af radioaktive isotoper og stråling. Jeg har i mere end 20 år i perioder beskæftiget mig med atomvåbenspørgsmål og energiproblemer, herunder ressourcespørgsmål og miljøproblemer (bla. vedrørende frigørelse af radioaktivitet og produktion af CO2).
Kristine Niss
Mit videnskabelige arbejde er fokuseret på væsker tæt på glasovergangen. Jeg er primært interesseret i at forstå sammenhængen mellem mikroskopiske og makroskopiske egenskaber samt at forstå sammenhængen mellem dynamik på forskellige tidsskalaer; lige fra pico-sekunder til timer og dage. Min arbejdsmetode er eksperimentel, hvor jeg benytter en række forskellige metoder, blandt andet måling af dielektrisk, mekaniske og termiske egenskaber samt spredningsteknikker (røngten og neutroner). Analyse og test af modeller har desuden min interesse, det kan både være modeller for materialers egenskaber og modeller relateret til de benyttede målemetoder.
Martin Niss
Min forskning falder indenfor fysikkens metafaglige område bredt forstået. Jeg arbejder dels med fysikkens historie og videnskabsteori, dels med fysikkens didaktik. Indenfor det første område undersøger jeg bl.a. den historiske udvikling af hvordan man modellerer fysiske fænomener i det 20. århundrede, især indenfor moderne faststoffysik efter fremkomsten af kvantemekanikken i 1920erne. Min didaktisk forskning fokuserer især på fysisk problemløsning, særligt studerendes vanskeligheder med de såkaldte "breddeopgaver" der anvendes på kurserne i fysisk problemløsning her på RUC.
Niels Boye Olsen
Jeg er uddannet som eksperimentalfysiker ved Københavns Universitet med speciale i Mössbauer-effekten (ME) (rekylfri emmision og absorption af gammastråling). Jeg har anvendt ME til undersøgelser af den ferroelektriske faseovergang og af seje væsker. Nu er interessen drejet mod under-søgelser af seje væskers viskoelastiske, termodynamiske og elektriske egenskaber (i samarbejde med Tage Christensen). Endvidere interesserer jeg mig for generelt at udvikle og anvende dynamiske modeller for fysiske systemer, som udvikler sig i tid og rum.
Dorthe Posselt
Nøgleord for min forskning er: biofysik, fysisk kemi, selvorganisering, bløde faste stoffer (polymerer, amfifile molekyler), samt strukturundersøgelse med røntgen-småvinkelspredning (SAXS). Røntgen- (eller neutron-) småvinkelspredning giver oplysning om materialers struktur på en længdeskala mellem 10 og 1000 Ångstrøm. De fysiske problemer, der interesserer mig, centrerer sig om struktur, vekselvirkninger og faseovergange i komplekse væsker, herunder også biologiske membraner. Jeg arbejder i øjeblikket med thylakoid membransystemet i grønne planter, hvor fotosyntesen foregår; struktur og mekaniske egenskaber af træ; struktur af lipid dobbeltlag samt polymer tyndfilm. En meget vigtig del af et SAXS eksperiment er databehandling og modellering, og jeg arbejder løbende med problemstillinger knyttet hertil.
Thomas Schrøder
Mine videnskabelige interesser omhandler hovedsageligt dynamik i uordnede systemer. Dette dækker områder som seje væskers dynamiske egenskaber, frekvensafhængig ledningsevne i uordnede materialer, »random walks« på fraktale strukturer samt proteindynamik. Min primære arbejdsmetode er at undersøge simple modeller vha. computersimuleringer. De simuleringsmetoder jeg hovedsageligt anvender, er »Molecular Dynamics« (numerisk løsning af Newton´s 2. lov), »Monte Carlo« (simulering vha. tilfældige tal) samt en selvudviklet metode hvor der regnes numerisk på sandsynlighedstrømme mellem forskellige tilstande i modellen.
Nick Bailey
Mine forskningsinteresser er for tiden fokuserede på væskers termodynamik, struktur, og dynamik, specielt glasdannende
væsker. Dette har fokus på at forstå tingene på et dybt fundamentalt niveau. Jeg er også interesseret i mekaniske egeskaber i glastilstanden (altså amorf eller uordnede faststof), specielt i metalglas, hvor jeg har undersøgt det der sker for eksempel når sådan en påvirkes med mekanisk spænding (engelsk: stress). Dette har stor relevans for anvendelser i ingeniørvidenskab, og man kan sige at mit arbejde her er lidt mere anvendt (lidt). Jeg bruger mest computersimuleringer, specielt "molecular dynamics" (MD), hvor man beregner hvordan individuelle atomer eller molekyler bevæger sig i rummet, men også andre numeriske metoder (dog til nogle ting behøves kun papir og kuglepenne). Jeg har været involveret i adskillige MD-relaterede software-projekter, og har stor interesse i at designe software sådan at bruger kan lave rimelig avancerede ting uden at være ekspert i det hele.