Karriere og kompetencer
Der er ingen arbejdsløshed for fysikere i Danmark og fysikkandidater fra RUC ansættes i job der ligger i forlængelse af deres speciale eller i traditionelle fysiker job. Fysikkandidater fra RUC er tofags-kandidater, derfor afhænger deres job også af hvilket fag de har læst sammen med fysik. Generelt fordeler kandidaterne sig på følgende områder:
Bitten Plesner -ErhversvPhD, Novo Nordisk: "På 1. år skrev jeg projekter i miljøbiologi og fysik, men først på 3. semester blev jeg klar over, at jeg nok var mere fysiker end biolog..." Læs mere her>
Privat ansat til forskning og udvikling
Primært i medicinalindustrien og materialeindustrien. Kandidater i fysik-kemi, fysik-matematik eller fysik-biologi.
Privat ansat til vidensformidling
Kandidater i fysik-kommunikation.
Underviser på gymnasiale uddannelser
Næsten alle fagkombinationer, f.eks. kandidater, som kombinerer fysik med humanistiske fag som historie, filosofi og psykologi.
Hospitalsfysiker
Kandidater i fysik-datalogi og fysik-matematik.
Forsker ansat i sektorforskningsinstitutioner
Kandidater i fysik-kemi, fysik-matematik og fysik-datalogi.
Tobias Larsen – Ph.D. studerende på Bristol: Der er ingen tvivl om at min tværfaglige baggrund fra RUC spillede en rolle i, at jeg fik stillingen på Bristol University. Læs mere her>
Forsker og underviser på universiteter
Kandidater i fysik-kemi, fysik-matematik, fysik-datalogi og fysik-filosofi.
Underviser på ikke forskningsbaserede videregående uddannelser
Kandidater indenfor næsten alle fagkombinationer, f.eks. fysik-kemi og fysik-matematik.
IT og dataanalyse
Blandt andet i den finansielle sektor. Kandidater i fysik-datalogi og fysik-matematik.
Hvis man arbejder med IT og dataanalyse bruger man selvfølgelig ikke sin fysikfaglighed direkte. Alligevel har det længe været en traditionel beskæftigelse for fysikere. Det er fordi fysik-uddannelsen giver generelle redskaber og kompetencer til at arbejde logisk og analytisk med kompliceret stof og matematiske modeller.