Kriterier for udpegning af kulturmiljøer - metoder og strategier
Formålsbeskrivelse
Formålet med forskningen i perioden (forårssemesteret 2005 _ tid) er at beskrive problemstillingen vedrørende udpegning af værdifulde kulturmiljøer. Denne beskrivelse vil være en forudsætning for en senere udarbejdelse af ansøgning om forskning til: " at udvikle metoder og strategier til kriterier for udpegning af værdifulde kulturmiljøer".
Forskningen skal foregå i samarbejde med Centeret for kulturmiljøstudier, der er et forsknings- og undervisningsforum for AAA, Institut for arkitektonisk kulturarv og RUC, Institutterne for Historie og Geografi.
Det er forskningsprojektets mål at indkredse problemstillingen, fremkomme med hypoteser og analyser samt endelig at klarlægge nye strategier og metoder for den fremtidige udpegning af værdifulde kulturmiljøer.
Arbejdsmetode
Som empirisk materiale vil jeg på det overordnede generelle niveau inddrage Kulturarvsstyrelsens eventuelle skriftlige redegørelser om udpegning af værdifulde kulturmiljøer.
Endvidere inddrages på det regionale niveau Århus, Viborg og Ribe Amters udpegning af kulturmiljøer samt Skov- og Naturstyrelsens rapporter om "Kulturhistorien i planlægningen".
Og på kommunalt niveau ud fra de erfaringer jeg har haft med pilotprojektet kulturmiljøatlas Bornholm og efterfølgende udarbejdelse af kulturmiljøatlas Mors. Jeg vil redegøre for de eksisterende og meget varierende grundlag for udpegning af værdifulde kulturmiljøer i disse tilfælde, og i denne proces også inddrage grundlagene for udpegning af kulturmiljøer i kulturmiljøatlas for Langeland og Gentofte.
fterfølgende vil jeg gennemgå og bearbejde det samlede materialet, opstille grundtræk, redegøre for anvendte metoder og anvisninger, beskrive fællestræk og diskrepanser samt opstille en samlet problemformulering for området.
Naturligvis vil den samlede udpegning i fremtiden ligge hos de nye storkommuner for både det åbne lands (som før var regionernes område) og for de bebyggede strukturer i byernes vedkommende.
Det vil også sige, at de nye storkommuner både skal varetage de overordnede kulturmiljøer (internationale, nationale og de tidligere regionale) og de lokale kulturmiljøer.
I den forbindelse kunne det tænkes at dele af udpegningskriterierne - den kulturhistoriske inddeling af landskabet i "bygder" - skulle revurderes.
Herom senere i en efterfølgende gennemgang af materialet, som er beskrevet i : "Kulturhistorien i planlægningen, Kulturhistorisk inddeling af landskabet, Miljø- og Energiministeriet og Skov- og Naturstyrelsen 1997".
Deltagelse i netværk
Under processen vil den løbende undersøgelse og udvikling af problembeskrivelse blive udviklet og diskuteret i samarbejde med Centeret for kulturmiljøstudier.
Projektets resultat
Projektets undersøgelse skal bruges som grundlag for formulering af en ekstern finansieret forskning inden for ovennævnte titel i samarbejde med Centeret for kulturmiljøstudier.
Tilknytning til undervisningen
Da projektet er direkte relateret til fokusområdet Kulturmiljø på Institut 3´s kandidatuddannelse vil det være naturligt at inddrage de studerende i senere strategiudviklinger og casestudier, hvad der tidligere har været tradition for på Afd. O (f.eks. kulturmiljøer i Ventimiglia), uden at der dog skriftligt/ forskningsmæssigt er blevet fulgt op på disse erfaringer.
Projektets karakter og indhold
Udviklingstakten i samfundets produktions- og kommunikationsformer i de seneste årtier har skabt et påtrængende behov for at varetage de kulturværdier - kulturarven, der ligger i vore omgivelsers fysiske udformning. Hidtidige bevarings- og fredningsstrategier overfor natur, bygninger og særlige historiske mindesmærker er kommet til kort, når det drejer sig om at fastholde et kulturarvsperspektiv i den moderne samfundsudvikling.
Det er på denne baggrund man skal forstå udviklingen af begrebet "kulturmiljø", der indtrådte i 1990érne, hvorved et smalt fredningsbegreb udvidedes til et helhedsorienteret bevaringsbegreb, der integrerer naturgrundlag, kulturhistorie, kulturlandskab og arkitektur (de bebyggede strukturer).
Projektet tager udgangspunkt i en definition af et værdifuldt kulturmiljø som: "Et afgrænset geografisk område, der tager afsæt i væsentlighed og helhedssyn indenfor naturgrundlaget, kulturhistorien, kulturlandskabet og arkitekturen (de bebyggede strukturer) og som afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige udvikling."
Naturgrundlaget skal her forstås som det grundlag, der har givet særlige forudsætninger for og har haft afgørende indflydelse på vores virke i området. Topografien, kystlinien, råstoffer, vandløb, søer, bonitet, flora og fauna, klima,
Kulturhistorien er den fortælling der gennem et muligt hændelses- og udviklingsforløb kan forklare kulturmiljøets nuværende eksisterende fysiske strukturer
Landskabet skal forstås som det menneskeskabte, der er tilføjet eller frataget naturgrundlaget og som er fysisk eksisterende og synligt i et kulturmiljø. Bygninger, transportlinier, kanaler, havne, tekniske installationer, landskabskultivering, grænser og skel, råstofudnyttelse.
Arkitekturen er en æstetisk vurdering af og stillingtagen til kulturlandskabets forskellige elementer - de bebyggede strukturer og deres bevaringsværdi, dels som struktur og dels som enkeltelementer
Metodebeskrivelsen til udpegningen af værdifulde kulturmiljøer, med hvilken begrundelse de udpeges og hvad hensigten med udpegningen er, ligger ikke klart defineret.
Der er nationale, regionale og ikke mindst lokale interesser, der spiller ind i udpegningen.
Hvordan defineres disse interesser og hvad er den fastlagte strategi for udpegningen.
Hvordan defineres kriterierne for og samspillet mellem de fælles og de specielle interesser, der ligger til grund for udpegningen.
Hvilke særlige interesser ligger til grund for udpegningen nationalt, regionalt og lokalt, hvor tilfældig eller hvor velovervejet er den.
Ud fra hvilke parametre kan man sammenligne udpegningerne mellem amter og mellem kommuner.
Hvordan er eller skal de overordnede og de specifikke kriterier defineres.
Dette er spørgsmål, som jeg i projektperioden vil beskæftige sig med at redegøre for.
Derud fra indkredses problemstillingen, der opstilles hypoteser og analyser af hidtidige erfaringer og endelig klarlægges behovet for udvikling af strategier for og metoder til den fremtidige udpegning af værdifulde kulturmiljøer.
Dette skal ses ud fra behovet for at integrere og kvalificere nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet med udpegningen af værdifulde kulturmiljøer i en planlægningssammenhæng.
En uddybende beskrivelse af problemstillingen skal danne baggrund for konkrete forskningsprojekter, som kan bidrage til udviklingen af tværfaglige kvalificerede kriterier for udpegning af værdifulde kulturmiljøer samt udvikle redskaber og kortlægningsmetoder til beskrivelse af værdifulde kulturmiljøer som skal indgå i den fysiske planlægning.
Forskergruppen, der står bag det kommende projekt er således dannet ud fra behovet for at integrere og kvalificere de nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet med udpegningen af kulturmiljøer i en planlægningssammenhæ
Anne-Grete Andersen, Lektor arkitekt maa, Arkitektskolen Aarhus, Nørreport 20, 8000 Århus C, 8936000
e-mail: anne-grete.andersen@aarch.dk