Landskabsøkologi er studiet af rumlige variationer i landskaber i forskellig skala. Det omfatter både geo- og bioøkologiske og samfundsmæssig/kulturelle årsager og konsekvenser knyttet til variationen indenfor og mellem landskaber.

Landskabsøkologien er et nyt fagområde inden for studiet af landskaber og de processer, som medvirker til at skabe og udvikle dem. Det er grundlæggende tværfagligt i sin arbejdsmåde.

Landskabsøkologien har historisk sit udspring i naturvidenskaberne. Men centrale begreber og teorier indenfor landskabsøkologien knytter naturvidenskaberne til samfundsvidenskaberne og humaniora.

Kerneområder indenfor landskabsøkologien omfatter Landskabers rumlige mønstre og strukturer, lige fra vilde naturlandskaber til storbyernes landskab
Forholdet mellem mønstre og processer i landskabet
Sammenhængen mellem menneskelige aktivitet og mønstre, processer og ændringer i landskabet, i forskellig målestok.

Nogle af de problemstillinger landskabsøkologisk forskning og planlægning arbejder med er:

• Overvågning af landskabet og dets udvikling
• Karakterisering af landskaber med henblik på planlægning og forvaltning
• Vandets kredsløb og dets indflydelse på processer i landskabet
• Spredningsmuligheder for dyr og planter i landskabet
• Flersidig udnyttelse af landskaber
• Rekreativ udnyttelse og adgang til landskabelige værdier
• Miljøskader og miljøplanlægning i landskabet
• Bæredygtig arealanvendelse
• Anvendelse af GIS til landskabsanalyse, -planlægning og -forvaltning