Struktur og indhold
Modulbeskrivelser
Som studerende er der visse obligatoriske elementer, man skal igennem på hhv. bachelor og kandidatniveau. På bachelordelen har de studerende mulighed for at specialisere sige gennem projektarbejdet. På kandidatdelen vil det være muligt, at styrke sin specialisering gennem valgfrie kurser, samt projektarbejde.
Kandidatuddannelsen i geografi består af to moduler. Det første kandidatmodul har en forholdsvist fast grundstruktur mens det andet kan variere mellem 4 forskellige strukturer afhængigt af hvor og hvordan du skriver dit speciale.
K1- Første kandidatmodul
Det første kandidat modul ( K1) har til formål at danne grundlag for fordybelse i et selvvalgt emne. Her vil være mulighed for at anvende og afprøve sin geografiske viden i konkrete problemstillinger. Modulet består at et valgfrit kursus, der vil give indblik i centrale teoridannelser inden for specifikke tematikker. Desuden vil der være et feltkursus, der giver mulighed for at anvende sin geografiske viden og metode i en ny kontekst. Endelig vil der være projektarbejde, hvor der i endnu højere grad er plads til fordybelse omkring sin specialisering.
Feltkursus
Feltkurset strækker sig over to uger ( eksklusivt forberedelseskursus)
giver de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med geografiske feltarbejde og teknikker. Der er således rig mulighed for at få jord under neglene, både i bogstavelig og overført betydning. Feltkurset bliver typisk afholdt i slutningen af juni- starten af juli. Tidligere destinationer har blandt andet været Manchester, Færøerne, Chile eller Jugoslavien.
Projekt
Da geografi er en faglighed med blikket rettet mod omverdenen er projektarbejdet et meget centralt element i uddannelsen. Projektet er normeret til 15 ects. Projektets mål er at give de studerende følgende faglige indsigter og færdigheder.
- Selvstændig begrunde og diskutere den valgte faglitteratur i forhold til den valgte problemstilling.
- Selvstændigt identificere og diskutere det datamateriale der anvendes i analysen.
- Formidle og diskutere projektets resultater på en videnskabelig måde.
2. kandidatmodul
Som nævnt vil indholdet af dit andet kandidatmodul variere den del alt efter hvordan du skriver dit speciale. Du kan vælge at ligge hele din specialeaktivitet dit andet fag, eller hele specialet på geografi. Det er også muligt at skrive et integreret speciale, hvor specialeaktiviteten bliver ligeligt fordelt imellem dine to fag. Endeligt er det muligt at lave et integreret, eksperimentelt speciale. Dermed er dine muligheder på dit andet kandidatmodul således:
K2- Specialiseringsmodul
- Hvis du placerer alle dine specialeaktiviteter på dit andet fag.
Modulet består af ligelig kursus- og projektaktivitet. Formålet med modulet er at opnå kompetence til at forholde sig videnskabeligt reflekteret til en selvvalgt problemstilling. Temakurserne i dette semester har til formål at give de studerende dybere indsigt i nye forskningsfelter, videnskabelige debatter og metodediskussioner inden for faget.
Gennem projektarbejdet skal den studerende udføre et videnskabeligt, metodisk arbejde. Målet er at den studerende:
- Eksemplarisk gennemfører en grundig undersøgelse af en konkret problemstilling inden for geografi.
- Arbejder selvstændigt og velbegrundet med teori og metode
- Perspektiverer projektets resultater i en større faglig, professionel eller samfundsmæssig sammenhæng.
K2-S – Speciale modulet
- hvis hele din specialeaktivitet ligge på geografi
Hvis du vælger at skrive hele dit speciale på geografi vil dette være dit fokus dette semester. Specialet udgør et dybdegående, videnskabeligt arbejde inden for et selvvalgt område af geografien. Målet er at den studerende:
- Gennemfører et eksemplarisk bearbejdet projekt inden for geografi, således at der opnås en større helhedsforståelse for fagområdet.
- Arbejder selvstændigt og velbegrundet med teori og metode i forhold til specialets problemstilling.
- Perspektiverer projektets resultater i en større faglig, professionel eller samfundsmæssig sammenhæng.
Som støtte til specialeprocessen udbydes desuden et obligatorisk seminar.
K2-S – Integreret specialemodul
- Du skriver et speciale, til 30 ects, der kombinerer dine to kandidatfag
Specialet udgør et dybdegående, videnskabeligt arbejde inden for et selvvalgt område af geografien. Målet er at den studerende:
- Gennemfører et eksemplarisk bearbejdet projekt inden for geografi, således at der opnås en større helhedsforståelse for fagområdet.
- Arbejder selvstændigt og velbegrundet med teori og metode i forhold til specialets problemstilling.
- Perspektiverer projektets resultater i en større faglig, professionel eller samfundsmæssig sammenhæng.
Det er obligatorisk at deltage i en speciale understøttende undervisningsforløb.
Desuden vælges et valgfrit temakursus. Temakurserne har til formål at give de studerende dybere indsigt i nye forskningsfelter, videnskabelige debatter og metodediskussioner inden for faget.
K2-ES - Integreret eksperimentelt specialemodul
- Du vælger at skrive et speciale på 60 ects, der kombinerer dine to kandidatfag.