Karriere og kompetencer
Kandidater fra Globale Studier kan indgå i erhvervsfunktioner, hvor en dybtgående indsigt i international politisk styring, international udvikling, global social forandring, europæisk integration og transnationale økonomiske dynamikker er påkrævet. Kandidaterne vil desuden være i stand til at varetage jobfunktioner, hvor der kræves indgående forståelse af samspillet mellem danske samfundsforhold og internationale og globale forandringsprocesser.
Kandidater med enkeltfagskandidatuddannelse i samfundsfag har generelt en høj beskæftigelsesgrad. Oplagte aftagere af kandidater fra Globale Studier omfatter offentlige myndigheder med internationale aktiviteter, erhvervsorganisation og konsulenthuse. Dertil kommer naturligvis en række internationale organisationer med base såvel i som udenfor Danmark. Som to-fagskandidat fra RUC vil jobmulighederne også afhænge af, hvilket fag man vælger at kombinere Globale Studier med.
