Globaliseringen rammer alle aspekter af samfundsliver, Globale Studier fokuserer på drivkræfterne bag globaliseringen og dens effekter på de tre centrale samfundssfærer: stater, markeder og civilsamfundet. Dette er afspejlet i uddannelsens tre temaområder.

Fagets indhold

Kombinationsuddannelsen i Globale Studier består af 3 moduler á et halvt års varighed (et bachelormodul og to kandidatmoduler), og det læses i kombination med et af RUC’s andre fag.

Enkeltfagskandidatuddannelsen i Globale Studier består af 4 kandidatmoduler. Du kan optages på enkeltfagskandidatuddannelsen med en kombinationsbacheloruddannelse, hvori Globale Studier indgår. Man begynder normalt på Globale Studier efter at have gennemført et af RUC’s 4 basisstudier.

Globale Studier er en engelsksproget uddannelse, hvor al undervisning og projektskrivning foregår på engelsk.

Tre temaområder

Temaet "Globalisation, Political Culture, Civil Society and Social Movements" har hovedfokus på civilsamfundet, politisk kultur, social integration og udvikling. Der diskuteres, hvordan magtrelationer, autoriteter, politisk og kulturel identitet konstrueres og udfordres i situationer præget af tvetydighed og konflikt. Organisationers og institutioners påvirkning af staten, multi- og bilaterale nødhjælps- og udviklingsorganisationer samt sikkerheds- og militære organisationer sættes under lup. Herudover berøres også den tredje sektors rolle i skabelsen af bæredygtig social og kulturel udvikling.

Temaet "The Globalisation of Goods, Bads and Welfare" sætter fokus på, hvordan globaliseringen har nedbrudt grænserne for bevægelsen af mennesker, kapital, teknologi, ideer, værdier m.m. Den stadig stigende globale økonomiske interaktion diskuteres i forhold til national udvikling, vækst, ulighed, fattigdom, migration, global kriminalitet, terrorisme m.m. Muligheder for at skabe en international orden der regulerer de globale strømme, og tager hensyn til arbejde, beskæftigelse og sociale forhold, diskuteres.

Temaet "Global Politics, Global Governance, Regionalization and State Sovereignty" tager udgangspunkt i den politiske, sikkerhedsmæssige og ideologiske samhørighed mellem lande og stater. Globaliseringens betydning for magtrelationer og politisk stabilitet diskuteres i forhold til udfordringerne for det globale styringssystem. Styringssystemets organisationer som eksempelvis FN, NATO, EU, WTO, IMF samt enheder som terrornetværk, religiøse og etniske grupperinger, diskuteres overfor staters suverænitet og funktion.