Meritordningen for kortere videregående merkantile uddannelser
Læs her hvordan du søger om optagelser gennem meritordningen
Har du en kortere videregående merkantil uddannelse, har du to muligheder.
Model 1:
Her tager man en særlig udgave af HA(almen), der tager et 1½ år, derved får du 1½ års merit.
Forløbet på RUC ser ved valget af denne model ud som følgende:
1. semester på Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium
Grundkursus i sociologi og politologi = 10 ECTS
Videnskabsteorikursus = 5 ECTS
Kollokvium = 2,5 ECTS
Projekt = 15 ECTS
I alt = 32,5 ECTS
2. semester på Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium
Specialkursus = 7,5 ECTS
Kollokvium = 2,5 ECTS
Samfundsvidenskabeligt metodekursus = 5 ECTS
Projekt = 15 ECTS
I alt = 30 ECTS
3. semester på HA
Kursus i virksomhedsstyring = 7,5 ECTS
Kursus i virksomhedsforståelse = 7,5 ECTS
Bachelorprojekt = 15 ECTS
I alt =30 ECTS
Du kan læse mere om kurserne på det 3. semester på HA i kursusdatabsen kursus.ruc.dk
Model 2:
Her kan man efter det ene års studier på sambas frit vælge mellem alle de overbygningsuddannelser, som sambas giver adgang til. Denne model er dog kun mulig, såfremt man tager et ekstra specialkursus på 7,5 ECTS point på enten 1. eller 2. semester af sambas. De uddannelser, man kan vælge mellem, er p.t.: Politik og Administration, Socialvidenskab, Forvaltning, EU Studies, Geografi, Internationale udviklingsstudier, Global Studies, Sundhedsfremme og sundhedsstrategier, Arbejdslivsstudier, Virksomhedsstudier, Virksomhedsledelse, samt Teknologisk samfundsvidenskabelig planlæggeruddannelse. Der findes desuden en særlig toningsuddannelse i Turisme bestående af Geografi og Virksomhedsstudier. Desuden har man mulighed for at vælge mellem alle de overbygningsuddannelser, der udbydes inden for humaniora og naturvidenskab på RUC. Hvis denne model vælges, gives der ikke det ekstra ½ års merit, som hvis HA-uddannelsen vælges. Det tager så samlet 2 år i stedet for 1 ½ år at få en bachelorgrad på RUC. Hvis model 2 vælges opfordres man til at tage kontakt til studiekonsulenterne på sambas umiddelbart efter studiestart, således at de kan hjælpe med at tilrettelægge det konkrete studieforløb.
Se evt. studieguiden på http://studieguide.ruc.dk/optagelse/bachelor/serviceoekonomer/ for yderligere information om hvilke uddannelser, der udbydes på RUC, og indholdet af dem.
Der tages forbehold for ændringer.