Studievejledningen på HA
Studievejledning (håndbog for studerende)
Kontorets åbningstider 2012
Maj
Alle torsdage mellem 9:30-15. Dog LUKKET torsdag den 17. maj.Juni
Alle torsdage mellem 9:30-15Hvem?
Hej. Mit navn er Lars Andersen, og jeg er studievejleder for fagruppen HA, Virksomhedsstudier og Virksomhedsledelse. Den samlede fagruppe, der dækker de tre fag, er almindeligvis kendt under navnet Erhvervsøkonomi.
Jeg er selv studerende på Virksomhedsledelses første kandidatmodul efter endt humanistisk bachelor i Virksomhedsstudier og Arbejdslivsstudier.
Jeg kan gennem mine kontakter med undervisere og sekretærer på fagene samt mit kendskab til hvert fags studieordning tilbyde dig en korrekt og opdateret viden om, hvad der rører sig på faget, og hvilke krav der sættes til de studerende. Jeg kan ikke love dig, at jeg vil kunne svare på alt, men jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål.
Derudover er jeg uddannet på studenterstudievejledernes grundkursus, og jeg har derigennem opnået væsentlige kompetencer i vejledning og den personlige samtale.
Tavshedspligt og oplysningspligt
Jeg har tavshedspligt i vejledningen. Det betyder, at du kan tale med mig med en sikkerhed om, at det vil blive imellem os, medmindre at jeg gennem min vejledning bliver vidende om kriminelle forhold som for eksempel eksamenssnyd. I disse tilfælde er jeg forpligtiget til at viderebringe informationerne til min studieleder.Hvad?
Jeg er ansat til at hjælpe nuværende og kommende studerende med at navigere i retningslinjer, love og procedurer vedrørende studiet på Erhvervsøkonomi. Derudover står jeg til rådighed som sparringspartner og støtte for studerende i vanskellige studiemæssige eller personlige situationer.
Jeg vil meget gerne hjælpe dig med stort som småt, så du er naturligvis velkommen til at kontakte mig på min telefon i åbningstiden eller sende en mail til mig, som jeg vil besvare på min førstkomne kontordag. Du er også velkommen til at kigge ind på mit kontor i åbningstiden; døren vil altid være åben, medmindre jeg sidder i møde med en anden studerende.
Hvor?
Mit kontor er lige inden for døren i bygning 44.2 og ud til køkkenområdet.
Mit telefonnummer er 4674 2948
Min e-mailadrese er virk-studievejledningen(at)ruc.dk
Hvornår?
Normalt vil min åbningstid være hver torsdag mellem 9:30-12:00, men der kan forkomme afvigelser i perioder. Du kan holde dig opdateret om kommende åbningsdage i fakta-boksen i toppen af siden.