Historie kan du kombinere med alle andre fag på RUC. De mest hyppige kombinationer med Historie er:

- Journalistik
- Kommunikation
- Socialvidenskab
- Kultur- og Sprogmødestudier

Historie indgår i de særlige tværfaglige specialiseringer i Europæiske Studier, Museumsformidling og Kulturmiljø. 

Det særlige ved Historiestudiet på RUC er dog, at det er muligt at kombinere med alle andre fag, som gør at du kan skabe dig din helt unikke profil.

Historie - Biologi
Biologiske aspekter har i de senere år fået en sta­dig større plads i historisk forskning. Det gælder undersøgelser af eugenik og miljøspørgsmål i videre samfundsmæssige rammer og f.eks. landbrugshistorie, evt. med fokus på økologiske udviklingslinjer, eller - beklageligvis - krigshi­storie. Dette bortset fra de videnskabshistoriske aspekter, der for biologi som for andre fag er en oplagt inspiration til kombination med historie.

Historie - Dansk
Disse to gamle dannelsesfag har mange forskel­lige berøringspunkter. Det kan dreje sig om den historiske dimension i danskfagets discipliner. F.eks. er lingvistikken udviklet ud fra et forsøg på at finde og rekonstruere sprogenes oprindelse. Omvendt er tekstlæsning og fortolkning helt cen­trale elementer i historiefaget. En del studerende på Historie arbejder allerede med historieformid­ling, herunder med brugen af fiktionsformer i for­midlingen. Det kan således bringe både sprog- og litteratursiden fra faget Dansk ind i arbejdet med at undersøge og udvikle samfundets og kultu­rens historiebevidsthed. Det bredeste felt findes i kombinationen af de to fags indholdsmæssige side. Det kan dreje sig om sproghistorie, offentlig­hedshistorie, bevidsthedshistorie, kulturhistorie, litteraturhistorie. Alle ingredienserne i danskfaget har gavn af at blive set i historisk sammenhæng. Det vil sige både i tidsligt forløb og sammenhæn­gen: Den samtid som objekterne ligger indlejret i. Omvendt har Historie gavn af at måtte forholde sig til samfundets kulturelle helhed, tankegang og tekstproduktion.

Historie - Engelsk
Denne kombination peger i retning af en koncen­tration om den engelsksprogede verdens historie, såvel samfundsmæssigt som kulturelt. Først England og siden USA har været dominerende i den verdenshistoriske udvikling, og engelsk sprog og kultur er i denne proces blevet ver­densomspændende vigtig. Den historisk faglige vinkel kan vendes om, sådan at man beskæftiger sig med engelskfagets komponenter i historisk sammenhæng. Det kan dreje sig om kultur- og offentlighedshistorie, mentalitetshistorie, histo­risk lingvistik, litteraturhistorie etc. Det kunne være omkring den engelske roman som del af borgerskabets klasseidentitet og dannelsen af tidlige borgerlige offentligheder.

Historie - Filosofi og Videnskabsteori
Historie og Filosofi og Videnskabsteori har mange fælles berøringspunkter. Historiefilosofisk er der mulighed for at analysere forskellige opfattelser af historiens gang. Har historien en retning, et mål? Er den historiske udvikling bestemt af en særlig form for logik; træder der særlige struk­turer frem i historien? Filosofihistorisk kan man prøve at undersøge, hvorledes filosofierne afspej­ler de samfundsforhold de er opstået i. Mange tænkere og teoritraditioner går igen både inden for historiefaget og filosofien, og der vil være god mulighed for at sætte filosofien i et historisk/ samfundsmæssigt perspektiv.

Historie - Fysik
Kombinationen Historie og Fysik indbyder til arbejde med videnskabs- og filosofihistoriens mange centrale aspekter i ældre såvel som nyere tid. Desuden kan den danne udgangspunkt for at konfrontere forskellige synsvinkler på teknologi­historie: henholdsvis analysen af den historisk/- samfundsmæssige dynamik og den konkrete struktur i teknologiens udvikling. Problemet omkring teknologiudvikling er af central sam­fundsmæssig betydning, og denne kombination kan måske bidrage til at forstå drivkræfter og retning i det lange historiske perspektiv.

Historie - Geografi
Den historiske dimension er allerede forholdsvis dybt integreret i geografien, og alle genstands­områder for geografien vinder ved at blive betrag­tet ud fra en historisk synsvinkel. Det kunne f.eks. dreje sig om, hvilken udnyttelse af naturen eller naturforudsætninger der kan have påvirket den historiske udvikling, eller om samspillet mellem kulturelle og økonomiske interesser i udviklingen af landskaber og bebyggelsesforhold.

Historie - HA eller Virksomhedsstudier
At kapitalismen er central for civilisationen i Europa i moderne tid, det var allerede god latin i 70’erne. HA og virksomhedsstudier kan give et indre perspektiv på denne udvikling; kan hjælpe til at finde frem til, hvilke tendenser økonomien bærer frem nu. Omvendt kan historiefaget give HA og virksomhedsstudier en uddybet forståelse af, hvordan den enkelte virksomheds lille per­spektiv i sidste ende medstrukturerer alle an­dre samfundsmæssige fænomener. HA er en bacheloruddannelse, der giver adgang til Virk­somhedsstudier og et andet kombinationsfag på kandidatuddannelsen, fx Historie.

Historie - IU
Kombinationen indeholder muligheder for at analysere udviklingsprocesser principielt og i langt tidsperspektiv, såvel som at analysere kolonisering, selvstændighed og ny politisk og økonomisk integration i regioner eller enkelte lande. Den kultur, som har gjort jorden til verden og har skabt en verdensorden, er meget vanskelig at få greb om - især når det er vores egen. Én metode kan være antropologisk og at søge vores etnocentrisme i konfrontationen med ”fremmede” kulturer, men ligeså rimeligt ville det være at søge vores etnicitet og civilisation i dens historiske opkomst. Historie kan give et humanistisk kultur­begrebsapparat, som skærper opmærksomheden på de dybere konfrontationer på verdensplan, når det gælder kultur, tankegang og moral.

Historie - Journalistik
Både på indholds-, formidlings- og metodesiden har Historie og Journalistik mange fælles pro­blemfelter, som det er en indlysende styrke at opkvalificere ved en kombination. Dybdeborende journalistik vil vinde ved et rygstød af historisk metode, kulturjournalistik vil vinde i perspektiv, og politisk journalistik ikke mindst har indholds­felter, som ofte under alle omstændigheder vil kræve en betydelig historisk baggrundsviden, både for danske og europæiske forhold, og hvad angår verdenshistorie - stormagter såvel som den tredie verdens historiske forudsætninger. Det skal tilføjes, at historie på RUC igennem adskillige år har lagt særlig vægt på formidlingssiden, både hvad angår fremstilling og gennem forskning i erindringshistorie og erindringspolitik.

Historie - Kemi
Studiet af samspillet mellem kemiens udvikling og teknologiens historie kan belyse interessante aspekter af vekselvirkningen mellem teknologi og samfund. Desuden er økonomisk historie, arbejdspladshistorie, krigshistorie og miljø- og miljøpolitisk historie enkelte blandt mange ek­sempler på, at fagene Kemi og Historie kunne inspirere hinanden. - Og naturligvis må det vi­denskabshistoriske felt ikke glemmes.

Historie - Kommunikation
Historien har haft en enorm fascinationskraft i massemedier og offentlighed: historisk fiktion, faktion og fakta fyger gennem luften, og almin­delige mennesker har en historisk set væsentlig dybde i deres tidsperspektiv. Vi kender vores hi­storie og argumenterer gennem den på mange forskellige niveauer og i mange forskellige sammenhænge. Historisk bevidsthed er også et glimrende udgangspunkt for at arbejde med menneskers evne til at bemestre deres situa­tion. Indsigt i historiefagets arbejdsmetoder er samtidig et værn mod de store farer for fordrejning, som ligger i den moderne kultur (industris) store fortællinger. Historisk bevidst­hed og formidling i den sammenhæng er et af de steder, hvor æstetisk og kulturel humaniora bedst kan finde målgrupper og perspektivrige problemstillinger. Der er flere studerende på Historie, som har arbejdet med historieformid­ling, herunder med brugen af fiktionsformer i formidlingen.

Historie - Kultur- og Sprogmødestudier
Dette fags formål er bl.a. at udvikle kulturteore­tisk forståelse og interkulturel kompetence med særligt henblik på kulturmødeproblematikken og dennes sproglige og andre symbolske dimensio­ner. Både kulturteori og kulturmøde er begreber, der vanskeligt kan tænkes ude af en historisk di­mension, ligesom mangfoldige sider af historike­rens problemfelter må inddrage kulturteoretiske elementer eller omhandle temaer, hvor kultur­møde indgår. Historiefaget på RUC har i de se­nere år haft kultur- og mentalitetshistorie som et tyngdepunkt i forskning og undervisning. Det vil således være umuligt at overse, hvor oplagte in­tegrationsmuligheder der ligger i at kombinere de to fags indsholdsmæssige og meodiske tilgange.

Historie - Matematik
Matematik er den moderne naturvidenskabs foretrukne sprog. Det er et sprog med en meget lang historie. Talrepræsentationer og vanen med at foretage kvantitative abstraktioner har været central i en civilisationsudvikling, også før ma­tematikken har fået naturvidenskabelig potens i utallige anvendelsesområder. Kombinationen indeholder centrale videnskabsteoretiske og civilisationskritiske problemstillinger. Også ma­tematikundervisningens udvikling i samspil med overordnede kulturelle og uddannelsesmæssige forandringer er et oplagt felt for sammenkædning af matematikkens og historiens fagfelter.

Historie - Offentlig Administration
Staten og den gennemgribende samfundsmæs­sige organisering og rationalisering er en historisk proces, som endnu ikke er blevet begrebet særligt godt. Det er omvendt en proces, som har meget stor betydning for formningen af vores samfund såvel som vores bevidsthed og psyke. Staten har igennem århundreder gennemgået utallige metamorfoser og gør det måske stadig. Hvis man skal forstå, hvordan det kan lade sig gøre at få så mange mennesker til at handle så hensigts­mæssigt i statsrationel forstand, som de skal for at opretholde det ekstremt komplekse stats-, organisations-, interesse- og bureaukratisystem, så må man gribe til grundig historisk analyse af statens opståen og forandringerne i dens opgaver og styringsredskaber.

Historie - Psykologi
Der vil her være mulighed for at sætte psykologi­faget ind i en historisk kontekst. Man kan under­søge forandringerne i opfattelsen af menneskets psyke eller se socialpsykologisk på de bevidst­hedsmæssige ændringer og forskellige mentalite­ter i historien. En stærk trend i historiefaget i de seneste år er arbejdet med individuelle personlige udviklingshistorier, bl.a. i biografiens form, et træk der gør psykologifaget særdeles interessant for historikeren. Erindringshistorisk forskning rummer mange muligheder for kombination med psykologi, f.eks. hvordan mennesket skaber sin identitet i et komplekst samspil mellem individuel erindring og livsfortælling på den ene side og kollektiv erindringer på den anden. Psykologisk traumeteori ses også anvendt i udforskning af f.eks holocaust-erindringer.

Historie - Pædagogik
Kombinationen spænder vidt fra f.eks. at om­handle samspillet mellem den pædagogiske tænkning og den generelle kultur- og civilisations­udvikling (hele oplysningsprojektet) til hvordan personlighedsdannelse hos det enkelte individ er formet af den enkeltes livshistorie og -biografi. Pædagogikfagets felt ”uddannelse og samfund” knytter sig tæt til historiske perspektiver, lige­som det socialisationsteoretiske felt kan udfolde sig i en historisk dimension. RUC-historiefagets stærke vægt på kultur- og mentalitetshistorie og uddannelseshistoriens væsentlige betydning i de moderne samfund er yderligere invitationer til at søge kombination af de to fag.

Historie - Socialvidenskab
Det komplekse spil mellem stat, marked og ci­vilsamfund er meget svært at begribe uden en forståelse af dets historiske betingethed. Cen­trale sociologiske problematikker, som individ og kollektiv, rationalitet og legitimitet, økonomi og kultur, modernitet og velfærd kan afdækkes histo­risk gennem en analyse af disse problematikkers udvikling. Den historiske sociologi gør det såle­des muligt at betragte et spørgsmål som f.eks. individets handlingsmuligheder i forhold til samfundets strukturer, på en måde der gennem historiens dybde og forandringens dynamik kan have særlig stor udsigelseskraft i forhold til vore dages samfund. Historie og Socialvidenskab der derudover godt af en lang række teoretikere - ingen nævnt, ingen glemt - som er fælles ballast for de to fag.

Historie - Tysk
Tyskland har haft meget at gøre med histo­riefaget og med humaniora i det hele taget. Den tyske filosofiske tradition og universitets­tradition er vigtig for moderne vestlig kultur og videnskab, og især for Danmark, fordi vi i mange år før sidste verdenskrig har modtaget en væsentlig påvirkning sydfra. Denne påvirk­ning er også fornyet på RUC. Det betyder, at tysk litteratur kan levere mange nøgler til vores egen tankegang.

Historie - The Öresund Master Programme of European Studies
The Öresund Master Programme of European Stu­dies er en 2-årig, international masteruddannelse med en tværfaglig, humanistisk profil med ho­vedvægt på historie, tonet mod europastudier. Den er tilrettelagt i et grænseoverskridende samarbejde mellem Malmö og RUC og mellem institutterne Globale Politiske Studier og Kunst, Kultur og Kommunikation på Malmö Högskola og Institut for Kultur og Identitet på RUC. Uddannelsen er opbygget med en systematisk tværvidenskabelig progression. Det centrale kundskabsfelt er historie tonet mod europastudi­er, suppleret af moduler i kultur- og sprogstudier og kommunikation og medier. Uddannelsen afrun­des af masterafhandling i historiske europastudi­er. Uddannelsen forudsætter en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse. Det gennemgående arbejdssprog er engelsk. I 2. modul vælger de studerende mellem en tysk- eller fransksproget variant, hvor arbejdssproget er tysk, engelsk eller fransk.