Karriere og kompetencer

Kandidater i Informatik vil have en faglig profil, der i kombination med det andet fag, kvalificerer til at arbejde med komplekse problemstillinger i forbindelse med anvendelsen af informationsteknologier i såvel det private erhvervsliv som i den offentlige sektor. Kandidater vil kunne ansættes i jobs som

- IT-konsulent eller
- IT-projektleder

i virksomheder og organisationer og i disse jobfunktioner arbejde med anskaffelse og implementering af IT-systemer. Det kan omfatte opgaver som planlægning, gennemførsel og styring af både større og mindre projekter, hvor IT skal anskaffes og tilpasses bestemte situationer og behov.
Den enkeltes mere specifikke jobmuligheder vil dog også afhænge af, hvilket fag den studerende vælger at kombinere Informatik med.

Med en uddannelse i Informatik lærer man, at være personen med et ben i hver lejr. Det vil sige, at man både vil være i stand til at snakke om teknisk design med en datalog eller programmør, men i høj grad også have stor indsigt i, hvad brugeren af it-løsningen egentlig har brug for.
Man bliver altså bindeleddet mellem programmører og de mennesker der skal bruge it-systemerne.

Informatik giver desuden med den rette kombination mulighed for at undervise i gymnasiet/HF.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: 46742000 / e-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
CVR-nr: 29 05 75 59
SE-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“RUC bliver 40 år - og det skal fejres“

Vær med til at skabe festskriftet på derfor.ruc.dk