Gruppe 2 kurserne er Informatik kernekurser og omhandler emnerne:
- It-strategi samt forandrings- og organisatorisk ledelse
- Evaluering af it-anvendelser
- It-sikkerhed og systemarkitektur
- Informationshåndtering
- It-anvendelser inden for specifikke domæner
Gruppe 3 kurserne er videregående kurser, som skal understøtte den studerendes specialisering inden for Informatiks fagområde.
De specifikke kursusnavne og beskrivelser vil fremgå af kursusbasen, og her vil det også fremgå, hvilke kurser der bliver udbudt i et aktuelt semester. Information omkring det aktuelle semester vil i øvrigt være at finde under Semesterplan i menuen til venstre. Her vil det også være muligt at se en liste over, hvilke grupper de kurser, som udbydes i et aktuelt semester, hører tii. I denne liste, vil det også fremgå, hvilke af de udbudte kurser som studerende, der ønsker kompetence til at undervise i gymnasiet, kan vælge blandt.
Informatik stiller krav om, at de studerende har taget et specialkursus, der introducerer til Informatik, mens de læser på basisstudiet. Kurserne vil blive udbudt på henholdsvis ede samfundsvidenskabelige og Humanistisk-teknisk basisstudie.
Undervisningskompetence i det gymnasiale fag IT
Nedenfor skitseres krav til kernestof for at opnå gymnasieundervisningskompetence i IT. For IT er kravet til kernestof af et samlet omfang på 60 ECTS point indenfor følgende emner:
- programmering
- systemarkitektur
- databaser og datamining
- systemudvikling
- it-strategi
- projektstyring og organisatorisk implementering
- menneske-maskin interaktion
- it-sikkerhed
Projektet på bachelormodulet bidrager også til kernestofemnerne. Således skal der ved kurser i alt dækkes 45 ECTS point inden for kernestofemnerne. Udover krav til kernestof kommer krav om dybdestof (30 ECTS i forlængelse af kerne) samt breddestof (ca. 20 ECTS).