For bachelorstuderende startet 2012 eller senere

Studerende, der er startet på basisdelen af bacheloruddannelsen efter 2012, følger den nye ordning med fagmoduler. Fagmodulerne er pakkeløsninger à 35 ECTS, administreret af faget selv.

P.t. (november 2012) er de nærmere detaljer omkring fagmodulerne stadig under udarbejdelse. Kontakt datalogi og informatiks studievejleder, hvis du vil vide mere. Studievejlederen kan også hjælpe dig til, hvilke andre bachelorkurser, fagmodulet kan passe sammen med.

Informatiks fagmodul

Fagmodulet for informatik har til formål at kvalificere den studerende til at deltage i tværfagligt udviklingsarbejde, med særlig henblik på erhvervsfunktioner i it-brugerorganisationer og med hovedvægt på anvendelse, styring, realisering og evaluering af it-systemer. Du lærer at være bindeled mellem computere og brugere; at gå fra undersøgelse af brugerne til evaluering af et produkt.

Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler i Roskilde Universitets bacheloruddannelser.

Se også Om faget, som beskriver faget informatik.

Opbygning og kurser

Fagmodulet er normeret til 35 ECTS-point (et semester er 30 ECTS). Disse udgøres af et projektarbejde på 15 ECTS-point samt fire kurser på hver 5 ECTS-point.

Kurserne er tilrettelagt således, at den studerende får mest muligt ud af forløbet, hvis det lever op til vores anbefalinger til rækkefølge.

Læs mere om kurser, anbefalinger og struktur her.

Projekter på fagmodulet

Projektet lægger sig op ad kurserne og lærer den studerende en række informatiske kompetencer.

Du kan læse mere om, hvor projekter passer ind i strukturen, ved at følge linket i forrige afsnit.

Læs mere om projektarbejde på Informatik.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4