Studievejledning på Informatik
Martin Svarre Christensen
Træffetider: Torsdag fra kl. 12:00 - 16:00
Lokale 43-2.14
Telefon: 4674 3888
E-mail: inf-studievejledningen(at)ruc.dk
Postadresse
Studievejledningen på Datalogi og Informatik
Roskilde Universitet, bygning 43.2
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Velkommen til studievejledningen for Informatik
Studievejlederen er til for at give dig, som er nuværende eller kommende studerende på Informatik og/eller Datalogi, hjælp og vejledning i forbindelse med dit studie.
Du kan se kontortiderne herover. Inden for denne kontortid kan jeg kontaktes enten telefonisk, personligt eller via mail og uden for åbningstiden via mail.
Inden du kontakter studievejledningen, kan du se nogle ofte stillede spørgsmål, hvor du måske kan finde svar på det, du har brug for at vide. Du kan desuden også få svar på mange ting, ved at kigge i Informatiks studieordninger, som du kan finde her.
Jeg tager mig hovedsageligt af spørgsmål inden for Informatik og Datalogi, men vil selvfølgelig gerne hjælpe med andre opgaver. Hvis jeg ikke lige selv kan hjælpe dig, vil jeg kunne finde en anden som kan. Har du har spørgsmål omkring studier på RUC generelt, optagelse på basisstudierne, SU eller andet, kan du finde kontaktoplysninger til Studie- og Karrierevejledningen (den Centrale Studievejledning) her.
Har du brug for vejledning til en af de andre fag her på RUC, kan du finde dem her og basisfagene her.
Hvad kan du bruge en studievejleder til?
- Få hjælp og vejledning før studiestart. F.eks. spørgsmål vedrør. valg af kurser, projekter m.m.
- Få svar på mere generelle spørgsmål vedr. de forskellige uddannelser.
- Få hjælp til ansøgninger om merit mellem uddannelserne.
- Få hjælp til at strukturere og planlægge hele dit uddannelsesforløb.
- Få faglig vejledning om indhold af de forskellige kurser.
Studievejlederen har naturligvis tavshedspligt, og der vil altid være mulighed for at rette en anonym henvendelse.
Hvordan og hvornår kan du kontakte studievejlederen?
Du kan træffe studievejlederen enten personligt i hus 43.2.14 eller på telefon 4674 3888 i kontortiden.
Datalogi og Informatik er kommet på facebook
Vi har oprettet en facebook-side, som du kan gå ind og "synes om". Her vil du kunne udveksle gode erfaringer, gode og sjove links, chatte med studievejlederen, få besked om job- og praktikopslag, samt få besked om spændende arrangementer og events, som sker på Datalogi og Informatik.
Du skal blot klikke på følgende link: http://www.facebook.com/datinfruc
Du kan også komme i kontakt med studievejlederen på MSN Messenger. Tilføj dat-studievejledningen@ruc.dk til dine messenger-kontakter og se om din studievejleder er online.
Vær dog opmærksom på at det ikke altid vil være muligt at du får svar direkte. Det kan være jeg f.eks. sidder i en anden samtale.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Martin Svarre Christensen