Internationale Studier i kombination med andre fag

Her kan du se nogle af de muligheder, studerende på Internationale Studier (IS) har for at kombinere med RUC's øvrige bachelorfag.

Internationale Studier og Kultur- og Sprogmødestudier

Denne kombination er en oplagt måde at kombinere de udviklingsteoretiske samfundsvidenskabelige dimensioner i IS med en mere humanistisk metode til kulturforståelse. Globaliseringsteori med temaer som det lokale overfor det globale og nationale er interessante i denne forbindelse. Sprogets betydning for identitetsdannelse kan også være central for at forstå den udvikling der foregår i mange udviklingslande, både i forhold til uddannelse, men også i forbindelse med oprindelige folks sprog og kulturer. Der er mange muligheder i denne kombination.

Internationale Studier og Geografi

Geografis knudepunkter er stort set alle relevante i udviklingssammenhæng, og der er utallige eksempler på emner, der kan behandles i denne kombination. F.eks. kan man beskæftige sig med demografiske problemstillinger i forhold til urbanisering og ændrede levevilkår i udviklingslande, ressourceudnyttelse og planlægning af strategier i forbindelse med jordreformer etc.

Internationale Studier og Kommunikation

Kommunikationsprocesser og faglig formidling har ofte helt andre betingelser i den tredje verden end i den vestlige verden. Internetkommunikationen er et glimrende eksempler herpå. Problemstillinger omkring formidling af udviklingsprocesser og -problemer er centrale, både med hensyn til den konkrete formidling, og den form formidlingen antager.

Internationale Studier og Politik & Administration

En kombination mellem IS og Politik & Administration kan bredt orientere sig mod statens og organisationers rolle i udviklingsprocesser. Bistandssystemet bliver defineret og påvirket af mange forskellige stater og overstatslige organer, og en indsigt i de forskellige aktørers organisationsform og virke kan være central. Desuden er studier af det traditionelle overfor det moderne og postmoderne samt diskussioner om magtforhold mellem forskellige dele af verden og mellem internationale og lokale organisationer relevante i denne kombination.

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4