Om faget Internationale Udviklingsstudier (IU)

Internationale Udviklingsstudier (IU) spænder over mange emner, geografiske områder og faglige problemstillinger. Faget beskæftiger sig med muligheder og forhindringer for udvikling i udviklingslande - de såkaldte ulande.

Faget drejer sig om at forstå landenes situation, de barrierer, som står i vejen for landenes udvikling, samt hvilke midler og veje, der findes til at overfinde barriererne. Man kan foreksempel arbejde med indianeres stilling i latinamerikanske samfund, IU-industrien i Bangalore, afrikanske staters problemer med regeringsførelse, folkemord i Rwanda, Darfur og Guatemala, brugen af pesticider i thailandske landbrug eller Kinas et-barnspolitik.

Fagets indhold

Studierne på IU tager udgangspunkt i de samfundsfaglige discipliner, men inddrager både humanistiske og naturvidenskabelige betragtninger. Som studerende på faget kan man både arbejde med praktiske problemstillinger og med mere teoretiske diskussioner. Samtidig kan de vinkler man behandler problemstillingerne ud fra være både lokale, nationale, regionale og internationale.

IU består af 3 moduler à et halvt års varighed, og faget læses i kombination med et af RUC’s andre fag. Man begynder normalt på IU efter at have gennemført et af RUC’s 4 basisstudier.

SLUSE

Når du læser på IU, har du mulighed for at deltage i SLUSE (Sustainable Land Use and Natural Resource Management), som er et samarbejde mellem RUC, Københavns Universitet og Københavns Universitet LIFE. SLUSE er et tilbud, hvor den studerende ud over frit at kunne vælge mellem mange forskellige kurser, der er relevante for varetagelsen af naturressourser, på ni forskellige institutter på de tre uddannelsessteder, typisk tager på feltarbejde i Thailand, Malaysia eller Sydafrika. Læs mere på SLUSE’s hjemmeside.

Fagets opbygning

Kombinationskandidat

År 5

IU-kandidat

2. fag - kandidat

År 4

IU-kandidat

2. fag - kandidat

År 3

IU-bachelor

2. fag - bachelor

År 2

Basis

Basis

År 1

Basis

Basis

Studiemiljø

IU har ca. 500 studerende indskrevet og hører under Institut for Samfund og Globalisering. På instituttet er der et åbent køkken, hvor de studerende ofte spiser frokost sammen på tværs af moduler og fag. Derudover har vi et studenterhus for instituttets studerende, hvor der både er køkken og et plenum med både borde og sofaer.

De forskellige elementer i uddannelsen betyder, at man indgår i forskellige hold og forskellige holdstørrelser i løbet af studiet. Grundkurset er typisk forelæsninger for alle ca. 100 studerende på modulet, mens workshops i forbindelse med synopser er på henholdsvis ca. 50 og ca. 25 studerende. Fagteknisk kursus er også samlet for hele årgangen, mens fagseminarer er i hold på mellem 15 og 25 studerende.

IU afholder en introuge ved hver semesterstart, der er en blanding af faglige og sociale aktiviteter. Under sidste introuge havde de studerende to forelæsningsrækker og en ekskursion til Udenrigsministeriet og FN. Ugen blev afsluttet med middag og fest.

På IU er der gode traditioner for at inddrage de studerende i udformningen og planlægningen af studiet gennem Studienævnet og forskellige udvalg. Der er altså rig mulighed for at påvirke studiet.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4