Netjournalistik er et kursus der løber over 10 hverdage (i foråret 2012 d. 22.-30. marts (herefter påskeferie) og 10.-12. april) , hvor de studerende producerer artikler og tv til Journalistiks helt egen netavis Netavisen. De bedste produktioner bliver derudover offentliggjort på b.dk, som Journalistik har et samarbejde med, i forbindelse med dette kursus.

Der gives løbende både mundtlig og skriftlig efterkritik på de studerendes produktioner på netjournalistikkurset, og den skriftlige efterkritik (som udsendes pr. mail) kan læses nedenfor:


Mandag den 26. marts 2012 kl. 21.47:
Kære netjournalister,
Det går jo forrygende! Mange af jer har allerede været på b.dk, ofte i flere timer (og dage). Vi har haft toppen på b.dk og en af vores artikler har de anbefalet på deres FB. Der er generelt gode tilbagemeldinger fra b.dk.
I kom utrolig hurtigt ud af starthullerne, og det skal I have ros for. Jeres artikler er generelt godt vinklede, og I er søde til at hjælpe hinanden - keep up the good work. Der er en god blanding af stof på sitet, men vi savner stadig de lidt større historier indimellem. Hjælp hinanden og særligt Nyhedsredaktionen med at komme med på de store fælles historier. Folk er ved at have opbrugt første kvote fra idémødet, så brug tirsdag morgen på en ny idéudvikling. Redaktionscheferne må gerne lige opdatere os med, hvad redaktionerne arbejder på, og hvem som eventuelt er ude af huset på reportage eller lign. Overvej også, om I vil have publiceret nyheder fra research-kurset - selvom det ikke også "tæller" på netjournalistikkurset, så er det jo en chance for at få den ud på b.dk.

Det blev også dagen, hvor vores første web-tv indslag kom på: http://www.navisen.dk/node/680

Hurra for det og godt gået. Vi glæder os til de næste. Men husk at skriv artikler til, ellers kan man ikke se dem i nyhedsoversigten.

Da b.dk bruger tankestreger i stedet for citationstegn, gør vi det samme. Men husk at I til skriveprøven skal tilbage til opsætningen angivet i den orange bibel.

I linker ALT for lidt - der SKAL mindst to links til andre artikler, man kan læse, på hver artikel, udover de links I kan tilføre, i selve teksten. Hvis I ikke har linket, så må I ind i artiklen igen og tilføje links.

Vi vil gerne undgå nyheder, baseret udelukkende på en pressemeddelelse. Følg op ved at ringe til en ny kilde, og generelt skal I væk fra en-kilde historierne. Pressemeddelelses-historier tæller I vores bog ikke som en "rigtig" artikel, men som noget man til nød kan fylde tiden med, mens man venter på kilder.

Undgå dobbelte bylines på artikler - hvis I har fået en idé sammen, så beslut, hvem der laver den og hjælp i stedet den ikke-skrivende med en ny idé til den næste artikel. Man kan ikke opfylde kravet om en artikel pr. dag ved at sætte hinanden på hinandens artikler. På grund af byline-rytteri sker det indimellem i det journalistiske (og i det akademiske) miljø, men det gør det ikke i orden.

Tjek, at jeres rubrik hænger sammen med jeres underrubrik. Jeres redaktører har rettet til her og der, men det skulle gerne fanges af sidemandslæsningen. Så spørg jer selv - har jeg samme vinkel i rubrik og underrubrik (og i resten af artiklen naturligvis:)?

Vi glæder os til en ny fantastisk dag på NetAvisen, så vel mødt!

Mads og Jannie


Onsdag d. 28. marts pr. mail kl. 18.07:
Tak for endnu en dag med masser af inspirerende, underfundige og oplysende nyhedsartikler. I er seje!
I morgen torsdag mødes vi klokken 9 sharp – alle redaktioner. Vi tager et kort fælles møde, og herefter står den på idéudvikling for de nye redaktioner.
Lige et par ting:
Kilder SKAL ind i Podio – I er blevet inviteret alle sammen, man skal oprette en profil og så tilføje kilder under ”Netavisens kildenetværk”. Til højre finder man knappen ”ny kilde”.
I må også gerne invitere jeres FB-venner til at følge med I, hvad vi laver. Jo flere venner vi får, jo bedre!
Vi har igen haft mange historier på b.dk – her onsdag eftermiddag havde vi 3 ud af 4 nyheder i toppen. Fantastisk, at Nyhedsredaktionen kom med på beatet her de sidste par dage, gode sidevinkler på de store historier. Og med DONG var vi lige så hurtige og hurtigere end de store medier. Det gik også godt med web-tv, flotte indslag. De kommende web-tv-journalister skal tænke i nære historier og i historier, hvor man eventuelt kan følge en konkret person. Det fungerer ofte virkeligt godt, som vi eksempelvis ser det i indslaget om barfodsløberen.
Vi sender ikke alle historier til b.dk – mange af jer kan dog gøre klogt i at tænke kvalitativt snarere end kvantitativt på resten af kurset. De historier, vi IKKE sender til b.dk:
- Nyheder uden nyhedskrog - find noget aktuelt
- Nyheder baseret på pressemeddelelser
- Nyheder med en kilde
- Nyheder med uskarpe rubrikker
- Nyheder, hvor det er svært at gennemskue, hvorfor det vedkommer os som læsere.

Mads og Jannie

Efterkritik fra b.dk
Hermed nogle ord fra b.dk’s jourhavende om nogle af jeres historier – de er generelt tilfredse med jeres indsats!

Tandbørste-nyheden skrevet af C:
Tak for din historie om tandbørstning, som er en rigtig fin sag til nettet. Den har klikket rigtig fint i dag og ligget længe i vores øverste "flow", som vi kalder det. Og det er lidt af en bedrift i sig selv. Historien er ganske velskrevet og lige til at gå til. Men den har en akilleshæl: Undersøgelsen er baseret på kun 16 personer. Det er temmelig svagt for en undersøgelse. Det kunne også have været rart at vide, hvor længe forsøget havde stået på: Havde de 16 personer været med i 2 uger, 1 år eller hvad?
Man skal ikke have for mange undersøgelser på sit site eller i avisen med så lavt et antal forsøgspersoner, før man virker lidt loose - om man vil - i det med sin journalistik. Men i ny og næ går det - som i tilfældet med din historie. Og det er nok især fordi, det er noget, der har så stor genkendelighed i folks hverdag som tandbørstning må siges at have. (det gælder fx også historier om cykling (altså til og fra arbejde)).

L’s nyhed om grænsehandlen:
Rigtig fin og skæg privatforbrugsnyhed. Jeg har ikke ændret meget udover rubrikken, der er blevet til det lidt mere levende ”Vi piler sydpå ved tanken om sprutafgift”. Ellers: godt skrevet!

S’ nøgleartikel:
Fint tænkt nethistorie om de praktiske udfordringer i sagen om de forsvundne nødnøgler i hjemmeplejen. Jeg har justeret rubrik og underrubrik, så de blev kortere og mere lette.
I sådan en type historie her, som er en sidevinkel i en kørende sag, må du godt flette mere info om den store sag ind. Tænk altid i, at artiklen skal kunne læses selvstændigt, uden at man er nødt til at klikke sig videre, for at forstå hele meningen.
Godt arbejde! Den har trukket mange klik her til aften.

T’s artikel om ældre og førstehjælp:
Emnet er godt tænkt – man taler jo altid om unge og førstehjælp og førstehjælpskurser på arbejdspladsen; selvfølgelig er det mest logisk, at det er de ældre, der skal kunne det.
Rubrik er præcis og i orden, men ordet ’førstehjælpsevner’ nem at kløjes i. Jeg har dog ikke i skrivende stund kunnet komme på et alternativ.
Underrubrik har jeg forkortet (vi er meget økonomiske med ord i underrubrikken, fordi de skal være superkorte og teasende for at kunne få en plads på forsiden) og erstattet den ene gang "førstehjælp" med mere forklarende og livlige ord som hjertemassage og kunstigt åndedræt. De ord skaber flere billeder end ordet førstehjælp.
Jeg har kortet ned i indledningen, så vi kommer mere lige på problemstillingen, men ellers er artiklen fint og overskueligt skruet sammen - dog ville jeg til en anden gang prøve at variere kildevalget lidt. Disse to aktører udstiller samme side af sagen. Hvad med en kritisk røst, som siger, at det slet ikke er nødvendigt, fordi ægtefæller til ældre hjertepatienter skam allerede instrueres i den slags (nu ved jeg ikke, om det forholder sig sådan – måske kunne hjemmeplejen kaste mere lys over det?) Fortælle om der også er tale om et problem i praksis, eller om det her et problem på papiret kun)? Eller hvad med en case – en ældre kvinde, hvis mand allerede har overlevet ét hjerteanfald; hvad tænker hun om ikke at kende noget til førstehjælp, hvis uheldet er ude? Et interview med en ægtefælle kunne være en selvstændig opfølger. Ellers: Godt arbejde! Du skriver godt og korrekt, T, vær dog ikke bange for enkelte steder at pifte sproget lidt op. Nyheder kan sagtens behandle alvorlige emner i et levende, eksempelrigt sprog.

Torsdag d. 29. marts kl. 18.00
Kære netjournalister,
Vi kom nogenlunde i gang i dag, men I skal være bedre til at idéudvikle sammen på morgenmøderne. Vi kan som redaktører ikke nå både at finde ideer til jer og læse dem igennem, samt kommentere på hvert eneste interview I gennemfører. Men kom med et tema eller noget I har undret jer over, så vil både Mads og jeg gerne idéudvikle sammen med jer løbende.

Men overordnet kom vi også godt på b.dk i dag - Jens artikel om ensretning var de meget glade for. Den førte til masser af debat og vores artikler om tandbørstning og om mystiske fotos i Sahara styrede "Mest Læste" listen i over et døgn.

Hvad angår særligt historier om København. Det er som vi helt har glemt, at der findes politikere, som ikke er borgmestre, men som alligevel har et ansvar for, hvad der foregår i byen. på samme måde, som mange af jer før har interviewet ordførere fra de nationale partier, så er der tilsvarende ordførere på lokalt niveau. Og der er også med til at lave politik og er ansvarlige for den politik, der er og bliver lavet.

I bliver for ofte fokuseret på embedsværket, eksemplet er Cykelsekretariatet ved Københavns Kommune, som vi har kimet ned. Det er godt at holde fast, men i sidste ende bør det i en historie om eksempelvis betalingsringen i København og cykelstrategien være de lokale politikere over for de nationale. Det er ok, at kræve svar fra forvaltningen, men vi skal stille kvalificerede spørgsmål og undgå at spilde for meget af deres tid ved at ringe igen og igen og stille de samme spørgsmål. Embedsmænd er gode til baggrundsviden, men herefter skal I gerne et niveau op til de ansvarlige.

Husk miljøborgmester skal med lille, mens Miljøministeriet skal med stort!

Kom friske og idéfyldte i morgen!

Jeres redaktører,
Mads og Jannie

Tirsdag d. 3. april kl. 10.05
Kære journalister,
I skal have stor ros for at have publiceret en masse foreløbig her i påsken. Bliv ved med det. Det er vigtigt, at der er lidt flow på avisen, så vi ikke fremstår helt døde.

I skal dog også lige vide, at vores tekniske system pt halter lidt, så vi har svært ved at prioritere avisen. Vi forsøger at få det rettet hurtigst muligt.

Herunder kommer en lang smøre fra Berlingske. Det første er lidt generelt og herefter følger efterkritik på specifikke artikler. Selvom der er meget så læs det hele. Der er masser af guldkorn gemt i efterkritikken her:

GENERELT:

Jeg vil gerne lægge ud med at understrege, at kvaliteten i år har været ret så høj. Generelt er det gennemarbejdede og velskrevne historier I præsenterer og ofte har I fundet nogle spændende og nytænkte emner. Og det er præcis det, som er en mangelvare på redaktionerne rundt omkring: Iderigdom. Især på de dage, hvor nyhedsdagsordnen ikke giver sig selv. Og dem er der mange af.

Jeg vil her slå ned på forskellige områder, de studerende skal være opmærksomme på, når de arbejder med netnyheder.

Nyhedsnæse:
"Hvad er det nye?" Dette spørgsmål skal de journaliststuderende altid spørge sig selv om, når de går i gang med en nyhed. Eksempelvis er det ikke nyt, at Københavns Kommune tilbyder cykelkurser for indvandrerkvinder. Der har været snakket om det siden 2001 og sidste år gik kommunen så i gang. Derfor skal nyheden bygges op omkring, hvad kommunen så har lært siden projektet begyndte. Så snart I har en flig af en konklusion eller en tendens, har I også en ny vinkel.
Det handler også om at holde sig orienteret og undersøge, hvad der er skrevet før i landets netmedier - inden man kaster sig ud i den helt store rundringning.

Længde:
Netjournalistik skal helst være et miks af korte og lange historier, hvor emnet og vinklen afgør historiens længde. Jeres historier er generelt til den lange side, og det skyldes dels, at de studerende nogle gange har 2-3 vinkler blandet ind i historierne, dels at de ikke er økonomiske nok med citat- og tekstlængde. I tilfældet med cykelhøvdingen, som er et langt baggrundsinterview, er det helt fint med lange citater. Men så snart vi er nede på nyhedsniveau, skal citaterne koges ned fra båndudskrift til det, kilderne mener, og her må I gerne skrive om og fjerne fyld. Når citatet er vigtigt for historiens dokumentation, skal citatet ikke skrives om, men blot holdes kort og centralt og præsenteres tidligt i artiklen.

Kildevarians:
I de mange gode historier fra blandt andet Københavns Kommune, har I været lidt for ensidige i jeres kildevalg. Det er ikke nok at basere historier om nye cykelprojekter udelukkende på embedsmænd, så længe der ligger politisk beslutningskraft og debat bag. Det gælder også, når man eksempelvis diskuterer udviklingen af Københavns infrastruktur efter den kuldsejlede betalingsring. Den slags skal diskussioner skal foregå på politikerniveau - også i artiklerne.
Husk også at høre alle parterne i en sag - især når det bliver rejst en kritik.

Disclaimer: Jeg ved godt at teknikborgmesteren og dennes pressemand har været tunge i røven i denne proces.

Mådehold:
Generelt bør journalister være opmærksomme på, hvor professionel en kilde, de ringer til. Jeg ved at cykelsekretariet blev overrumplet og lagt ned af den store fokus, der pludselig var på Cykelby København. Derfor: koordiner indsatsen, når mange studerende gerne vil tale med de samme kilder. De er et travlt folk, og vi ønsker heller ikke at spilde kildernes tid.
Tænk på, at en embedsmand som udgangspunkt ikke bare kan udtale sig om hvad som helst, da vedkommende arbejder i en politisk organisation. Derfor er det altid vigtigt at forsikre sig om, hvad man kan citere kilderne for. Mange embedsfolk i kommunerne er ikke medietrænede og tænker måske ikke over de politiske konsekvenser, når de udtaler sig. Andre antager som udgangspunkt, at de taler til baggrund. Her er det også journalistens opgave at være på vagt, så man ikke bringer kilderne i fedtefadet.

Vi kan se, at læserne klikker lystigt på jeres artikler. Men hvor meget de klikker, afslører jeg først under slutevalueringen 13. april. 

Studie kortlægger, hvorfor danskerne dyrker pot

Tak for en artikel med en case på – det er vi generelt alt for sløve til i netjournalistik. Det klæder virkelig genren!

Godt skåret videnskabsnyhed, der tager fint udgangspunkt valid forskning. Men selv om der er et Aarhus Universitet-stempel på, og vi alene af den grund er tilbøjelige til at tage indholdet for gode varer, så er det en god idé at fortælle læseren, hvor stor undersøgelsen er, altså, hvor mange respondenter, der har deltaget. Det gør vi også for sjældent i netjournalistikken – men der er jo ingen grund til at give dårlige vaner videre.  Så det var bare et tip til, hvordan den kunne blive endnu bedre.

Jeg har peppet rubrikken lidt op. Vi er meget økonomiske med ord i rubrikker og underrubrikker, og de ord, der slipper igennem, skal helst være både præcise og relevante. Derfor har jeg pillet dit ”Studie kortlægger, hvorfor dansker dyrker pot” ud og erstattet med det, jeg synes, du har vinklet på: nemlig, hvad studiet faktisk viste.

Godt arbejde! Se artiklen her: http://www.b.dk/nationalt/vi-hygger-os-med-hjemmedyrket-pot

Udsigt til dybfrosne påskeæg

Vejret er altid godt stof til nettet. Utroligt, så mange klik, den slags kan trække. Jeg kan se på tidsstemplerne, at du har været ved tasterne samtidig med BNB: www.b.dk/nationalt/et-overraskende-paaskevejr-venter. Jeg har linket din op på deres, du kan se linket via den eller her: www.b.dk/nationalt/paaskevejret-er-usaedvanligt-ustadigt.

Din artikel er ret lang for en vejrnyhed, og den vil lidt mange ting. Den vil gerne både forklare det tekniske i det ustadige vejr, forsikre haveentusiasterne om at planterne ikke dør, og den vel forudsige, hvornår de varmere grader kommer tilbage – og hvordan sommeren bliver. Jeg synes sagtens, du kunne have vinklet skarpt på den tekniske forklaring af det aktuelle vejrskiften, så det har jeg zoomet ind på. Og så er der krydret med et citat til plantejerne.

Længemæssigt er vi landet på noget, der egner sig godt til nettet.

Du har et lækkert sprog. De ”dybfrosne påskeæg” røg sig en tur, for det var ikke skarpt nok til en nyhedsrubrik – men formuleringen var virkelig god. Lige som ”påskegult kuldechok”. Mere af det!

Timian fjerner dine bumser

Rigtig fin artikel om timian mod acne! Sådan noget rammer netlæsersegmentet bulls-eye. Og lækkert, at du lige har fået fat i forskeren selv – normalt citerer vi bare blindt videnskabsartikler, uden at gribe knoglen og få nogle ekstra citater ud af forskerne; så her kan vi lære noget af dig J

Pas på med at skrue rubrikker op, når du selv tilbageviser dem i artiklen. Timian har vist sig effektiv mod acnebakterier, men ingen i artiklen vil konkludere, at det også virker mod bumser på menneskehud. Så jeg har skruet rubrikken ned til det lidt mere safe ”Timian er effektiv mod bumsebakterier”.

Derudover har jeg fjernet Gomez’ sætning ”Men jeg kender dog ikke lovgivningen på området i Danmark”. Hvis det er vigtigt for artiklen, så skal du undersøge denne lovgivning. Det synes jeg nu ikke, at det er, det er lidt en anden vinkel, så jeg har taget den del af citatet ud.

Alt godt – den skal nok klikke godt hele lørdag.

Fisk er vilde med havmøller

Kort sagt: virkelig god artikel. Energiområdet og især vindmøller er SÅ svært at sælge på nettet – men det betyder ikke, at vi skal lade være at prøve. Det her er et virkelig kvalificeret bud på, hvordan man kan prøve – med skæv tænkning. Sejt. Det er endnu for tidligt at sige, om læserne klikker, men her fra kulissen skal der lyde jubel.

Et enkelt punkt: Du er for god til at citere kilden pænt. På skolen lærer vi, at vi skal huske at citere kilderne korrekt, hvilket den artige elev oversætter til ’ordret’. Men tit ævler og sludrer kilder i en sådan grad, at det er pænest at skrive for dem, hvad de faktisk mener – ikke hvad de siger. Det er selvfølgelig en gråzone og gælder ikke politiske kilder (citér altid ordret), men meget gerne forskerkilder som her. Pil snakkeord ud, og hvis et udsagn består af tre sætninger, hvori den midterste er fyld og lige så godt kunne slettes, så slet. Det er journalistisk bearbejdning.

Tjek selv, hvad jeg har ændret i artiklen, der ligger her: www.b.dk/nationalt/fisk-stortrives-ved-vindmoellerne