Journalistik er en kombination af en universitetsuddannelse og en professionsuddannelse. Formålet er at ud­danne kandidater der kan arbejde på journalistiske arbejdspladser som f.eks. dagbladene, lyd- og billedmedierne, fagpressen, maga­sinpressen, internetredaktioner, nyhedsbureauer samt i forskel­lige informationsjob. Når man vælger Journalistik, er det altså fordi man ønsker at komme ud og arbejde som aktiv journalist.

På RUC har vi valgt at profilere uddannelsen som en kombina­tion af Journalistik og et andet fag, så man læser et andet fag in­den for et af de fire hovedområder (hum-tek, naturvidenskab, samfundsfag eller humaniora) sammen med Journalistik. Formålet er at RUC-journalisterne får deres egen særlige indfaldsvinkel til det at drive journalistik.

Man kan også bruge det særligt journalistiske i kom­bination med alle ens øvrige faglige og personlige kompetencer som en effektiv træning i formidling, dvs. selektion, præsentation og informationsarbejde. Hermed kan journalistikken blive en effektiv formidlingsuddannelse for konsulenter, sagsbehandlere, ledere etc.

RUC's journalist-uddannelse varer 6 år, fordi den ud over det journalistiske håndværk og den viden, der er knyttet hertil, også består af et andet universitetsfag på overbygningsniveau.

Det er muligt at afslutte uddannelsen på bachelorniveau. I så fald vil vi anbefale at man fortsætter og består modul 2 og praktikken, som er en del af kandidatuddannelsen, da man ellers vil have store problemer med at få arbejde inden for det journalistiske felt. Dette skyldes at de to øvrige journalistuddannelser i Danmark har henholdsvis 18 og 12 måneders praktik som en del af deres bacheloruddannelse.

Den analytiske problemorientering er grundlaget i RUC's bacheloruddannelser, og denne tilgang har vist sig nyttig også for de journaliststuderende. Vores ambition er at ud­danne journalister der kan sætte deres historier og synsvinkel på verden ind i et bredt perspektiv med analyser af årsager og kon­sekvenser. Både i enkeltstående begivenheder og sociale proces­ser. Herved bliver journalistikken bedre i stand til at sætte egne dagsordner baseret på en analyse af et problemfelt og ikke blot skrive om dét de øvrige medier har taget op, eller hvad der kommer ind fra nyhedsbureauerne.

Uddannelsens opbygning
Journalistuddannelsen på RUC kan afsluttes på to niveauer, der tager henholdsvis 3, eller 6 år. Den korte version er en bacheloruddannelse uden praktik, som vi jf. ovenfor ikke tror vil give beskæftigelsesmuligheder i sig selv.

Du begynder din bacheloruddannelse på et af RUC’s fire hovedområder: humaniora, humanistisk-teknologisk, naturvidenskab eller samfundsvidenskab. Det første 1½ år lærer du centrale teorier og metoder indenfor dit valgte hovedområde. Det sidste 1½ år specialiserer du dig i journalistik og et andet bachelorfag, som du selv vælger.

På kandidatniveau læser du journalistik i 1 år og et andet fag i 1 år. I kandidatuddannelsen indgår desuden 1 års praktik. Dvs. at kandidatuddannelsen med journalistik samlet tager 3 år.

Færdige kandidater, der skriver speciale på Journalistik, får titlen: cand. comm. i journalistik.

Optag direkte på kandidatdelen på Journalistik på RUC
For information om direkte optag på kandidatuddannelsen på Journalistik, blandt andet frister, pris, ansøgning osv., se www.ruc.dk/uddannelse/fag/journalistik/optag/optagelse-kandidat/

Det andet fag
Det andet fag vil ofte kunne styrke det journa­listiske arbejde. Hvis man vil arbejde med politisk og økonomisk stof, er det f.eks. relevant at læse Socialvidenskab, Forvaltning el­ler Historie. Fag som Fysik, Matematik eller Miljøbiologi kan støtte dem, der vil arbejde med formidling af naturvidenskab. Hvis man vil beskæftige sig med kulturstof, er f.eks. Dansk og Filosofi rele­vante fag, og hvis udenrigsstoffet har ens særlige interesse, vil det være relevant at læse f.eks. et sprogfag (Engelsk, Tysk), Kultur- og Sprogmødestudier eller Internationale Studier. 

Journalistik
Selve faget Journalistik er på 1 1/2 år samt 1 års lønnet praktik. Det er bygget op på den måde at man først tager 1. modul (bachelor) og 2. modul (1. kandidatmodul), deref­ter går man i 1 års praktik, og bagefter slutter man af med 3. modul - specialemodulet (2. kandidatmodul). Hvert modul er normeret til et seme­ster, dvs. 1/2 år.

• 1. modul (bachelor): Journalistens arbejdsmetoder
• 2. modul (1. kandidatmodul): Journalistens institutionelle og samfundsmæssige rolle
• 3. modul (2. kandidatmodul): Journalistisk praksis, metode og teori

Det første halve år på Journalistik er et bredt introducerende forløb hvor man kommer igennem den journalistiske arbejdspro­ces fra den første idé over research, kildekritik, interviewteknik, genrer og fortælleformer til det færdige produkt.

Det er et meget praktisk forløb bygget op over arbejdende værksteder der efterfølger hinanden med fokus på produktion og arbejdsmetoder. Men derudover lægges der også vægt på at man teoretisk kan reflektere over processen. På 1. modul er de teo­retiske refleksionspro­cesser fokuseret på forholdet mellem journalistiske idealer og -rutiner på den ene side og mediernes politiske, institutionelle, økonomiske og teknologiske realiteter på den anden side. De centrale stikord er ytringsfrihed, offentlig debat og demokrati.

På 1. modul arbejdes der med talesprog ved interviewkurset, for dem der har lyst med tv på netjournalistikkurset, men ellers udelukkende med skriftlige medier.

I dette semester er der stadig lagt stor vægt på det produktive i form af 3 ugers værkstedsarbejde og 2 ugers feltarbejde på en redaktion. Der er herud­over et teorikursus, og der skal udføres en 3 ugers researchtung produktion (kaldet undersøgende journalistik blandt journalister). Semestret sluttes med et 3 ugers projekt hvor der reflekteres over journalistrollen og de journalistiske arbejdsprocesser.

På 2. modul kan man - ud over skriftmediet - også arbejde med radio eller tv.

Praktik
Efter 2. modul (1. kandidatmodul) skal man i et års lønnet praktik på en journalistisk arbejdsplads. Det er en forudsætning for at gå i praktik at man har de journalistiske færdigheder der skal til for at arbejde som journalistprak­tikant, f.eks. sans for den gode historie samt fær­digheder i researchme­toder, interviewteknik, vinkling og journa­listisk skrivning. Man lærer bl.a. at journalistisk arbejde kræver psykologisk sans og indlevelsesevne: Det er vigtigt at man kan tale med sine kilder både pr. telefon og personligt, og samtidig opnå et, for begge parter, positivt resultat.

I løbet af praktikperioden afholdes 4 praktikseminarer på RUC hvor der sker en løbende evaluering og bevidstgørelse i forhold til den læreproces man er midt i.

Når man er færdig med praktikken, er der fem muligheder i det sidste semester:

1) Specialeafhandlingen:
Specialeafhandlingen er den type der minder mest om et traditionelt akademisk speciale hvor man ud fra en problemformulering undersøger og behandler en fagligt relevant problemstilling ved hjælp af videnskabelige metoder og teorier. Der er ingen emnemæssige begrænsninger så længe problemstillingen er journalistisk relevant. Det kan f.eks. være pressehistorie, genrer og fortælleformer, kildekritik, nyhedskriterier, arbejdsprocesser og etik. Emnet skal dog altid godkendes af studielederen.

Specialeafhandlingen er oplagt at vælge for den der vil fordybe sig i og tilegne sig viden om et fagligt akademisk emne, og endvidere også oplagt for dem der evt. vil vælge en akademisk karriere, f.eks. ved senere at skrive en ph.d.-afhandling.

2) Produktionsspecialet:
Produktionsspecialet består dels af en produktion og dels af en tilhørende akademisk rapport. Det overordnede krav til produktionsspecialet er at der skal indgå et eller flere elementer af noget eksperimenterende og fornyende, f.eks. ved at eksperimentere med nye genrer, nye udtryksformer m.m., og det er derfor oplagt for dem der ønsker at være med til at forny og videreudvikle den journalistiske tradition.

Produktionen i specialet kan enten være en journalistisk medieproduktion eller et journalistisk koncept:
Den journalistiske produktion kan laves inden for alle journalistiske medier, og dens omfang er derfor afhængig af mediet og genren.

Det journalistiske koncept kan være vanskeligere at definere, men vil typisk bestå i en nærmere udarbejdet plan for eller oplæg til et nyt journalistisk tiltag. Det kunne f.eks. være et koncept for avisnyheder til børn, en public service-programflade for unge indvandrere eller et nyt stofområde. Konceptets omfang og udformning afhænger af formål og kontekst, men skal være udformet således at en potentielt aftager, f.eks. en redaktør, kan tage stilling til det. Konceptet kan evt. eksemplificeres med et enkelt produkt, f.eks. en artikel, men det er ikke et krav.

Den anden del af specialet er en akademisk rapport der på et metodisk og teoretisk grundlag analyserer og reflekterer over specialets produktion.

I produktionsspecialet vægtes forholdet mellem produktion og rapport med henholdsvis 2/5 og 3/5.

3) Specialeprojektet i researchtung journalistik:
Dette speciale består dels af en journalistisk produktion inden for området researchtung (undersøgende) journalistik og dels af en tilhørende akademisk rapport. Denne form for speciale er derfor oplagt for dem der vil arbejde journalistisk i dybden med en problemstilling som de f.eks. er stødt på i deres praktikperiode, men ikke har haft tid til at grave i.

Specialet består som den ene del af en færdig produktion i et givet medie. Den behøver ikke nødvendigvis være fornyende inden for genren eller området, men skal til gengæld leve op til de gængse professionskrav til grundig og seriøs undersøgende journalistik. Der stilles ikke bestemte krav til omfanget af produktionen, men det skal vurderes og begrundes i forhold til de gængse normer for det valgte medie.

Den anden del af specialet består af en akademisk rapport med en analytisk og reflekteret redegørelse for kildevalg, researchproblemer, sandhedskrav m.m. Produktionen indgår altså som empiri i rapporten, og det er et krav at man forholder sig analytisk og teoretisk reflekterende til de problemstillinger man har mødt undervejs i produktionen.

I specialeprojektet i researchtung journalistik vægtes forholdet mellem rapport og produktion ligeligt.

4) Integreret speciale:
Det er tilladt at gennemføre alle tre typer specialer som integreret speciale med dit andet fag hvis det ellers kan godkendes af begge fags studieledere. Det integrerede speciale bedømmes efter den nye studieordning med én samlet karakter. Der gives altså ikke som tidligere to karakterer, en på hvert fag.

Den integrerede specialeafhandling må maks. fylde 100 sider. Hvis det andet fag har et lavere maksimum, gælder dette plus 25 %, jf. RUC’s fællesregler.

Formidlende artikel
Det er et fælles krav for ALLE specialetyper at du skal skrive en artikel hvor du formidler specialet til en bredere offentlighed uden for universitetsverdenen. Det kan enten være en formidling af specialets hovedkonklusioner som helhed, eller det kan være særligt udvalgte pointer som har offentlighedens interesse.

Artiklen kan typisk være en kronik i en avis eller en artikel i et populærvidenskabeligt magasin. Der er ikke bestemte krav til omfanget af artiklen som må rette sig efter normerne for den valgte genre og det valgte medie. Artiklen indsættes i specialet og afleveres sammen med dette.

5) Almindeligt modul 3-projekt

Hvis du ikke ønsker at skrive speciale på Journalistik, skal du afslutte modul 3 med et almindeligt projekt og gå til mundtlig eksamen.

Du kan vælge mellem to typer af projekter:
1) En projektrapport om et journalistisk emne.
2) En journalistisk produktion med en tilhørende rapport.
Projektrapporten bedømmes som enhver anden RUC-rapport som et akademisk arbejde, og den skal derfor opfylde de almindelige videnskabelige krav til f.eks. problemformulering, teori, metode, empiri, argumentation, relevant fagterminologi og dokumentation. Hvis projektrapporten hører sammen med en produktion, gælder de samme krav, dog med hensyntagen til den mindre tid og det mindre omfang.
Hvis du vælger at lave et produktionsprojekt, skal rapporten forholde sig til produktionen og reflektere teoretisk over de problemstillinger du er stødt ind i undervejs i processen. Produktionen kan udarbejdes inden for alle journalistisk relevante medier, og dens omfang bestemmes af normerne inden for det pågældende medie og den valgte genre. 

Problemorienteret projektarbejde
Journalistuddannelsen er lagt an på det problemorienterede pro­jektarbejde som altid har været et kendetegn for RUC.

Meget af arbejdet på Journalistuddannelsen foregår derfor i redaktionsgrupper hvor man ud fra sin faglige viden og indsigt ar­bejder journalistisk med udgangspunkt i aktuelle, samfundsrele­vante emner inden for økonomi, politik, miljø, kultur, forbruger­spørgsmål m.m.

Formålet med at arbejde i grupper er at træne det redaktio­nelle samarbejde, dvs. med udgangspunkt i et problem at få krea­tive idéer til gode historier, vinkling og research, planlægning, ar­bejdsfordeling m.m. - og bagefter at lære kunsten at evaluere hin­andens produktioner så det bliver endnu bedre næste gang.

Men samtidig skal man lære inden for de redaktionelle ram­mer at arbejde selvstændigt med sin historie - selv researche, selv interviewe, selv skrive osv. I alle forløbene er derfor indlagt eva­lueringer af de studerendes selvstændige produkter.

Endelig er det vigtigt at man lærer at reflektere over egen praksis. Derfor bliver der i forløbene lagt stor vægt på analyser og diskussioner af egne produktioner, diskussioner med journali­stiske gæstelærere og - ikke mindst - de rapporter hvor man teo­retisk reflekterer over egen produktion og egne metoder.

Et fuldtidsstudium
Journalistik er et fuldtidsstudium, og fagets opbygning betyder bl.a. at man skal regne med at være meget til stede på uddannel­sen. Der er en lang række værkstedsforløb med obligatorisk tilstedeværelse, obligatoriske op­gaver og deadlines, og en række opgaver og øvelser der skal udfø­res under værkstedsforløbene.