Studievejledningen på Journalistik
![]() | Christian Grunert Pedersen | ||
| Studievejleder Journalistik | |||
| jour-studievejledningen@ruc.dk | |||
Telefon: (+45) 31479636 el. 46743695
I FAQ'en finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål. Skulle du ikke finde svar på dit spørgsmål eller stadig være i tvivl, er du altid velkommen til at skrive en mail eller ringe.
OBS! RESTPLADSER EFTERÅR 2012:
Pga. en del afmeldinger kan RUC tilbyde 24 restpladser på bachelormodulet på Journalistik næste semester.
Restpladserne kan søges af studerende, der opfylder følgende kriterier:
-er optaget på et basisstudium pr. 1.9.2008 eller senere uden tilsagn til Journalistik
-har bestået min. basisstudium (og har ikke bestået hele bacheloruddannelsen)
-har bestået specialkurset til Journalistik
I fald der er flere ansøgere end restpladser, vil pladserne blive fordelt efter gymnasial kvotient, dvs. dit gennemsnit inkl. eventuel 'bonus for hurtig studiestart' (hvis du var berettiget til denne bonus, dengang du blev optaget på basis).
Hvis du opfylder ovenstående kriterier og er interesseret i at påbegynde bachelormodulet på Journalistik i efterårssemestret 2012, skal du tilmelde dig faget i fagtilmeldingen på Portalino.
Hold øje med nyhedsbrevet!
Åbningstider og telefontid:
Onsdage kl. 13-16. (Ønsker du en personlig samtale, bedes du ringe og aftale en tid med mig).
Studievejledningen holder til i lokale 40.3.32 (kontoret ved siden af Merete).
Hvad kan du bruge en studievejleder til?
Som studievejleder kan jeg hjælpe dig med spørgsmål om alt mellem himmel og jord i forbindelse med at studere på journalistik. Det kan for eksempel være om projektskrivningen, din gruppe, udvekslingsophold, vejledning i fortolkningen af studieordningen, eksamensregler, meritsager, dispensationspraksis, praktik, kombinationer eller andet. Hvis jeg ikke har svar på rede hånd, kan jeg finde ud af hvem på RUC, du skal tale med.
Du er også velkommen til en snak om eventuelle problemer, du måtte have på studiet. Jeg har tavshedspligt, så vores samtale er 100 procent privat.
Læser du endnu ikke Journalistik og overvejer du at gøre det, så kan jeg hjælpe med at informere om studieliv, studieform og optagelseskrav på Journalistik (NB: Der er pt. lukket for eksternt optag på Journalistik - læs mere i FAQ'en).
