1-fags-kandidatuddannelsen i Kommunikation
Studieordning
Du kan downloade "Studieordning for den fagintegrerede kandidatuddannelse i Kommunikation" (1-fags-kandidatuddannelsen i Kommunikation) her:
Roskilde Universitet udbyder fra efterårssemesteret 2013 en ny variant af sin kandidatuddannelse i Kommunikation. Det drejer sig om en 2-årig kandidatuddannelse, hvor der ud over de kommunikationsfaglige kerneområder, lægges særlig vægt på brugen af digitale medier i forbindelse med intern og ekstern strategisk organisations-kommunikation. Det eksisterende kombinationsfag – hvor vægten især ligger på formidling af faglig information og planlagt kommunikation – fortsætter uændret.
Hvad er det nye?
Der er tale om en videreudvikling af kombinationsfaget, og den adskiller sig på 3 væsentlige punkter fra dette:
1) Kandidatuddannelsen er 2-årig, og skal ikke kombineres med et andet kandidatfag.
2) Den kommunikationsfaglige tilgang er grundlæggende den samme, men der fokuseres på intern og ekstern strategisk organisationskommunikation i virksomheder, institutioner, foreninger og lign. Og de tidsmæssige rammer giver mulighed for fordybelse i såvel kommunikationsteori som kommunikativ praksis.
3) Den 2-årige kandidatuddannelse retter sig i særlig grad mod brugen af digitale medier inden for strategisk organisationskommunikation, herunder kontakt med brugere og kunder, formidling af information, videndeling og samarbejde mellem relevante aktører, digital interaktion og lign. Den nødvendige viden om de digitale mediers teori og praksis introduceres som en integreret del af kandidatfaget i samarbejde med faget Datalogi på RUC.
Formål
Det overordnede formål med uddannelsen er at give de færdige kandidater praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne planlægge, administrere, tilrettelægge og vurdere kommunikations- og informationsopgaver for virksomheder, institutioner, foreninger og lign.
Kontakt
Studieleder Lisbeth Thorlacius
Tlf.: 4674 3807
Mail: lisbetht@ruc.dk
Uddannelsesfuldmægtig
Louise Weinrich
Tlf. 4674 3578
Mail: louisew@ruc.dk