Projekttyper i matematik
På Matematik er der gennem uddannelsen tre forskellige former for projekter;
Modelprojektet
Her beskæftiger man sig med matematiske modeller for genstandsområder uden for matematikken selv – der kan både være tale om en undersøgelse og vurdering af eksisterende modeller og om en selvstændig opstilling og analyse af nye modeller. (Modelprojektet skal laves under bachelormodulet)
Videnskabsfagsprojektet
Her beskæftiger man sig med matematikken som videnskabsfag og i den forbindelse belyser dens videnskabsteoretiske status, dens historiske udvikling eller dens samfundsmæssige placering.
Professionsprojektet
Professionsprojektet, som altid ligger i 2. kandidatmodul, findes i tre varianter:
- Formidler-varianten hvor man beskæftiger sig med formidling af og/eller undervisning i matematik,
- Modelbygger-varianten hvor man udfører en konkret modelleringsopgave, og
- Forsker-varianten hvor man beskæftiger sig med matematisk forskning.