Forskning og faget
Ole Andersen
Økotoksikologi
For at beskytte sig mod giftige stoffer har organismer udviklet enzymer, der kan omsætte mange forskellige stoffer. Derfor kan mennesker omsætte nye industrikemikalier og lægemidler med enzymer, vi har til et andet formål, nemlig udskillelse af stoffer fra vores naturlige miljø. Jeg undersøger skæbne og effekter af giftige stoffer i miljøet med analytisk kemiske, fysiologiske, biokemiske, molekylærbiologiske og genetiske metoder. Nogle af stofferne er kræftfremkaldende eller kan forstyrre naturlige hormonprocesser. Derved er forskningen relevant i relation til alvorlige sygdomme som kræft og forstyrrelse af kønsudviklingen.
Tove Atlung
Bakteriers DNA replikation
Genregulering og stressrespons i bakterier
Jeg interesserer mig for, hvordan bakterier tilpasser sig skiftende miljøpåvirkninger ved at regulere udtrykket af deres gener. Det, der specielt optager mig, er mekanismerne i signalvejene, der via DNA bindende proteiner påvirker transskriptionen. Jeg arbejder især med regulering af gener i relation til cellecyklus og DNA replikation, men også med det generelle stress-respons, hvor bakterierne forbereder sig på fremtidige skadelige påvirkninger f.eks. i form af mavesyre eller UV lys.
Henning Bjerregaard
Hormonal regulering af stoftransport over epitelceller
Epitelceller udgør den ydre grænse mellem organismen og dens omgivelser. Udveksling af nærings- og affaldsstoffer gennem specielle organer som lungen, mave- tarmkanalen, nyren og kirtler udgør den væsentligste betingelse for opretholdelse af livet for højerestående dyr. Til undersøgelse af hormonal regulering af stoftransport over epiteler anvendes cellekultur-modeller for tætte epiteler, hvor stoftransport sker gennem og ikke imellem cellerne.
Louise T. Dalgaard
Bekæmpelse af sukkersyge ved beskyttelse af insulin-producerende celler
I mit laboratorium forsker vi i de mekanismer, der får de insulin producerende celler i bugspytkirtlen til at fejle under udvikling af sukkersyge. Det gør vi for at finde nye måder at beskytte bugspytkirtlens beta-celler på, så det kan blive muligt at forhindre udvikling og forværring af diabetes. Vi identificerer gener, som reguleres af blodsukker-niveauerne og som også får beta-cellerne til at fungere dårligt. Kan vi hæmme op-reguleringen eller funktionen af disse, kan det bruges som behandlingsmål for sukkersyge.
Håvard Jenssen
Antimikrobielt drug design
I mit laboratorium forsøger vi at udvikle nye antimikrobielle medikamenter, der kan benyttes til behandling af infektioner fra multi-drug resistente bakterier. Vores drug-kandidater er designede vha. computer- modeller og bygget i laboratoriet, hovedsagelig med tanke på at efterligne små naturlige proteiner. Molekylernes effekt bliver testet på et panel af bakterier, virus og parasitter.
Cathy Mitchelmore
Bestemmelse af genfunktion i Alzheimers sygdom og kræft
Hvad bestemmer liv eller død for en celle? I Alzheimers patienter dør nerveceller, i kræftknuder deler cellerne sig ukontrolleret. Min forskning er fokuseret på et gen, som ser ud til at spille en rolle i begge processer. Denne viden kan anvendes i udvikling af nye strategier til behandling og diagnose.
Ole Skovgaard
Next generation sekvensbestemmelse og kontrol af DNA replikation
Bestemmelse af DNA og RNA sekvenser er en hjørnesten i moderne molekylær og medicinal biologi. I mange år har man øget kapaciteten for sekvensbestemmelse ved at optimere og automatisere kendte teknikker. I de seneste år er der kommet en række helt nye teknikker til, der fuldstændig har brudt grænserne for hvad man kan forestille sig at sekvensbestemme. Jeg arbejder med såvel udvikling af programmer til analyse af de nye sekvens-data (se http://milne.ruc.dk/R2R/) og kombinerer dette med min mangeårige interesse for kontrol af DNA-replikation i håb om at afdække nye fundamentale biologiske principper.
Jesper Troelsen
Tarmens transkriptionsfaktorer
Tarmceller dannes hele tiden fra stamceller, som også findes i tarmen. En typisk tarmceller lever kun 3-4 dage, før den dør. I løbet af denne periode undergår tarmcellerne en modningsproces, hvor en række proteiner, der nødvendige for tarmens funktion, produceres. Det er f.eks. fordøjelsesenzymer og transport-proteiner, der sørger for optagelse af næringsstoffer. Vi undersøger, hvordan gen-regulerende proteiner, såkaldte transkriptionsfaktorer, regulerer modningsprocessen af tarmcellerne, da forstyrrelser af modningsprocessen kan føre til sygdomstilstande, som eksempelvis tyktarmskræft og tarmbetændelse.
Ole Vang
Hvorfor er frugt og grønsager sunde?
I bær, vindruer og særligt rødvin findes resveratrol mens indoler kommer fra kålgrønsager. Begge stoffer er kendt for at kunne mindske risikoen for kræft og andre livsstilssygdomme så som hjerte-kar sygdomme og diabetes. Mit laboratorium har fokus på at finde ud af, hvordan disse stoffer virker i menneskelige celler. Hvilke mekanismer er involverede?
Hans Ramløv
Med koldt blod
Vekselvarme dyr, der er ofte i temperaturer under frysepunktet, har udviklet en række biokemiske og fysiologiske tilpasninger til at overleve dette. En del af dyrene tåler, at store dele af deres kropsvæske fryser til is (hos nogle op til 85%) og nogle tåler temperaturer ned til -50°C, uden at der dannes is i kropsvæsken. Vi undersøger, hvilke af disse tilpasninger, der findes hos f.eks. insekter, fisk og padder. Et af de vigtigste emner for vores forskning er undersøgelser af struktur og funktion i antifryseproteiner (AFP) fra ovennævnte dyr. AFP er en unik gruppe proteiner, der kan genkende og binde sig til isoverflader, hvorved iskrystallernes vækst hæmmes. I anvendelsesmæssig sammenhæng håber vi at kunne medvirke til hæmning af islignende propper i oliepipelines, til konstruktion af isafvisende overflader samt til forbedring af nedfrysningsteknikker både inden for fødevare- og medicinalindustri.