Kandidatuddannelsen i Miljøbiologi læses på fjerde og femte studieår. Da Miljøbiologi skal kombineres med et andet fag, er studieaktiviteterne i Miljøbiologi normeret til at vare ét år (60 ECTS point). De studerende planlægger selv om de vil læse det ene kandidatfag færdigt før de starter på det andet, eller om de ønsker at læse de to fag sideløbende. Under alle omstændigheder er det en god idé at tale med studielederen før man går i gang, så man ikke risikerer at få forlænget sin studietid pga. sammenfald i kursusudbud o.lign. På Miljøbiologi foregår undervisningen på Engelsk og består af kurser og projektarbejde.

I øjeblikket udgøres kandidatuddannelsen i Miljøbiologi af fire kurser (hvert á 7,5 ECTS, 30 ECTS i alt) samt af et eller to projekter (i alt 30 ECTS). Kursusudbuddet varierer en smule fra år til år, men der udbydes altid mindst to kandidatkurser per semester, og der foreligger altid en kursusplan for en periode af to år frem i tiden. Dermed kan den kandidatstuderende fra start planlægge hvilke kurser han/hun vil tage i løbet af uddannelsen.

Kursusoversigt (Kandidatuddannelsen):

Ecotoxicology 1 - Principles and Practice (7,5 ECTS). Kurset udbydes i visse efterårssemestre. Kurset består af en teoretisk del samt et 5-dages laboratoriekursus. Kurset giver en introduktion til studiet af toksiske effekter i økologiske systemer, relevant toksikologisk og økologisk teori, samt principperne bag "Økologisk Risikoanalyse" og myndighedernes godkendelse af kemiske stoffer. Læs mere om "Ecotoxicology - Principles and Practice" her

Ecotoxicology 2 – Ecological Relevance (7,5 ECTS). Kurset udbydes i visse forårssemestre. Kurset består af en teoretisk del samt et 5-dages laboratoriekursus. Kurset skal give et kendskab til de processer, der påvirker toksiske stoffers omsætning og skæbne i naturen, samt metoder til ekstrahering og analyse af toksiske stoffer. Læs mere om "Ecotoxicology – Ecological Relevance" her

Energy and Element Cycling in Ecosystems (7,5 ECTS). Kurset udbydes i visse forårssemestre. Kurset består af en teoretisk del samt et 5-dages feltkursus. Kurset skal give de studerende kendskab til stof- og energikredsløb i økosystemer med fokus på biogeokemiske processer og de underliggende mekanismer.  Læs mere om "Energy Flow and Element Cycling in Ecosystems" her

Applied Ecology (7,5 ECTS). Kurset udbydes i visse efterårssemestre. Kurset er teoretisk og praktisk og omhandler den praktiske anvendelse af faget økologi. Kurset giver forståelse for, hvorledes faget Økologi finder praktisk anvendelse i samfundet, eksempelvis indenfor ressourcebiologi og miljøovervågning. Læs mere om "Applied Ecology" her

Ecophysiology (7,5 ECTS). Kurset udbydes i visse efterårssemestre. Kurset er et teoretisk kursus omhandlende dyr og planters tilpasninger til ekstreme miljøer (f.eks. ørkener, polare områder, overgangszoner mellem land og vand). Kurset sigter på at give den studerende kendskab til hvilke fysiologiske og morfologiske tilpasninger dyr og planter har udviklet for, at kunne klare sig i disse miljøer. Læs mere om "Ecophysiology" her

Coastal Ecology and Human Impacts (7,5 ECTS). Kurset udbydes i visse forårssemestre. Kurset består af en teoretisk del samt et række 1-dages ekskursioner. Kurset skal give de studerende kendskab til de vigtigste organismer og processer i forskellige typer af kystnære økosystemer. Desuden fokuseres der på hvordan mennesket påvirker sådanne økosystemer. Læs mere om " Coastal Ecology and Human Impacts" her

Community Ecology (7,5 ECTS). Kurset udbydes hvert efterårssemester. Kurset er teoretisk og praktisk.  Målet er at give de studerende kendskab til teorier og begreber indenfor populationsøkologi, og at træne den studerende til at designe og gennemføre indsamlings-programmer. Desuden udarbejdes en selvstændig essayopgave om et emne indenfor Community Ecology. NB – dette kursus kan kun følges af studerende, som ikke har fulgt bachelorkurset ”Populationsbiologi”. Læs mere om "Community Ecology" her

Integrated Physiology (7,5 ECTS). Kurset udbydes hvert forårssemester. Målet er at give de studerende kendskab til centrale emner indenfor dyre- og plantefysiologi. Kurset bestå af en teoretisk del samt et 2-dages laboratoriekursus. Desuden udarbejdes en selvstændig essayopgave om et nærmere givet emne indenfor fysiologi. NB – dette kursus kan kun følges af studerende, som ikke har fulgt bachelorkurset ”Animal & Plant Physiology”.  Læs mere om "Integrated Physiology " her

Projektarbejde og Speciale:

På kandidatuddannelsen i Miljøbiologi skal den studerende enten gennemføre to mindre projekter (hver á 15 ECTS) eller et større projekt (á 30 ECTS).

To mindre projekter vælges hvis den studerende:

• ønsker at lave specialet i sit andet fag og ikke i Miljøbiologi.
• ønsker at lave et mindre, kombineret speciale i Miljøbiologi og sit andet fag ved at anvende 15 ECTS fra hvert fag (samlet specialestørrelse 30 ECTS). Før specialet påbegyndes, udføres et mindre projekt (15 ECTS) i Miljøbiologi.

Et større projekt (Specialet) vælges hvis den studerende:

• ønsker at lave et rent speciale i Miljøbiologi (svarende til 30 ECTS).
• ønsker at udføre et større kombineret speciale i Miljøbiologi og sit andet fag (hvert fag bidrager da med 30 ECTS, og specialet andrager i alt 60 ECTS). 

Kort om de forskellige typer af projekter:

1. kandidatprojekt (15 ECTS). Projektet udføres som et mindre forskningsprojekt i grupper á 3-4 studerende pr. gruppe. Projektarbejdet skal give mulighed for fordybelse i en Miljøbiologisk problemstilling, og skal derudover træne den studerende i naturvidenskabelig metode, herunder, foruden de punkter der blev nævnt under bachelorprojektet også; "korrekt anvendelse af miljøbiologiske metode", "skabelse af empirisk grundlag" og "statistisk databehandling".

2. kandidatprojekt (15 ECTS). Projektet udføres som et selvstændigt forskningsprojekt i grupper á 1-3 studerende. Det forventes at arbejdet på 2. kandidatprojekt repræsenterer et højt fagligt niveau, der forbereder den studerende på at kunne udføre egentligt forsknings-, formidlings- eller forvaltningsarbejde.

Specialet (15 eller 30 ECTS fra Miljøbiologi). Dette projekt repræsenterer typisk specialet i Miljøbiologi, men fungerer alternativt som et "normalt" projekt for studerende, der ønsker at lave speciale i deres andet overbygningsfag. Mulighederne er følgende:

• Eksperimentelt speciale i miljøbiologi (30 ECTS),
• Integreret speciale (30 ECTS fra miljøbiologi og 30 ECTS fra andet fag, 60 ECTS i alt)
• Ikke eksperimentelt integreret speciale (15 ECTS fra miljøbiologi og 15 ECTS fra andet fag, 30 ECTS i alt)

 Læs mere om specialet her.

Illustration over mulige projektkombinationer på kandidatuddannelsen.