Fagets opbygning og indhold
Molekylærbiologi består af 3 moduler á et halvt års varighed, og faget læses i kombination med et af RUC’s andre fag.
På RUC kan du læse Molekylærbiologi på både bachelor og kandidatniveau. Som for de fleste andre studier på RUC gælder det, at man skal læse Molekylærbiologi i kombination med et andet fag (f.eks. Medicinalbiologi, Kemi, Miljøbiologi, osv.), og som for alle andre fag på RUC skal du først gennemgå et to-årigt basisstudium som en del af bachelor-uddannelsen. Molekylærbiologi begynder med et grundlæggende forløb på bacheloruddannelsen, hvor man gennem kurser får et bredt kendskab til de centrale begreber, teorier og metoder inden for molekylærbiologi, biokemi og genetik. Du skriver også et projekt om en selvvalgt molekylærbiologisk problemstilling inden for et af områderne biokemi, genetik, cellebiologi eller mikrobiologi.
Molekylær Cellebiologi eller Bioinformatik
Efter det grundlæggende forløb kan du vælge mellem to hovedlinjer: Molekylær Cellebiologi eller Bioinformatik.
Hovedlinjen Molekylær Cellebiologi giver en faglig fordybelse i cellebiologi, molekylærbiologi og dele af fysiologien. Du følger dels et teoretisk kursus i cellebiologi, dels et eksperimentelt kursus i bioteknologi, ligesom der trænes i planlægning, udførelse og fortolkning af forsøg.
På hovedlinjen Bioinformatik får du mulighed for faglig fordybelse i problemstillinger inden for fagområdet bioinformatik. Du følger to teoretiske kurser, der bl.a. giver en indføring i cellebiologi og træner i forståelsen af bioinformatiske problemstillinger og anvendelse af bioinformatiske redskaber.
Begge hovedlinjer omfatter derudover et antal valgkurser samt et udvidet projektarbejde, evt. speciale, der giver mulighed for videnskabelig fordybelse inden for et område med hel eller delvis tilknytning til molekylærbiologi, biokemi, bioinformatik, genetik eller cellulær fysiologi.
Valgkurserne for de to linjer omfatter bl.a. udvidet eukaryot cellebiologi, human- og animalfysiologi, bakteriefysiologi, bioinformatik og eksperimentel cellebiologi.
Du kan finde mere information om studiet i: