Studiemiljøet i P11

Pædagogik og Uddannelsesstudier er et forholdsvist lille fag på RUC med ca. 300 indskrevne studerende, hvilket er med til at skabe et godt, levende og nærværende studiemiljø.

Her på faget lægger vi stor vægt på studiemiljøet, da det indvirker på både de sociale og faglige læreprocesser. Stedet er karakteriseret ved at ’åbne’ døre som skaber en tættere forbindelse mellem forskere og studerende.

De studerende har adgang til grupperum, computerrum, studenterkøkken, specialerum og undervisningslokaler. Lokalerne er alle (undtagen specialerummene) til fri afbenyttelse for alle studerende på faget.

RUC's generelle studiemiljøbeskrivelse

Du kan bl.a. læse om hvilke faciliteter universitetet udbyder, husene på RUC som din base, studenterindflydelse etc.

Derudover er der også mulighed for overnatning og brusebad, hvis nogen ønsker at arbejde ud på de sene nattetimer. Grupperummene bliver brugt flittigt på faget både i forbindelse med undervisning og til gruppearbejde.

Der er god tradition for at de studerende spiser frokost sammen i køkkenet i pauserne. I køkkenet er der fri adgang til alt fra bordtennisbat til fodbold, hvis man trænger til at klare tankerne i løbet af dagen.

Projektgrupper er en vigtig del af det sociale studiemiljø på Psykologi. Grupperne er ikke kun sammen i dagtimerne på RUC – mange holder hyggelige middage og tager på arbejdsweekender, både med henblik på det faglige og sociale.

Hvert semester nedsættes også et gruppedannelsesudvalg på hvert modul, som sammen med studievejlederen og undervisere fra lærerteamet organiserer gruppedannelsesprocessen i starten af semestret. Der opfordres til at alle studerende gennemfører deres projektarbejde i en projektgruppe, da det erfaringsmæssigt resulterer i bedre projekter og konstruktive læreprocesser. Samtidigt giver projektgrupper med to eller flere deltagere de bedste vejledningsforhold for de studerende. 

Derudover er der tradition for at nedsætte et fest- og caféudvalg på tværs af modulerne. Udvalgene er med til at skabe et aktivt studenterliv og giver de studerende mulighed for at præge faget. Nogle semestre har der også været arrangeret fagcafeer, læsegrupper, julefrokoster, sommerfester og lignende.

Der er et levende specialemiljø, hvor mange studerende har et specialekontor, og der etableres specialenetværk til faglig og social sparring hvert semester.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: 46742000 / e-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
CVR-nr: 29 05 75 59
SE-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“RUC bliver 40 år - og det skal fejres“

Vær med til at skabe festskriftet på derfor.ruc.dk