Undervisning på Pædagogik og Uddannelsesstudier

Projekteksempler

Du kan her søge efter projekteksempler med Pædagogik og Uddannelsesstudier som  fagkombination i Roskilde Universitetsbibliotek's (RUB) database.

Undervisningens formål
Faget Pædagogik og Uddannelsesstudier beskæftiger sig med læreprocesser i deres formelle og uformelle organiseringer i og uden for etablerede uddannelsesinstitutioner, belyst i deres samfundsmæssige sammenhæng.

Faget har som sit formål, at den studerende bliver i stand til på et kritisk, videnskabeligt grundlag at analysere, reflektere og handleperspektivere læreprocesser, pædagogiske praksisformer og uddannelser på baggrund af fagets teorier og metoder. 

I faget skal den studerende arbejde problemorienteret og samfundsrelateret med at etablere en teoretisk og metodisk forståelse af forholdet mellem læreprocesser og disses organiseringer, herunder uddannelser og andre pædagogiske institutionaliseringer.

Den studerende skal herigennem kunne placere - og orientere sig i
- pædagogikkens og uddannelsesforskningens teoridannelser
videnskabsteoretisk, videnssociologisk, metodisk og faghistorisk.

Projektarbejde
Projektarbejdet er en arbejdsform, der giver de studerende mulighed for at fordybe sig i et afgrænset område inden for de psykologiske perspektiver og temaer, som behandles på modulerne. I projektarbejdet består fordybelsen i, at de studerende i projektgrupper arbejder teoretisk og metodisk med konkrete faglige problemstillinger. Projektarbejdet er også en studieform, der har til formål at skabe den form for læring, der er et resultat af en forskningsbaseret undervisning. Den består i en viden om og færdighed i anvendelsen af de generelle værktøjer, der knytter sig til en videnskabelig arbejdsform: Problemafklaring, litteratursøgning, teori- og metodeovervejelser, analyse, diskussion mv.

Det er først og fremmest selve læreprocessen, kompetenceudviklingen og deltagernes refleksioner i den forbindelse, der er centrale i projektarbejdet. Det er derfor i højere grad projektforløbet som helhed, frem for den endelige projektrapport, der menes, når der skrives "projektarbejde".

Seminar
Studieformen på Pædagogik og Uddannelsesstudier er overvejende baseret på problemorienteret projektarbejde i grupper. Derudover tilbydes seminarer. Arbejdsformen på seminarerne er inspireret af en 'klyngearbejdsform'. Det betyder at der vil være en blanding af undervisningselementer som forelæsninger, gruppearbejde, diskussion og studenterundervisning. 'Klyngerne' består af mindre hold af 20-30 studerende.     

Undervisning og forskning
Der søges en tæt sammenhæng mellem de forskellige studieaktiviteter i løbet af semesteret. Derudover er undervisningen på faget tæt knyttet til den forskning der foregår på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.

Feltarbejde
Empiriske undersøgelser vægtes højt på faget og gennem uddannelsen er der krav om, at man på mindst et af sine kandidatmoduler laver feltarbejde. Det kan være i form af observationer, interviews, aktionsforskning, spørgeskemaundersøgelse og lignende, eller en kombination af flere metoder.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4