Performance-design kan indgå i en bacheloruddannelse (i alt 3 år) eller en kandidatuddannelse (2 år efter afsluttet bacheloruddannelse). I bacheloruddannelsen indgår et to-årigt basisstudium, som kan være et af RUCs 4 basisstudier.

Både på bachelor-niveau og på kandidat-niveau skal faget kombineres med et andet fag. Dette kan være et af RUCs øvrige fag eller et fag gennemført ved et andet universitet ("eksternt fag").

For studerende, der er optaget på RUC før sommeren 2005, er det muligt at gennemføre bacheloruddannelsen alene med faget Performance-design (1-fags-bachelor).

Efter basisstudiet er uddannelserne på RUC organiseret i "moduler", dvs. studienheder af et halvt års varighed (30 ECTS). Et modul omfatter et projektarbejde, som fremlægges ved den afsluttende moduleksamen og en række kurser, som typisk bedømmes ved interne prøver.

Faget Performance-design omfatter i alt 3 "moduler": Bachelor-modulet og 1. og 2. kandidatmodul.

Se også den nærmere beskrivelse af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen. Se endvidere kombinationsmulighederne.

Fagligt indhold

De studerende skal i faget Performance-design:

• Lære at analysere og vurdere konkrete performances og kulturelle events med særligt henblik på deres formål, organisation, tilrettelæggelse og indhold og deres forhold til publikum.
  
  

• Lære at planlægge, tilrettelægge og afvikle performances og kulturelle events med særlig vægt på sammenhængen mellem formål, indhold, udnyttelse af lyd, lys og rum, æstetiske former og inddragelse af publikum.
  
  

• Tilegne sig performance-teori, herunder teorier om æstetik, dramaturgi, iscenesættelse, lyd-design, lys-design og performative rum.
  
  

• Kende til teori og praksis inden for design, kreative processer, konceptudvikling og lign.
  
  

• Kende brugen af praktiske og tekniske hjælpemidler til planlægning, implementering og afvikling af live performances og kulturelle events.
  
  

• De studerende skal i kandidatuddannelsen opnå et sådant kendskab til de institutioner og virksomheder, de arbejder med under uddannelsen, at de kan indgå i et koncept-team og/eller et produktions- og afviklingshold i samarbejde med professionelle kunstnere, fagfolk, teknikere og producenter.
  
  

• De studerende skal desuden i kandidatuddannelsen tilegne sig grundlæggende viden om juridiske aspekter af performance-design, herunder ophavsret og rettighedsforvaltning.
  
  

Introduktion til Performance-design

Modulet skal give de studerende en grundlæggende viden om de problemer der knytter sig til udvikling, produktion, analyse og vurdering af forskellige former for performance-design. Der lægges vægt på elementære begreber, teorier og metoder samt praktiske færdigheder i arbejde med auditive, visuelle og andre sensoriske aspekter af performances og kulturelle events, herunder lyd, lys og rum.

Modulet omfatter 3 obligatoriske kurser:

Designpraksis og projektledelse

Formålet med kurset er at lære de studerende at designe en event eller performance.

Kurset giver deltagerne grundlæggende færdigheder i designpraksis og projektledelse. Ved designpraksis forstås konceptudvikling og praktisk arbejde med brug af auditive, visuelle og rumlige udtryksformer i events og performances. Projektledelsesdelen omfatter organisation, planlægning og afvikling, samt finansiering.

I kurset indgår øvelser i visuel, klanglig og rumlige iscenesættelse til illustration og konkretisering af kreative koncepter for events og performances. Disse øvelser afvikles i sammenhæng med intensivforløb i brug af lyd og lys i henholdsvis scene- og udstillingsrum. Det tilstræbes desuden at de studerende tilbydes muligheden for intensive suppleringskurser i relevante software-programmer.

Analyse og Dokumentation

Kurset giver deltagerne færdigheder i at analysere hvordan events og performances er skabt, og hvordan produktionen er forankret i et produktionsfelt. Med brug af konkrete cases belyses forskellige praksisser og vilkår for at designe events og performances inden for forskellige kunstscener, underholdnings- og oplevelsesindustrier.

Der indgår diskussioner af hvad man som performance-designer kan og bør analysere (analysegenstand og -formål). Centrale aspekter er produktet, dets tilblivelse, idégrundlag og publikum. Analyserne vil således både se på iscenesatte udtryk og publikums sanseerfaringer og reaktioner på disse udtryk. Kurset giver deltagerne  forudsætninger for at inddrage publikumsforståelse i planlægning og videreudvikling af performances og events. I kurset indgår praktisk arbejde med registrering og gengivelse af oplevelse af udvalgte eksempler på performances og events.

Kursets fundament er brugen af metoder til analyse og dokumentation. Metoderne introduceres og anvendes i praksis af både kursuslæreren og de studerende. Der trækkes på relevante sider af performance studies og æstetiske fag.

Performance teori

Kurset i performanceteori skal give en indføring i fagets grundlæggende begreber og metodisk-teoretiske fundament, herunder dets position i forlængelse af diverse fagtraditioner og dets unikke placering som et delvist professionsrettet fag, der primært sigter mod at levere kvalificeret arbejdskraft til oplevelsessektorer og kulturelle erhverv i Danmark. Der tages udgangspunkt i performance studies, der bruges til at skabe en forståelse af performances og events, herunder hvordan de konstitueres i tid, sted og rum, og disse performance-genrers status i en mediekultur, hvor en performance har en særlig værdi i forhold til teknologisk medieret kommunikation og samtidig er genstand for en sådan mediering på fx mobiltelefoner og internet (e-performances). Forståelsen omfatter den kunstnerisk-organisatoriske side (produktionssiden) og publikumskultur og oplevelse (forbrugssiden). Ovennævnte aspekter kobles til designbegrebet og designpraksis, som introduceres med henblik på at afklare, hvad performance-design er for en slags videnskab.

Projekt

Modulet omfatter endelig et afsluttende projektarbejde med et emne og en problemstilling valgt af den studerende selv indenfor modulets rammer. Projektet skal demonstrere at de studerende kender og kan anvende relevant performance-teori og skal omfatte en konkret designet og udført performance eller kulturel event.

Teoretiske, metodiske og praktiske problemer i performance-design

Første kandidatmodul består af to kurser à 7,5 ects (hvoraf det ene er det obligatoriske kursus "Æstetik & Design) og et projekt på 15 ects - i alt 30 ects. Der stilles højere krav til det faglige niveau, og der er mulighed for mere individuel specialisering, bl.a. fordi der er større valgfrihed i kurserne. Der er kun ét obligatorisk kursus, nemlig "Æstetik og design.”

Modulet skal give de studerende mere dybtgående viden om de problemer og muligheder der knytter sig til performance-design. Der lægges vægt på teoretisk og praktisk indføring i auditiv og visuel æstetik, scenografi, dramaturgi og performance, samt proces- og konceptudvikling, herunder innovations- og iværksætterproblematikker. Hertil kommer særlige organisations- og ledelsesformer af relevans for området.
Kurser

Modulet omfatter teoretiske, metodiske og praktiske kurser med en samlet vægt på 15 ECTS.

Det er muligt at vælge kurser der udbydes ved andre fag på RUC eller på andre uddannelsesinstitutioner. Studielederen skal på forhånd godkende sådanne valg, herunder påse at de m.h.t. niveau og omfang svarer til fagets krav.

Det obligatoriske kursus er ”Æstetik og design”.

Æstetik og design

Æstetik er læren om det sanselige og har en lang historie bag sig. Æstetik har  de seneste år fået en ny aktualitet (Friberg & Bisgaard), hvor designet af æstetiske erfaringer i stigende grad synes at være allestedsnærværende – i fx i byrummet, i samfundsplanlægning, indenfor markedsføring og i forskellige former for oplevelsesdesign.

Traditionelt har æstetikken været privilegeret kunstarterne (Kjørup) og været kunst for kunstens skyld – den såkaldte l’art pour l’art. I takt med at avantgarde-bevægelse i det 20. århundrede ønskede at ophæve kunsten i hverdagslivet, bliver kunsten gradvist orienteret mod hverdagslivet, det sociale og træder i flere tilfælde ud af sin institutionaliserede ramme – fx museerne og koncertsalene.

Vendingen mod hverdagslivet og det sociale ser vi ligeledes i de seneste års relationelle, sociale og aktivistiske kunst (Bourriaud), i oplevelsesæstetiske designs (Jantzen, Vetner, Bouchet) og i markedsføring gennem events som fx flash mobs, leg og spil. Disse designs har fokus på brugerens medproducerende deltagelse, frem for kunst- og designgenstanden i sig selv.

Kurset giver således et indblik i aktuelle æstetiske teorier, fx det stedsspecifikke (Kwon) rum og atmosfære (Böhme) og eventens affekt (Thrift, Shaviro, Pløger). Vi ser også på, hvordan udstillinger, events og performance kan designes med hverdagslivet og byen som ramme (Skot-Hansen, Samson). Pensum trækker på såvel kunstens og filosofiens æstetik, der sættes overfor sociologiens og  antropologiens forståelse af æstetikken som praksis, smag og rytme (de Certeau, Bourdieu, Lefebvre).

Kurset opøver den studerendes evne til at reflektere over æstetiske fænomener og designs – både i og udenfor kulturinstitutionerne. Den studerende får redskaber til kritisk at vurdere de æstetiske teorier brugbarhed i forhold til egne designs. Vi arbejder med, hvordan performance designet forholder sig, og i bedste fald, kan virke forandrende på, den æstetiske, sociale, kulturelle og politiske kontekst.

Målet er, at indsigt i både den filosofiske æstetik, sociologiens og kunstens æstetikker kan give performancedesigneren viden til at arbejde kritisk og refleksivt med æstetik og design i en bred, men også kompleks socio-kulturel sammenhæng.

Projekt

Projektarbejdet må gerne indeholde et element af praksis, men behøver ikke omfatte afvikling af en event. De studerende skal demonstrere at de kan bruge relevante metoder og teorier inden for fagets område.

Teoretiske, metodiske og praktiske problemer i performance-design

Den studerende kan vælge at fordybe sig yderligere i det praksisfelt som er valgt i 1. kandidatmodul (Modul 2), eller arbejde med et andet praksisfelt. Modulet skal med hensyn til problemstilling og indhold afvige væsentligt fra projektet i 1. kandidatmodul (Modul 2).

Modulet er i øvrigt beskrevet på samme måde som 1. kandidatmodul (Modul 2).
2. kandidatmodul (Modul 3-S)

Specialemodulet

Specialestudiet gennemføres normalt i tilknytning til det praksisfelt, som de studerende har valgt i 1. kandidatmodul (Modul 2). Specialeprojektet skal imidlertid afvige væsentligt fra projektet i 1. kandidatmodul (Modul 2) med hensyn til problemstilling og indhold. Specialet har en vægt på 30 ECTS.

Studienævnet udbyder teoretiske og metodiske kurser som støtte for specialestudiet.

Specialestudiet afsluttes som de øvrige fag med udarbejdelse af en større selvstændig afhandling (specialeafhandlingen), som skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset problemstilling indenfor fagområdet.

Som led i specialestudiet kan de studerende planlægge og (helt eller delvist) gennemføre en egen produktion af et eller flere eksempler på Performance-design, eller de kan deltage i en produktion tilrettelagt af andre. Når der foreligger et produkt, som er resultat af de studerendes egen indsats, indgår de kreative og innovative aspekter af dette arbejde i den samlede bedømmelse af specialestudiet. Aktiviteten skal være dokumenteret på en sådan måde, at bedømmelsen heraf er mulig.
2. kandidatmodul (Modul 3-SI)

Integreret speciale

Der kan udarbejdes integreret speciale i Performance-design, dvs. et specialeprojekt, som tilgodeser kravene til speciale i begge den studerendes kandidatfag. Et integreret speciale har indtil videre en vægt på 60 ECTS og kan strække sig over et helt år (12 måneder). Når uddannelsesreformen slår helt igennem (fra sommeren 2008), vil et integreret speciale kun tælle 30 ECTS, og der vil være krav om supplerende studieaktivteter i hvert af fagene på 15 ECTS.