Bachelormodulet

Bachelorfagmodulet (Modul B1): Planteorier og planparadigmer.

Modulet har til formål at give den studerende en grundlæggende indføring i fagets genstandsfelter og faglige traditioner. Den studerende skal kunne identificere og forstå, hvorledes man inden for faget Plan og proces strukturerer faglige problemstillinger og producerer viden fra et planfagligt perspektiv.

Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS.

Bachelorprojektets mål er at give de studerende følgende faglige indsigter og færdigheder:
- at kunne begrunde en problemstillings relevans i forhold til modulets formål.
- at kunne beherske og begrunde de teorier og metoder, der er anvendt i forbindelse med undersøgelsen af problemstillingen.
- at redegøre sikkert og korrekt for indholdet i den valgte faglitteratur.
- at kunne behandle empiri kritisk og systematisk.
- at formidle og diskutere projektet på en klar, eksplicit og forståelig måde.

I modulet indgår et grundkursus (Bachelorkursus), et kursus i Planlovgivning og plansystemer samt et internationalt feltkursus:

Grundkurset har følgende formål:

At de studerende opnår en kritisk og kvalificeret indsigt i forskellige planlægningsteorier og -paradigmer og i planfaglige problemstillinger, dvs. hvilke teorier og metoder, der anvendes indenfor fagets genstandsfelter, hvor genstandsfelterne kan være meget forskelligartede og kun nogle typiske kan behandles indenfor det enkeltegrundkursus.
Grundkurset er i alt normeret til 7.5 ECTS.

Kurset i planlovgivning og plansystemer har følgende formål:

At de studerende opnår en kvalificeret indsigt i de lovgivningsmæssige rammer for planlægningen i relation til forskellige planfelter.
Kurset i planlovgivning og plansystemer er i alt normeret til 3.75 ECTS.

Det komparative feltkursus har følgende formål:

At de studerende opnår en eksemplarisk og praktisk indsigt i konkrete planlægningsfelter og en planproces i en henholdvsis dansk og udenlandsk (f.eks interregional) kontekst og afprøver forskellige feltarbejdsteknikker. Feltkurset skal foregå som et komparativt studie både indenlands og i udlandet, så nye former for planproblemstillinger og perspektiver åbnes.
Feltkurset er i alt normeret til 3.75 ECTS.

Se de aktuelle kurser på www.kursus.ruc.dk

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4