Psykologi i kombination med andet fag
Studieforløb på RUC
Her kan du læse om det generelle studieforløb på RUC, overgangen fra bachelor til kandidat samt varigheden.
Psykologi kan kombineres med alle andre fag på RUC. De mest hyppige kombinationer med Psykologi er:
- Arbejdslivsstudier
- Kommunikation
- Pædagogik og Uddannelsesstudier
- Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier
- Virksomhedsstudier
Det særlige ved Psykologistudiet på RUC er dog, at det er muligt at kombinere med alle andre fag, som gør at den studerende kan skabe sig sin helt unikke profil.
Psykologi - Arbejdslivsstudier
Der er i udgangspunktet betydelige områder, der forbinder de to studier. Psykologi har arbejds- og organisationspsykologi samt læring i arbejdslivet som vigtige felter, især på de to kandidatmoduler. Arbejdsliv har tre ’spor’ gennem studiet. Kombinationen giver gode muligheder for psykologiske studier i relation til arbejdslivet – fx i forhold til sundhed, identitet, deltagelse, organisering, ledelse og motivation i arbejdet. Kandidater vil kunne arbejde med organisation,
psykisk arbejdsmiljø, uddannelse, rehabilitering, fastholdelse m.v. og beskæftiges i offentlige og private virksomheder, i partsorganisationer og som selvstændige konsulenter.
Psykologi - Datalogi
Kombinationen mellem de to fag er et hastigt voksende forskningsfelt: menneske-maskine interaktion. Umiddelbart er forbindelserne mellem Datalogi pga. perceptions- og kognitionsforskning tydelig, men datalogiens udvikling og udbredelse rejser også spørgsmål af mere almen psykologisk art.
Psykologi - Filosofi & Videnskabsteori
Fagene har et langt og dybt slægtskab. Der er nogle, der mener, at Psykologi blot er en lille del af filosofien; andre siger, at psykologien er alt det spændende fra filosofien. Uanset hvem der driller hvem, må man fastslå, at koblingerne mellem de to fag er mange og interessante. Specielt identitets- og selvbegrebet synes at være et fællesområde, der fanger de studerendes interesse. Mulighederne er store og udbredte, og Filosofi er da også et hyppigt kombinationsfag for psykologistuderende.
Psykologi - IU
Både i forbindelse med politik, kultur, samfund, organisationer og planlægning kan Psykologi videreudvikle indsigter som er fælles for de to uddannelser, og som en almen tilgang vil Psykologi specielt være givtig i denne kombination.
Psykologi - Kommunikation
Er en almindelig kombination på psykologistudiet. De to fag supplerer hinanden specielt i forbindelse med kommunikations 2. og 3. modul og specialeskrivning. Kommunikationsmodeller
anvendes således i begge fag, men med vægten lagt forskellige steder, og centrale dele af den psykologiske forskning kan derfor perspektivere kommunikationsteoretiske problemstillinger.
Psykologi - Kultur- og Sprogmødestudier
Da det særligt er alle former for kulturelle grupper og fællesskabsformer, der fokuseres på i Kultur og Sprogmødestudier, kan faget let kombineres med en socialpsykologisk og/eller en organisations og arbejdspsykologisk tilgang. Derudover vil det i denne kombination være oplagt at beskæftige sig med kulturelle og psykologiske indvandrer- og flygtningeproblematikker.
Psykologi - Molekylærbiologi
Dette er ikke helt uventet en kombinationsmulighed, da molekylærbiologien har overlap med kognitiv psykologi og virksomhedsteori. Desuden vil det være oplagt at inddrage psykologi i forbindelse med den faglige formidling og i øvrigt mere almene menneskelige problemstillinger, der dukker op med Molekylærbiologiens udvikling og udbredelse.
Psykologi – Politik og Administration
De to fag har gode muligheder for at supplere hinanden gennem konkrete politologiske/sociologiske synsvinkler. Specielt indenfor socialpsykologien vil der være linjer til overordnede sociologiske problemstillinger og helt klare sammenfald med organisationsteori.
Psykologi - Pædagogik og Uddannelsesstudier
I kombinationen mellem Pædagogik og Psykologi er særligt uddannelsesområdet i fokus. Specielt
i forhold til kulturelle- og sociale læreprocesser findes et stort fællesområde med Pædagogik og Uddannelsesstudier. Men også perspektiver omkring det arbejds- og organisationspsykologiske område er det muligt at arbejde med.
Psykologi - Socialvidenskab
Denne kombination er oplagt for dem, som har interesse i sociologiske og socialpsykologiske problemstillinger med relation til velfærdsstaten og velfærdssamfund. Der er klare sammenhænge mellem Socialvidenskab og Psykologis 2. modul, hvor det netop er moderne fællesskabs- og organisationsformer, der er på programmet. Man skal være opmærksom på, at Socialvidenskab kun kvalificerer til en uddannelsesstilling i gymnasium/ HF, hvis den studerende har et samfundsvidenskabeligt basisstudium. Psykologi giver denne kvalifikation uanset basisstudium.
Psykologi - Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier
Kombinationen af Psykologi og Sundhedsfremme er oplagt, da arbejdet med sundhedsfremme forudsætter kendskab til menneskers psykosociale betingelser og personlige perspektiver på sundhed og deres hele liv. Herunder er f.eks. arbejdsmiljø, udvikling af sundhedsstrategier, psykologiske aspekter ved sygdom samt støtte til enkeltpersoners og gruppers sundhedsfremmende livsførelse oplagte kombinationsemner.
Psykologi - Virksomhedsstudier
På alle moduler på Psykologi vil der være sammenfaldende interesser med Virksomhedsstudier. I rækken kan f.eks. nævnes læring i organisationer, personaleudvikling, medarbejdernes relationer til arbejdspladsen, rådgivning, psykisk arbejdsmiljø, udvikling af de menneskelige ressourcer, modstand mod forandring samt kompetenceudvikling. Alle problemfelter som Virksomhedsstudier og Psykologi beskæftiger sig med på hver deres måde.
Psykologi som international toning
Psykologi kan læses som en international toning. Læs mere her